Kategoriarkiv: Antimonoteismen

Antimonoteismen, Asatro, Peter Thays'ns indlæg, Politik, Religion, Nihilisme og filosofi

Perspektiv

09/29/2018 Thays'n 1 kommentar

Sidste opfølgning: 09/29/18

I min præsentation til denne gæsteblog (https://livtraser.dk/praesentation-af-gaesteblogger/) skrev jeg at jeg ville fokusere på den antimonoteistiske understrøm i asatromiljøet. Dette har ført til afklaring af begrebet sammen med tilknyttede begreber som etnopluralisme, racisme, folkisme, folkebaseret asatro og metagenetik.

Her vil jeg dog prøve at brede mit fokus ud, for den hadefulde og racistisk funderede tænkegang jeg har skrevet om på bloggen indtil nu, skal trods alt også ses i et bredere perspektiv end bare asatromiljøet og den ekstreme højrefløj (https://livtraser.dk/alt-right-og-asatro/). Sagen er, at påstanden om at antimonoteismen og etnopluralismen skulle være midtsøgende og tolerant er lige så surrealistisk, som når Socialistisk Ungdomsfront og salafister hånd i hånd i København hævder at repræsentere liberale ideer. De reelt liberale ideer er som altid under pres fra både højre og venstre. Det yderste venstre og det yderste højre beskylder gensidigt hinanden for at prøve at rive samfundet fra hinanden. Begge parter har ret.

I dag har venstrefløjen erstattet diskussionen om marxismen med diskussionen om identitetspolitikken. Identitetspolitikken fremstår som et forsøg på at knæsætte en tanke om at folk grundlæggende ikke kan identificere sig med hinanden på tværs af biologiske forskelle og derfor skal kompensere for dette ved ihærdig selvcensur italesat som hensyn. Ingen kan forstå eller indleve sig i folk der er anderledes end dem selv. Den pseudovidenskabelige retorik er dog bevaret, og der argumenters stadigvæk på samme måde: man har ikke bare synspunkter eller politiske programmer, man udvikler ifølge sig selv objektiv videnskab. Eksempelvis ideen om socialismen som en historisk nødvendighed blev præsenteret som en videnskabelig observation. Tilsvarende beskrives i dag de agendaer, der hersker inden for identitetspolitikken som noget man har ”identificeret” i samfundet, altså noget der er objektivt sandt, og ikke noget der er et synspunkt blandt andre. Og derved er ens standpunkt ikke længere holdningsbaseret og til almindelig debat, men et rettighedskrav der burde være hævet over diskussion. Og al kritik af denne pseudovidenskab (altså udviklet uden validt empirisk grundlag) tilbagevises ved at referere tilbage til sit eget virvar af opfundne, nå nej, identificerede begreber og problemstillinger, som jo bekræfter, at man nu altså bare har ret. Er en kritiker uenig, og besidder erfaringer der ikke passer ind i dette identitetspolitiske system, forklares det ved at man er blindet af sine privilegier baseret på køns- og raceblindhed, manglende erfaring med handicap eller transkønnethed og andre såkaldt strukturelt funderede privilegier. I gamle dage lød forklaringen, at man led af falsk bevidsthed. Identitetspolitikken udbredes bl.a. i universitetsmiljøet som marxismen tidligere, og begreber som trigger warnings, safe spaces, postkolonialisme, racialisering og intersektionel feminisme søges gjort til tidens vigtigste determinanter i det politiske rum. Den store fjende på venstrefløjen var fascismen og kapitalismen, i dag er identitetspolitikkens store fjende racismen og alle andre former for undertrykkelse af minoriteter, som de mener findes overalt i det vestlige kapitalistiske samfund.

Både den yderligtgående venstre- og højrefløj gør hævd på offerrollen. Og dengang som nu hader tilhængerne af de forskellige yderligtgående synspunkter hinanden som pesten, de kalder gerne hinanden hhv. nazister og landsforrædere, og kræver af alle, at de skal vælge side eller tage sig i agt. Og begge sider mener naturligvis, at had og dæmonisering af andre er helt legitimt at benytte af lige netop dem selv i den gode sags tjeneste. Enøjet radikalisering er målestokken for hvor dedikeret man er uanset lejr. Fanatisme er trods alt et af ekstremismens hæderstegn.

De yderligtgående politiske fløje mødes i det totalitære rum og har derved grundlæggende mere tilfældes end de er forskellige. Dette er i dag mere sandt end nogensinde før. I dag handler det på begge sider om biologi: race, hudfarve, seksualitet og køn er nu afgørende faktorer inden for både tilhængere af hvid nationalisme og tilhængere af identitetspolititik. For både den biologiske racisme og identitetspolitikken gælder, at biologi determinerer position, bl.a. den enkeltes kulturelle tilhørsforhold og forventede tilslutning til bestemte holdninger og værdier. Og samlet gøres disse biologiske elementer til de vigtigste faktorer for ens etiske vægt i samfundsdebatten og derigennem ens retmæssige plads i samfundet. Folk og hvilke regler der gælder for dem, og hvem de er lige med i samfundet, afgøres af biologi. Begge fløje kobler biologi og kultur sammen, og begge fløje er tydeligvis lige totalitære i deres fundament for disse tanker.

Alt dette lyder frygteligt bekendt fra gruppen af højreekstreme, men nu er det altså blevet fælles værdigods med den yderste venstrefløj. Nuvel, den antisemitisme der blomstrer på venstrefløjen i disse tider er ikke en ny strøm i det røde hav, men fællesnævneren mellem fløjene synes at vokse. Begge grupper går da også klart ind for segregering af etniske og biologiske grupper. Det biologiske ophav, ikke individets konkrete situation, erfaringer, valg og præferencer, bliver den primære markør for det man kan og bør vælge i livet og hvem man grundlæggende skal identificere sig med. Man har først og fremmest noget til fældes med dem man deler hudfarve eller andre biologiske karakteristiska med. Etnopluralismens ønske om segregering modsvarres af ideen om kulturel appropriation, der dikterer at en majoritetsgruppe ikke må bruge kulturelle artefakter (helt ned til valg af bluse og frisure) fra andre etniske grupper da det er moralsk forkert. Samtidig med at en minoritetsgruppe ikke skal antage elementer fra majoritetsgrupper da dette er assimilation og er tilsvarende moralsk forkert. Fremfører man fra den ydre venstrefløj om eks. gruppen af minoriteter med rødder i Afrika, at de først og fremmest er hinandens brødre og søstre vil man fra yderste højre side sige: Ja, det er rigtigt. Fremfører venstresiden videre at folk med rødder i Afrika skal være stolte af deres ophav, vil svaret fra den anden side igen være at det skal de da. Fremfører venstresiden også at de afrikanske minoriteter skal værne om deres kultur, holde sig primært til den, forhindre andre i uretmæssigt at praktisere dele af den, afholde sig fra at indoptage uønskede elementer fra andre grupper i eget udtryk og så videre, vil højresiden til det hele sige, at det er helt og aldeles korrekt. Enigheden skyldes, at hver side altså har deres eget bud på hvordan biologi styrer kultur og derfor skal være styrende princip for at fastholde skillelinjer mellem befolkningsgrupper. Og begge begrunder deres adskillelse af mennesker med, at det bunder i respekt for det oprindelige og iboende i de forskellige kulturelle og biologiske gruppers identitet.

I dette perspektiv er min kritik af de begreber jeg nævner i indledningen til dette indlæg udtryk for en delmængde af en langt større og mere principiel debat om den udvikling der finder sted på yderfløjene i den vestlige verden. Man skal ikke foregøgle sig at had og racisme er noget der stammer fra det yderste højre alene. Racismen er heldigvis hverken fundamental eller dominerende i vores samfund, Danmark kan bryste sig af at være en stolt bærer af oplysningstidens friheds- og lighedsidealer, lad os holde fast i det.

Og for at perspektivere perspektivet er her en anden fremstilling af samme emne, men med udgangspunkt i den angelsaksiske version af emnet: (fra http://www.heraldsun.com.au/blogs/andrew-bolt/the-altleft-are-the-racists-they-condemn/news-story/36bfd7d445ccd253b44a2a53127fa6b5)

”It’s becoming so clear now why the war of words between SJWs (social justice warriors red.) and the new white nationalists is so intense. It isn’t because they have huge ideological differences – it’s because they have so much in common. Both are obsessed with race, SJWs demanding white shame, the alt-right responding with white pride. Both view everyday life and culture through a highly racialised filter.

Both have a seemingly boundless capacity for self-pity. Both are convinced they’re under siege, whether by patriarchy, transphobia and the Daily Mail (SJWs) or by pinkos and blacks (white nationalists). Both have a deep censorious strain. And both crave recognition of their victimhood and flattery of their feelings. This is really what they’re fighting over — not principles or visions but who should get the coveted title of the most hard-done-by identity. They’re auditioning for social pity. “My life matters! My pain matters! I matter!” The increasing bitterness and even violence of their feud is not evidence of its substance, but the opposite: it’s the narcissism of small differences.” (forkortet)

Jeg har primært beskæftiget mig med det nye højre og det alternative højre her på bloggen så jeg tillader mig lige at dvæle en smule ved identitetspolitikken når nu jeg har emnet oppe at vende. Noget der især kan siges at være et nybrud fra denne fløj er den etiske tænkning. I den europæiske idehistorie har etik været begrundet i dyder, nytte eller pligt. Det har været et filosofisk spørgsmål ført frem af argumentation og ræson. Nu ses en ny måde at forstå etikken på, nemlig en etik hvor den etiske ret fordeles ud fra offerroller. Denne nye etiske tænkning er baseret på følelser og biologiske kategorier. Den person der kan, og vil, påtage sig de fleste og største offerroller besidder den højeste etiske ret (cis-kønnet kvinde trumfes af cis-kønnet homoseksuel kvinde der igen trumfes af kørestolsbrugende, transkønnet person fra en etnisk minoritet osv.). Folk med færre point på offerkortet kan i en politisk eller etisk diskussion afvises med påstand om privilegieblindhed. Denne nye type etik indeholder dog en kattelem, hvilket nok er nødvendigt da den primært er udtænkt at ret privilegerede personer (især angelsaksiske universitetsstuderende). Har man ikke tilstrækkeligt med offerpoint kan man kompensere ved at ”tjekke sine privilegier”, hvordan det end gøres. Herved kan man opnå etisk autoritet selv om man i udgangspunktet slet ikke er offer for noget. Vupti.

Med etisk ret følger først og fremmest retten til at stille krav til andre og forlange særhensyn. Et nybrud i forhold til traditionel etisk tænkning der typisk legitimerer sig med at ville skabe det bedste i forhold til helheden baseret på generelt gældende etiske fordringer. Nu er ønsket i stedet at påberåbe sig at være den eneste legitime kritiker af eks. racisme, og derfor den eneste der med rette kan smide racismekortet – og det lander ikke overraskende altid hos identitetspolitikkens politiske kritikere som derved søges delegitimeret og udgrænset fra debatten og i samfundet. Og samtidig forbeholder man sig retten til at beskylde andre for populisme. Der gås endda så vidt som til at forsøge, at legitimere racisme og anden diskrimination mod majoritetsgrupper, det være sig eksempelvis mod folk af europæisk afstamning eller cis-kønnede. Men det holder jo ikke. Man bekæmper ikke uretfærdighed et sted i samfundet ved at legitimere uretfærdighed et andet sted. Offeretikken kombineret med accepten af racisme og anden diskrimination vendt mod ”de andre” medfører, at alle kan og vil føle sig krænkede, og dette fører til splittelse og konflikter overalt. Denne identitetspolitiske offeretik må siges at være en bundskraber af en ide på niveau med antimonoteisme og etnopluralisme.

Antimonoteismen, Asatro, Peter Thays'ns indlæg

Tvetunget: Antimonoteisme og etnopluralisme

09/11/2018 Thays'n Skriv en kommentar

Sidste opfølgning: 01/20/19

Tvetunget: Antimonoteisme og etnopluralisme

Jeg vil i dette indlæg om antimonoteisme og etnopluralisme, som man finder dem i trossamfundet Forn Sidr – asa- og vanetrosamfundet i Danmark, rette opmærksomheden mod den tvetungethed hvormed begreberne bliver omtalt af dem der ønsker at asatroen funderes i dem. Jeg vil sammenligne forskellige udtalelser fra medlemmer af gruppen Hefjendur, en blótgruppe officielt tilknyttet trossamfundet. Fokus vil være på de selvmodsigelser, eller tvetungede udtalelser, som debatten over årene har resulteret i fra de der forsvarer og promoverer antimonoteisme og etnopluralisme.

Selvmodsigelserne i materialet skyldes ikke intern uenighed i gruppen. Gruppen hævder faktisk at være særligt netop fordi der ikke hersker intern uenighed. Gruppen forklarer deres enighed om de ideologiske principper således:

”Gruppen adskiller sig fra andre blótgrupper ved, at medlemmerne er forholdsvis ens i deres ideologiske overbevisning samt tilgang til asatroen[i].”

Det understreges eksplicit, at alle i Hefjendur forventes at støtte op om antimonoteismen og etnopluralismen:

”Vi har derfor en forventning til alle Hefjendur-folk om, at de forstår og kæmper for retten til disse ideer[ii].”

Det kan lige bemærkes af retten til ”disse ideer” er grundlovssikret. Det handler naturligvis om opbakningen til disse ideer. Men ved at henvise til retten prøver man behændigt at spille sig offerkortet i hånden. Karakteristisk for den manipulerende stil i gruppen.

Antimonoteisme

Mit fokus på tvetungethed skyldes at den er så åbenlys. Se dette citat:

”Antimonoteisme er ikke generaliserende intolerance, men verdensvenligt selvforsvar. Og når vi eksempelvis siger, at ´alle monoteister er intolerante´ eller ´alle monoteister lyver´, er det en såkaldt ´nødvendig dom´, hvis sandhed ikke bestemmes af empirisk sanseerfaring, men af det man kalder ´analytisk a priori´. Intolerant, totalitær og løgnagtig indgår simpelthen i definitionen på en monoteist[iii].”

Her er tvetungetheden indlejret i ét citatet, man hævder ikke at være intolerant og generalisere, og hævder lige efter at alle monoteister er intolerante, totalitære og løgnagtige. Mageløst hykleri. Som om man kan camouflere sin intolerante generalisering ved at anvende ”nødvendig dom” i stedet. Men lad mig tage et skridt tilbage og se på det store billede.

Så hvad har man ellers skrevet når man skal forklare antimonoteisme:

”Vi er antimonoteister. Det betyder, at vi er imod alle religioner med én gud, det vil sige kristendommen, islam og jødedommen, som destruerer oprindelige kulturer og underlægger sig dem. Det er totalitære kræfter på samme måde som nazisme og kommunisme, og vi tager afstand fra alle totalitære kræfter[iv].”

”Antimonoteisme er en bevidstgjort modstand mod monoteismens totalitære krav på sandhedsmonopol[v].”

Disse to citater viser en tankegang der kredser om en total fordømmelse af kristendom, jødedom og islam. Bemærk det liden smagfulde i at sidestille jødedom og nazisme. I sig selv er ovenstående citater langt ude, man hvad der ligger i at være ”imod” eller have ”bevidstgjort modstand” fortaber sig i uklarhed, ovenstående citater er fra Kristeligt Dagblad og Forn Sidrs medlemsblad Vølse. Det er tydeligt der holdes bevidst igen i visse udtalelser for at fremstå tilforladelige, og andre gange i andre medier holdes der ikke igen overhovedet. Så hvad var det lige der skulle holdes uklart i ovenstående citater, hvad ligger der i at være ”imod” monoteisme ud over førnævnte generalisering nødvendige dom:

”Antimonoteismen er den anstændige og humanistiske udvej for det pacifistgjorte danske flertal, der hellere vil se deres sønner myrdede og døtre voldtagne i den fuldbyrdede sharia-politistat, end at mæle det mindste kvæk, som – skønt helt uretmæssigt – kunne risikere betegnelsen ´fascistisk´, ´racistisk´ endsige ´nationalistisk[vi].”

”Et politisk korrekt kulturelt selvhad, der sammen med den pacificerende kristne begrebsforvirring gør os mentalt hjælpeløse og handlingslammede over for den tredje monoteistiske angrebsbølge, islam, der med tilrettelagt tilvandring er i fuld gang med systematisk at undergrave og kolonisere vesten, der kaldes Dar al-Harb, ´krigens hus´ som muslimen skal bekrige, i modsætning til den af islam kontrollerede verden, Dar al-Islam, ´underkastelsens hus[vii].”

”Det lyder måske hårdt nu, men en skønne dag vil forbud mod monoteisme forekomme ligeså naturligt, som vi i dag forbyder gift i drikkevandet[viii].”

Antimonoteismen bygger på at man mener monoteister, og især muslimer, vil overtage ladet gennem tilrettelagt indvandring, indføre sharia og hærge med mord og voldtægt. Det handler om konspirationer, fremmedhad og kategoriske fordømmelser af andre mennesker alene baseret på hvilken religion de bekender sig til. Og dette fører til sammenligningen af monoteisme med gift der skal forbydes. Mere intolerant og totalitært bliver det næppe. Hvis antimonoteisterne vitterligt skulle tage afstand fra alle totalitære kræfter skulle de tage afstand fra sig selv, så det er klart at man ikke lige kan komme ind på ovenstående når man i Kristeligt Dagblad eller Vølse gerne vil fremstå som nogen der bare er imod totalitære ideer.

Noget med islam

At islam skulle spille en særlig rolle forhold til antimonoteismen er blevet benægtet, eks. igen tilforladeligt i Kristeligt Dagblad:

”at Hefjendur ikke har et specifikt ærinde mod muslimer, men mod alle religioner, der kun bekender sig til én gud[ix].”

Intet specifikt hævedes det. Javel, vi har allerede set til postulatet om den tilrettelagte indvandring med mord og voldtægt, og der er meget mere som Kristeligt Dagblads læsere åbenbart ikke må høre om:

”Forbandelsen er den monoteistiske besættelsesmagt, som nu forstærkes afgørende med den tredje monobølge, den islamiske invasion[x].”

”Uden evnen eller viljen til at hade er vi hjælpeløst slagtekvæg mod en fjende, der virkeligt forstår at hade. Hvilket netop er pointen med det treleddede monoteistiske angreb. Kristendommen og jødedommen baner vejen, islam lukker og slukker[xi].”

”Islam, kristendommens arvtager og den seneste version af den abrahmske monoteisme er så effektivt konstrueret, at de fundamentalistiske kræfter efter 1400 år stadigvæk dominerer[xii].”

Det er tydeligt at islam spiller en afgørende rolle. Rendyrket tvetungethed at antimonoteisterne påstår det modsatte når det er opportunt. Islam ses som en invaderende angrebsbølge særligt effektivt konstrueret til fundamentalisme og had, og i gang med at lukke og slukke for al polyteisme ved indførelse af den fuldbyrdede sharia-politistat.

Politisering

Et andet punkt hvor tvetungetheden har været markant er i forhold til at politisere asatroen. Det ønsker man nogle gange at nedtone, som her hvor det hævdes om politik i Hefjendur:

”…fylder det politiske i det hele taget meget lidt i gruppen[xiii].”

Så det politiske fylder meget lidt, det harmonerer bare ikke just med følgende udtalelser:

”Jamen, skal religion påvirke den førte politik? spørger den undrende læser nu. ”Ja, ja og syv gange ja[xiv].”

”Igen, religion og politik kan kun adskilles for det menneske der ikke tager sin religion alvorligt[xv].”

”Ikke blot skal sandheden frem igennem hvad der uvægerligt må opfattes som kraftig politiseren. Der skal kæmpes[xvi].”

Helt generelt må jeg lige fremhæve artiklen ”Politisk polyteisme og antimonoteistisk selvforsvar” (alene titlen siger det hele) hvor forfatteren harcelerer over et andet medlem af Forn Sidr, der ikke ønsker politisering i trossamfundet, en holdning som kraftigt hånes som vanvid, antinordisk og antihedensk, og der forsøges at sætte trumf på ved at hanvise til at forfædre også politiserede: ”…at blande politik og religion sammen, som vore forfædre naturligvis gjorde…[xvii].”

Der skal politiseres, ellers tager man slet ikke asatroen alvorligt. Der argumenters med henvisning til forfærdende og mener man det modsatte er man derfor antihedensk. Antimonoteismen er gennemsyret af politiseren. Dette handler naturligvis om det rent politiske begreb etnopluralisme, men også et generelt totalitært samfundsideal. Godt nok hævder man at tage afstand til alle totalitære kræfter, men så alligevel mener man, at det moderne demokrati lige skal afskaffes sammen med den humanisme man selv hævder at praktisere (se fjerde citat under antimonoteisme ovenfor: ”Antimonoteismen er den anstændige og humanistiske udvej…”):

”Derfor må den moderne demokratisme med dens humanisme forkastes[xviii].”

En hedensk stat er anderledes:

”Den absolutte lighed som vi i dag anser for demokratiets væsen vil være borte[xix].”

Man tager afstand fra alle totalitære kræfter, på nær lige den version af en totalitær politik man selv idealiserer.

Midtsøgende

Endnu en øvelse i tvetungethed findes i spørgsmålet om hvor midtsøgende antimonoteismen er. Man vil gerne fremstille sig som midtsøgende, og man ønsker ikke at få betegnelsen ekstremist knyttet til sig. Hefjendurs grundlag bliver derfor beskrevet som:

”temmelig midtsøgende og mainstream polyteistisk ideologisk grundlag[xx].”

”På ingen måde ekstremistisk[xxi].”

Der er dog ikke noget midtsøgende over disse andre udtalelser:

”Jeg ønsker også (og har) venner med jødisk og muslimsk baggrund, men de skal have samme forhold til jødedommen og islam, som jeg har til kristendommen, nemlig bevidstgjort, rendyrket og forhærdet had[xxii].”

”Fanatikere er altings målestok; på dem skal enhver religion, ideologi eller overbevisning måles[xxiii].”

”Jødedom, kristendom og islam er i bund og grund det samme totalitære, giftige pis; de er som skadelige antireligioner i direkte strid med vor tids idealer om pluralisme og religionsfrihed og burde forbydes ved lov som samfundsskadelig virksomhed[xxiv].”

”Konflikten mellem monoteisme og polyteisme er uundgåelig og stopper først når en af parterne opgiver sin eksistens[xxv].”

Fanatisme, forhærdet had, total forbud, uundgåelig konflikt og ophør af jødedommens eksistens, ophør af islams eksistens, ophør af kristnedommens eksistens. Rendyrket ekstremisme.

Etnopluralisme

Så gælder det etnopluralismen. Denne er lidt mere vanskelig at tilgå da udøverne her ikke har været tilnærmelsesvis så eksplicitte omkring hvad begrebet dækker over som med antimonoteisme. Det er der en grund til. Antimonoteisme har man selv opfundet, mens etnopluralismen er samlet op på den nyfascistiske højrefløj kaldet det nye højre. Og så gælder det om at tone ned i de rette medier, her to eksempler fra hhv. Vølse og Kristligt Dagblad:

”Etnopluralisme er overbevisningen om, at menneskeheden udgøres af mange forskellige folkeslag, en flerhed af etniciteter, og at disse har en eksistensberettigelse som folkeslag og en indfødt ret til deres landområde[xxvi].”

”Vi er etnopluralister, og vi tror på magterne, jorden og folket. Det betyder, at vi tror på guder, på at mennesket udgøres af arv, kultur og miljø og derfor har ret til sit eget land. Men det vigtigste for os er menneskets åndelighed. Og det betyder ikke, at vi går ind for segregation, tværtimod ser vi forskellighed som noget godt[xxvii].”

Men begrebet etnopluralisme har altså været i vælten længe før Hefjendur overhovedet blev stiftet. Og her lyder beskrivelsen af etnopluralisme noget anderledes fra eksempelvis politolog og ekstremismeforsker Michael Minkenberg, der i skrev om etnopluralismen i 1998:

”Etnopluralismen er kun pluralistisk og liberal på overfladen. Globalt set forudsætter den etnisk segregation ud fra geografiske linjer. En verdensopspændende apartheid[xxviii].”

Med andre ord skal de fremmed ud så der kan etableres et etnisk rent norden. Selv om man har været meget diskret i sine forklaringer af etnopluralismen, siver tangegangen alligevel ud mellem sprækkerne eksempelvis i form af følgende citat:

”Verden har længe været klar til, at den frie menneskehed står sammen og siger: monoteister gå hjem! (i både geografisk og ontologisk forstand)[xxix].”

Gå hjem i geografisk forstand. Ud af vores land. Segregering som idealtilstand. Idealtilstanden går endda videre end det, som det formuleres i dette antimonoteistiske slogan:

”Praeterea censeo monotheismum esse delendum[xxx],” der oversat betyder: ”I øvrigt mener jeg, at monoteismen bør ødelægges.”

Og det stopper ikke der. Endemålet er:

”… Den Globale Polyteistiske Plan for det Heroiske Hedenskabs Herredømme[xxxi].”

”Tænk sig en verden uden kristendom, jødedom og islam![xxxii].”

Et verdensomspændende hedensk herredømme uden forbudte falske religioner, fjenden udryddet og alle etniske grupper spredt ud på hver deres område. En våd totalitær drøm der matcher deres forestilling om det monoteistiske fjendebillede én til én.

Afrunding

Man undres og kan stille sig selv spørgsmålet om retorikken virkeligt er så klodset, altså både så tvetunget og samtidig så gennemskuelig. Svaret er ja. Er antimonoteisme og etnopluralisme gangbart som repræsenterende for den officielt godkendte asatro i Forn Sidr. Svaret er åbenbart også ja. Helt igennem forkasteligt.

Gennemgår man kildehenvisningerne er det tydeligt, at samtlige punkter der har været fokuseret på rummer tale med to tunger. Fortalere for antimonoteisme og etnopluralisme er tydeligvis helt bevidste om hvad de mener de kan tillade sig at fortælle i de forskellige medier og kontekster. Når det gælder udbredelsen af antimonoteisme og etnopluralisme er der åbenlyst ingen ære i ærlig tale eller ærligt spil.

Man længes nærmest efter amerikanske tilstande, hvor Asatru Folk Assembly stiftet af racisten Stephen McNallen, efter årevis af tvetunget tale endeligt fandt modet til at meldte klart ud og bekendte sig som en hvid raceorganisation og som en del af den ekstreme alt-right bevægelse (se https://livtraser.dk/kunsten-goere-sig-forstaaelig/ og https://livtraser.dk/alt-right-og-asatro/). Og jeg er sikker på at alt-right bevægelsen ville tage imod trossamfundet Forn Sidr med åbne arme, de er trods alt vilde med etnopluralisme, eller som de kalder det: white nationalism.

Kilder til de anvendte citater:

(Se flere citater her: https://livtraser.dk/grundlaget-antimonoteismen/#more-3119)

[i] Starkad Storm og Morten Tirssøn Mathisen: ”Ny Blotgruppe: Hefjendur”, artikel i Vølse 50, 2009, s. 32. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.

[ii] ”Fem skarpe til Hefjendur besvaret af Morten Tirssøn”, artikel i Vølse 81, 2017, s. 9. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.

[iii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 4”, artikel i Valravn nr. 17, s. 19, maj 2006. Udgivet af Hedensk Daggry. http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnMaj2006.pdf

[iv] Fra artiklen ”Kritik: Højredrejning har fat i det danske asamiljø” af Casper Pilgaard Christensen, 8. juni 2016. Artiklen citerer Morten Tirssøn Mathisen. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kritikere-hoejredrejning-har-fat-i-det-danske-asamiljoe

[v] Fem skarpe til Hefjendur besvaret af Morten Tirssøn”, artikel i Vølse 81, 2017, s. 9. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.

[vi] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 3”, artikel i Valravn nr. 16, s. 17, februar 2006. Udgivet af Hedensk Daggry. http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnFeb2006.pdf

[vii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 3”, artikel i Valravn nr. 16, s. 17, februar 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.

[viii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 3”, artikel i Valravn nr. 16, s. 17, februar 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.

[ix] Fra artiklen ”Kritik: Højredrejning har fat i det danske asamiljø” af Casper Pilgaard Christensen, 8. juni 2016. Artiklen citerer Morten Tirssøn Mathisen.

[x] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 4”, artikel i Valravn nr. 17, s. 22, maj 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.

[xi] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 4”, artikel i Valravn nr. 17, s. 20, maj 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.

[xii] Starkad Storm: ”Politisk polyteisme og antimonoteistisk selvforsvar”, artikel i Vølse 45, 2008, s.26. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.

[xiii] Fra artiklen ”Kritik: Højredrejning har fat i det danske asamiljø” af Casper Pilgaard Christensen, 8. juni 2016. Artiklen citerer Morten Tirssøn Mathisen.

[xiv] Philip Ørum: ”Nordisk hedenskab og politisk form”, indlæg på bloggen Friggsdatter, 26. oktober 2016. http://friggsdatter.weebly.com/hjem/nordisk-hedenskab-og-politisk-form

[xv] Philip Ørum: ”Nordisk hedenskab og politisk form”, indlæg på bloggen Friggsdatter, 26. oktober 2016.

[xvi] Starkad Storm: ”Politisk polyteisme og antimonoteistisk selvforsvar”, artikel i Vølse 45, 2008, s.29. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.

[xvii] Starkad Storm: ”Politisk polyteisme og antimonoteistisk selvforsvar”, artikel i Vølse 45, 2008, s.24. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.

[xviii] Philip Ørum: ”Nordisk hedenskab og politisk form”, indlæg på bloggen Friggsdatter, 26. oktober 2016.

[xix] Philip Ørum: ”Nordisk hedenskab og politisk form”, indlæg på bloggen Friggsdatter, 26. oktober 2016.

[xx] ”Fem skarpe til Hefjendur besvaret af Morten Tirssøn”, artikel i Vølse 81, 2017, s. 10. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.

[xxi] ”Fem skarpe til Hefjendur besvaret af Morten Tirssøn”, artikel i Vølse 81, 2017, s. 10. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.

[xxii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 4”, artikel i Valravn nr. 17, s. 20, maj 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.

[xxiii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 3”, artikel i Valravn nr. 16, s. 13, februar 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.

[xxiv] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 2”, artikel i Valravn nr. 15, s. 24, november 2005. Udgivet af Hedensk Daggry. http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnNov2005.pdf

[xxv] Starkad Storm: ”Politisk polyteisme og antimonoteistisk selvforsvar”, artikel i Vølse 45, 2008, s.27. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.

[xxvi] ”Fem skarpe til Hefjendur besvaret af Morten Tirssøn”, artikel i Vølse 81, 2017, s. 9. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.

[xxvii] Fra artiklen ”Kritik: Højredrejning har fat i det danske asamiljø” af Casper Pilgaard Christensen, 8. juni 2016. Artiklen citerer Morten Tirssøn Mathisen.

[xxviii] Fra Bogen ”Die neue radikale Rechte im Vergleich” udgivet på Westdeutscher Verlag, 1998. Oversættelse fra artiklen ”Global apartheid” af Joakim Jakobsen, Weekendavisen #25, 23. juni 2017.

[xxix] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 2”, artikel i Valravn nr. 15, s. 24, november 2005. Udgivet af Hedensk Daggry.

[xxx] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 2”, artikel i Valravn nr. 15, s. 24, november 2005. Udgivet af Hedensk Daggry.

[xxxi] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 1”, artikel i Valravn nr. 14, s. 19, august 2005. Udgivet af Hedensk Daggry. http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnAug2005.pdf

[xxxii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 2”, artikel i Valravn nr. 15, s. 24, november 2005. Udgivet af Hedensk Daggry.

Antimonoteismen, Asatro, Peter Thays'ns indlæg

Et individuelt valg?

09/04/2018 Thays'n Skriv en kommentar

Sidste opfølgning: 09/4/18

Hvorfor nogle vælger asatroen som deres åndelige retning har været debatteret i asatromiljøet fra start, og naturligvis også i trossamfundet Forn Sidr gennem årene. Før i tiden kredsede den slags samtaler om religiøse oplevelser eller følelser, dertil fortællinger eller traditioner i familien, og især mødet med andre asatroende og den nordiske mytologi. Forfædre blev fremhævet, men i reference til gamle skikke og traditioner de havde praktiseret, især i betydningen af, at hvis en skik havde været god nok til forfædrene var den også god nok til os asatroende i dag – ikke noget i betydningen af hudfarve, blod eller særlige biologiske tilhørsforhold, den slags blev der kun henvist til når talen faldt på nynazistisk misbrug af asatroen. Helt gennemgående blev asatroen italesat som et individuelt valg. (Til belysning af dette se eksempelvis udgivelser som Michael Kamp’s ”Moderne Asatro” (2008), kapitlerne ”Hvorfor asetro” og ”Asetro og nynazisme”). Det er først i de senere år at den folkebaserede asatro og etnopluralismen har gjort blodet (mv.) til en del af trossamfundets fælles sprog for mødet med de nordiske guder.

Der er flere eksempler på denne udvikling, og ét kan ses via trossamfundets officielle Facebook gruppe for trossamfundets såkaldte Thul*, hvor blodets rolle i forhold til valget af de nordiske guder lige dukker op i forbindelse med et spørgsmål om hudfarve kan være en hindring (for at vælge asatro):

thul

Ønskede man bare at svare nej til hvorvidt hudfarve kan være en hindring eller har nogen indflydelse på valget af asatroen, er det normalt ikke noget problem bare at svare, at hudfarve ingen hindring er og ingen rolle spiller. Men det er ikke det der svares. I stedet anvendes en omgang knækprosa, der netop fremhæver blodet som en stærk tilgang til asatroen, foruden hvilken det åbenbart kræver en særlig god hørelse for at kunne besvare gudernes kalden. Der er altså arvelig forskel på hvordan folk kan være disponeret for asatroen – netop folkisternes og etnopluralisternes kongstanke. Så her ser vi et eksempel på en nyere tilgang til guderne i Forn Sidr, hvor det er tydeligt at blodet bliver fremhævet på en ny måde. Uden nærmere motivgranskning i øvrigt, kan man sige, at fremhævelsen af blodet, og fraværet af en utvetydig afstandtagen til hvorvidt hudfarve kan have en betydning, ikke er til at overse i dette svar.

Dette bringer mig frem til et andet element jeg er støt på i debatten som den kører i Forn Sidr regi. I forlængelse af den ovenstående debat om hudfarve og asatro, dukker andre retoriske spidsfindigheder op, nemlig at inddrage debatten mellem de såkaldte universalister og folkister, som kendes fra det amerikanske asatromiljø. Kort fortalt henviser man til, at folkister påstår at asaatroen kun er for hvide, og at universalister mener asatroen intet har med biologi at gøre. Finten er så at sige at asatroen i Forn SIdr kan opfattes som både bundet til blod og jord, men andre kan da også være med hvis de virkeligt vil det, og derved udråber man sig til at have en art ”midtsøgende position”. Dette er naturligvis vrøvl, har man åbnet bøtten med biologisk folkisme og etnopluralisme ligger man fra start ude på overdrevet hvor den politiske ekstremisme trives – det er ikke i nærheden af en midterposition.

Dernæst vil jeg henvise til at jeg før har skrevet om det som ingen tanke har, nemlig blodet, som typisk fremhæves for at kunne påstå retten eller adgangen til en særlig nordisk arv (https://livtraser.dk/folkebaseret-asatro/). Det forsøges fra tid til anden at reducere den åndelighed guderne udgør i mytologiens ældste kilder, til noget fysisk. En bevægelse fra ånd til gener. Og dette bruges så som begrundelse hvem der er mere naturligt eller egnede asatroende. Eller endda hvem der bør være asatroende. Ja, det ender endda med et ræs om hvem der er beslægtet med guderne. Denne forestilling om en særlig genetisk forankring til asatroen der suser i blodet som en anden omgang ”helligt blod, hellig gral” har intet godt at tilføje asatroen, uanset hvor gerne nogen ønsker at placere Heimdal, Odin eller Yngve Frej i toppen af stamtræet (læs også om den beslægtede fupvidenskabelige ide kaldet metagenetik: https://livtraser.dk/metagenetik/).

Hvorfor vælger en dansker at blive asatroende? Er det tilfældigt? Til dels, nogen vælger buddhisme og andre ateisme og andre igen wicca. De fleste vælger kristendom. Men naturligvis vil også asatro dukke op, det er simpelthen en del af den danske kulturarv. Altså kultur, ikke biologi. Og derfor er man i Danmark eksponeret for de nordiske guder og myter og derfor er det ikke helt tilfældigt alligevel. Men det handler om hvilken kultur man vokser op i, ikke blodlinjer og gener. Såre simpelt. Jeg er helt med på at blod kan omtales poetisk og metaforisk, og jeg her med på man taler om at blod er tykkere end vand når man taler om sin nærmeste familie, men det er også nemt at se hvornår man genre vil lægge noget andet i det, og det ligger som regel i forlængelse af udtalelser om etnopluralisme, antimonoteise eller folkebaseret asatro, med de dertilhørende ”naturlige” tanker om hvilke folk der hører til hvor i verden og bør dyrke hvilke guder. Der er forskellige tilslutninger til dette, og grænserne mellem fuld opbakning, apologi og nyttig idioti er naturligvis vanskelige at trække. Men samlet set må jeg sige, at inddragelse af blod og genetik udgør et destruktivt anker om benet på asatroen.

*Thulen har den funktion i trossamfundet at føre debat af emner i relation til asatroen, her varetaget af medlemmet Gudrun Victoria Gotved

Antimonoteismen, Asatro, Peter Thays'ns indlæg, Religion, Nihilisme og filosofi

Et asatro præstemonarki

11/30/2017 Thays'n Skriv en kommentar

Sidste opfølgning: 11/30/17

De fleste ser asatroen som demokratisk i din grundvold, men det er ikke alle der deler denne holdning. I teksten ”Nordisk hedenskab og politisk form” finder man et alternativt forslag (udgivet på bloggen Friggs Datter 26. oktober 2017: http://friggsdatter.weebly.com/hjem/nordisk-hedenskab-og-politisk-form). Skribenten (der normalt skriver under navnet Fyrst Ørum af Hefjendur men egl. Philip Ørum) lufter her sin kritik af demokratiet. Her hævder skribenten at lighedsidealet mellem mennesker er en kristen ide, og derfor forkastelig og absurd (typisk antimonoteistisk retorik), mennesket er af natur hierarkisk hvilket er hævet over diskussion, og derfor bør ”demokratisme” afskaffes til fordel for en art præstestyre (to varianter beskrives) og dette begrundes med, at nogle personer synes at have lettere ved at være i kontakt med ”den anden verden”. Det fremgår ikke om skribenten regner sig som en af dem der besidder denne særlige evne, men folk udtænker sjældent hierarkiske systemer med sig selv i bunden så det kan jo tænkes – men det må stå hen i det uvisse. Legitimitet i et ”præstemonarki” bør komme oppefra og ned, så det er de kompetente få der træffer beslutningerne og ikke de inkompetente mange udtrykt således: ” Egentligt folkestyre, altså demokrati, er udmærket berettiget når afgørelser skal træffes om emner folket er kompetent til at afgøre, men ligeledes må man erkende at folket ikke kompetent til at afgøre alle slags sager.” Som så ofte før pakkes tingene ind i et argument om at sådan gjorde forfærdende, men det er jo ikke sådan at tingtraditionen var et præstestyre eller en totalitær proto-statsform. Tværtimod regnes tingtraditionen som en forløber for den domstradition hvor man dømmes af ligemænd (juryinstitutionen), som er en hjørnesten i den demokratiske retsstat. Virker umiddelbart noget mere oplagt, at det totalitære tankegods er noget man kunne have samlet op et sted som Danskernes Parti. Men det er et sidespring. Hvorom alt er, så bliver en totalitær understrøm i det danske asatromiljø her luftet. Det giver måske også et billede af hvad der menes med tillidskultur i disse kredse, at befolkningen skal have tillid til en lille kaste af præster, der i særlig grad forstår Sandheden (med stort S) og bestemmer herefter. Asapaver kaldte man den slags i det danske asatromiljø for få år tilbage. For tilforladelighedens skyld velsagtens, bliver bemandingen af samfundets metafysiske magthavere, med evnen til at formidle magernes ”faktiske vilje”, ufrivillig komisk sammenlignet med at vælge alternative behandlere – som læser sidder man måbende tilbage.

Nogles drøm om det hedenske herredømme i norden peger ideelt frem mod et totalitært præstedømme. To citater fra teksten til at runde af på: ”Et hedensk samfund, faktisk enhver form for religiøst funderet samfund, er ikke foreneligt med den moderne demokratisme.” Og: ”Derfor må den moderne demokratisme med dens humanisme forkastes.” Så står det klart.

Antimonoteismen, Asatro, Peter Thays'ns indlæg, Religion, Nihilisme og filosofi

Alt-Right og asatro

10/09/2017 Thays'n Skriv en kommentar

Sidste opfølgning: 10/9/17

I en artikel i The New York Times (https://www.nytimes.com/2017/09/19/opinion/alt-right-white-supremacy-undercover.html), der omhandler en dokumentarfilm om Alt-Right bevægelsen i USA, gives et kort indblik i denne ekstreme politiske bevægelse. Alt-Right (alternative right) er den seneste generation af den yderligtgående højrefløj, der samles under et nyt og mere hipt image end de ældre nynazistiske og racistiske grupper. Indholdet er dog grundlæggende det samme, kun indpakningen er forandret. Kampen står især imod immigration og for det hvide overherredømme i Nordamerika og Europa. Drømmen er hvide etnostater og teoien om ”homelands”, altså at hver etnisk gruppe, eller race for dem der fortrækker mere direkte tale, skal bo i deres eget ”hjemland”. Og for farvede er de her hjemlande i hvert fald ikke i Nordamerika eller Europa, som er kontinenter for hvide mennesker. Dette er substansen, men i modsætning til de ældre grupper, der benytter brændende hagekors, strakte højre arme og hvide kutter, så benytter Alt-Right ironi, tvetydighed og nye udtryk, der bevidst skal kunne rumme det racistiske og nationalistiske budskab, men som samtidig også kan udlægges harmløst, så man kan affeje kritik når man bliver konfronteret med det. Som med etnopluralisme, der i en kontekst betyder at de fremmede skal ud af landet, og i en anden kontekst bare forklares som at man er glad for sine egne rødder. Finten er at de to udlægninger ikke modsiger hinanden.

Af særlig interesse er to elementer i artiklen. Først er der forbindelsen til den nordiske mytologi generelt, da det beskrives hvordan man i det højreekstreme miljø har taget til sig at skåle til Odin i blót-lignende ritualer. Forbindelsen til den nordiske mytologi gennem nynazismen er åbenlys af historiske årsager, men fascinationen af det nordiske har også fundet indpas i det alternatives højres måde at udtrykke sig på, især da det igen giver mulighed for distancering, man er bare glad for sin særegne vikingearv og gamle land, og ikke en racist der grundlæggende vil af med dem der er anderledes. Det andet særligt interessante elementer omtalen af det mere diffuse og uformelle miljø omkring Alt-Right som benævnes ”Alt-Light”. Dette henviser til en yderligtgående, men alligevel knap så ekstrem, del af højrefløjen, der hvor folk ikke vælter sig i Hitlerhyldester (ironisk udformet så man kan afvæbne eventuel kritik naturligvis), men i stedet taler om at race alligevel er vigtigt, at man kan skåle heil i stedet for hil for der er jo oldnordisk, at kulturer ikke bør blandes for meget for deres egen skyld osv. En mindre hidsig variant, men som beskrevet i artiklen, meget vigtigt, da den kan tiltrække lagt større accept og støtte, og fungerer som bindeled til den alleryderste højrefløj. De vil højlydt benægte enhver tilknytning til racisme, men altid bevæge sig lige på grænsen og benytte meget snævre, ofte forældede, definitioner af hvad de overhovedet mener, kan kategoriseres som racisme. Det er ofte ikke til lige at se forskel på hvor langt ude de forskellige grupper er netop grundet den uldne retorik, men i sidste ende udgør grupperne hver deres alen af samme stykke.

Artiklens udgangspunkt er som nævnt USA, men det samme mønster kan nemt ses herhjemme, og her tænker jeg naturligvis først og fremmest på de i Danmark aktive medlemmer af Asatru Folk Assembly og Hefjendur. Det afgørende er ikke hvor dette lands etnopluralister, og tilhængerne af metagenetik og den hvide race i asatroens navn, præcis kan indplaceres i forhold til Alt-Right bevægelsen (der kan drages paralleller til grupper som Danskernes Parti (nu nedlagt), Frie Danske Nationalister, Danish Defence League og Stop Islamiseringen af Danmark mfl.). Det afgørende er, at de overhovedet er en del af denne samlede højreekstreme kultur. Det er dog især værd at bemærke, at ”Alt-Light” segmentet har den vigtige funktion, at skabe et rum med identitet og fælleskab, en legitim forsamling hvor man kan mødes og hænge ud, og som kan tiltrække nye medlemmer. Et blót kan netop udgøre et sådant rum, og på denne måde er asatroen sårbar over for at dens grundlæggende gæstfrihed kynisk udnyttes til at promovere radikale politiske budskaber. Det er jo ikke typisk sådan, at det første man støder på, når man søger mere om asatroen, er en gruppe som den amerikanske Asatru Folk Assembly, der i sine formålsparagraffer ser det som en hellig pligt at fremme den hvide race. De fleste finder deres vej ind i asatromiljøet via de større grupper som trossamfundet Forn Sidr. Men så kan man til gengæld støde på AFA repræsentanter til de officielle Forn Sidr blót. Sådan en repræsentant kaldes f.eks. en ”folkbuilder” der bl.a. har til opgave at indrullere (“to proselytize” som de kalder det) nye asatroende i AFA’s rækker. Ikke alle formår at sige fra over for denne adfærd, især hvis ikke man gennemskuer den kalkulerede tvetydighed, eller de obskure begreber der anvendes, såsom metagenetik, antimonoteisme eller etnopluralisme. Det er nemt, at se hvorfor særligt Forn Sidr, med sin godkendelse som trossamfund, vil være et attraktivt sted at kunne reklamere for sine arrangementer, deltage i andres og vise sig frem. Og så kan man der lære om folkebevidst asatro og AFA grundlæggeren Stephen McNallen og hans syn på race. Skulle man være interesseret i at lære mere om netop det kan man efterfølgende klikke ind på en af de mest betydende hjemmesider for Alt-Right kaldet altright.com, hvor Stephen McNallen repræsenterer AFA og blandt andet promoverer det racistiske slogan ”14 words” skrevet af racisten, nationalisten og Odinisten David Lane (https://altright.com/author/stephenmcnallen/). Dette sker side om side med andre af de mest prominente Alt-Right skribenter, og således kan man lade sig føre videre ind i Alt-Right bevægelsen, og for at illustrere hvordan det virker, kunne jeg klikke mig direkte videre fra McNallens sektion på altright.com til andre aktører på siden, blandt andet en Eli Mosley. Eli repræsenterer Identiy Evropa, en organisation der arbejder for hvidt overherredømme og raceadskillelse. På altright.com hylder han de racistiske og nazistiske optøjer i Charlottesville, august 2017, der forgik under parolen ”Unite the Right”. Det der især kendetegnede begivenhederne i Charlottesville var, at Alt-Right bevægelsen formåede at stille op i fælles front med de traditionelle radikale højregrupper som nazistpartierne og Ku Klux Klan (se stemningsbilleder fra begivenheden længere nede i dette indlæg). Eli glæder sig over alle de fremmødte og alle dem der slutter sig til bevægelsen (https://altright.com/2017/09/21/the-alt-right-must-tighten-ranks-and-never-back-down/). En anden person man møder i netværket er Richard Spencer. Han er redaktør på altright.com, krediteret for at navngive bevægelsen Alt-Right i 2010, og var en af talerne ved ”Unite the Right” i Charlottesville. Spencer er mest kendt for at være fortaler for det han kalder ”peaceful ethnic cleansing” (fredelig etnisk udrensning) (https://www.splcenter.org/fighting-hate/extremist-files/individual/richard-bertrand-spencer-0). Det vil sige en udrensning af farvede med henblik på at skabe et arisk ”homeland”, en såkaldt ”etnostate”, også kendt som etnopluralisme i de mere ”diplomatiske” segmenter, og som raceadskillelse i den almindelige befolkning. Der udføres mange sproglige og begrebsmæssige krumspring for at gøre racisme salonfæhig. Så her præsenterer AFA altså asatroen som en fuldt integreret del af Alt-Right, side om side med fortalere for etnisk udrensning og hvidt herredømme. Og så er det da til at se helt konkret, i hvilken kontekst AFA arbejder med deres formålsparagraf om at fremme den hvide race. Det kaldes her til lands folkistisk eller folkebevidst asatro.

Så vidt hvad Asatru Folk Assembly og deres venner i Alt-Right og omegn kan byde ind med til det danske asatromiljø. Men der er også andre muligheder for spændende møder. Er man rigtigt heldig kan man komme til officielt Forn Sidr blót med etnopluralistiske og antimonoteistiske Hefjendur. Her kan man også lære om etnicitet og hjemlande, og hvordan Skandinaviens ægte befolkning er særligt forbundet til den nordiske muld og guderne gennem blodet, og om hvordan indvandringen til Danmark er en angrebsbølge af tilrettelagt muslimsk indvandring med henblik på at overtage landet og indføre en shariastat. Dette betyder at danskerne skal opruste med had og indføre forbud, ikke bare vendt mod muslimer der ønsker at sharia skal forme samfundet, men mod ALLE muslimer, jøder og kristne da de alle opfattes som de samme bærere af en fremmed monoteistisk åndspest – og man kan endda venligt henvises til ”fin” nazistisk litteratur til yderligere inspiration. I den udglattende version af denne etnopluralisme og antimonoteisme hedder det, at vikinger er fede, vi er i krig mod islam, kristendommen har gjort danskerne selvudslettende så vi ikke kan forsvare os selv i krigen mod islam, og man kan da godt være asatroende selv om man ikke er fra norden – hvis man nu virkeligt – VIRKELIGT – tror på det. Og så naturligvis at vikinger er helt vildt fede. Samlet set udgør den hårde og lette version de typiske to alen af samme stykke.

Som det fremgår, fokuserer denne nye højreekstreme Alt-Right bevægelse og pendanter i første omgang på indvandring og race. Som det også burde stå klart har bevægelsen ikke nogle valide svar på de vitterligt store problemer, som den førte indvandrings- og integrationspolitik har medført. Det handler om en bevægelse der er imod frihed og grundlæggende borgerrettigheder, og for racisme, had og totalitære idealer. Der er altså tale om en bevægelse, som ingen løsninger har på vegne af et demokratisk samfund.

Alt dette er naturligvis et stort problem for det danske asatromiljø, der kan lide uoprettelig skade på ryet, ikke bare Forn Sidr’s medlemmer, men alle asatroende i Danmark. Dette kan ikke underdrives. Ikke bare står nynazister og Alt-Right bevægelsens medlemmer og skåler til Odin rundt om i verden, der er en direkte linje fra det almindelige danske asatromiljø til den ekstreme Alt-Right bevægelse, som man så folde sig ud i Charlottesville, og denne linje går lige gennem danske Forn Sidr. Forn Sidr tager formelt afstand fra nazisme. Før tog trossamfundet også formelt afstand fra racisme, men denne afstandtagen blev afskaffet ved en altingsbeslutning. Det blev bl.a. argumenteret, at man jo ikke kunne tage afstand fra at muligt hele tiden. Faktum er, at det nu virker til at det er foreneligt med Forn Sidrs værdier og vedtægter, at støtte op om hvide racegrupper som AFA, der er en del af Alt-Right bevægelsen og derved koalitionen af nationalister, racister, nazister, fascister og Ku Klux Klan samlet under parolen ”Unite the Right”. Og det er åbenbart acceptabelt at opfordre til had og raceadskillelse, så længe hadet rettes mod muslimer, kristne og jøder, og raceadskillelsen forklares i obskure termer som antimonoteisme og etnopluralisme. At forklæde sine meninger i tilforladelig retorik er afgørende for rekrutteringen af nye medlemmer og opretholdensen af gode legitimerende PR platforme som Forn Sidr. Hvor længe Forn Sidr vil fortsætte med at fungere som legitimerende platform for alt dette er dog ikke til at sige, det kan bare konstateres at sådan ser tingene ud på nuværende tidspunkt og har gjort det i en del år nu.

Hvis du gerne vil se, hvordan en højreradikal gruppe forsøger at imitere et blót, så se denne udmærkede video: https://video.vice.com/en_uk/video/hate-thy-neighbour-americas-far-white/588a16d2dc05dff168b42730

Artikel om danske AFA ”folkbuilders”, Forn Sidr, og forbindelsen til den ekstreme højrefløj i USA: http://www.p77.dk/nyheder/956/956

Artikel om forbindelsen mellem Hefjendur, Forn Sidr og den ekstreme højrefløj i Danmark: https://redox.dk/nyheder/dokumentation-store-overlap-mellem-hojreradikale-og-hefjendur

Andre links:

Om Stephen McNallen, racebegrebet og andet på den yderste højrefløj: https://livtraser.dk/sine-meningers-naesten/

Om hvordan man kan prøve at gøre betændte begreber stuerene, så de bliver mere tilforladelige for potentielle nye medlemmer: https://livtraser.dk/racistisk-asatro/

Om antimonoteisme: https://livtraser.dk/antimonoteismens-falliterklaering/

Eksempel på udglattet version af antimonoteisme (interview med Jim Lyngvild): https://www.bt.dk/fra-editorial/jim-lyngvild-kristendommen-er-det-vaerste-der-er-sket-i-danmarkshistorien

Om Asatru Folk Assembly: https://livtraser.dk/kunsten-goere-sig-forstaaelig/

Om etnopluralisme: https://livtraser.dk/ethnopluralisme-og-det-identitaere/

”Fin” nazistisk litteratur der promoveres i Forn Sidr: http://gladsheimr.dk/ikke-faglige-artikler/debat/volkish-og-politik/

Officiel hjemmeside for Forn Sidr – asa- og vanetrosamfundet i Danmark: http://www.fornsidr.dk/

Lidt stemningsbilleder fra Charlottesville, august 2017.

Alt-right og asatro — Unite the Right i Charlottesville. Naziflag, sydstatsfag og mjølnerflag. (Pictures-alliance/NurPhoto/E.Molli)

Antimonoteismen, Asatro, Peter Thays'ns indlæg, Politik, Religion, Nihilisme og filosofi

A comment regarding metagenetics

10/01/2017 Thays'n Skriv en kommentar

Sidste opfølgning: 10/1/17

The racist alt-right group Asatru Folk Assembly promotes the pseudo-scientific concept of metagenetics. The founder sum up how race should be perceived and approached in four points:

Race is real
Race is important
I love my race
I will defend my race

This race issue is supposed to be a profound spiritual struggle for white people. Well, it’s really not spiritual at all; all four points can be achieved by one very physical type of behavior: Only have children with a person you think are of the proper race. That’s it. Everything else is for show. All you need are some simple rules regarding the purity of the race, which is to say some regulations to ensure the proper race conscious behavior. You don’t even need to invent anything new. A lot of useful hands-on guidelines have already been developed and tested. Just google “arierparagraph” and take it from there.

Asatru Folk Assembly racist propaganda for the alt-right by Stephen McNallen: https://altright.com/author/stephenmcnallen/

Livtraser