Her følger en ældre tekst, jeg skrev om hvordan mit asatro blot foregår. Jeg arbejder for tiden med en række gentænkninger af blot og det asatro ritualliv. Teksten her bærer prag af, at jeg allerede her var begyndt at overveje blotet. Når jeg føler mig klar til at dele mine nuværende tanker bringer jeg dem her på siden.

Goden

Goden er det hedenske ord for præst. Kvindelige præster i asatroen kaldes ofte for gydjer. I hedensk tid var gode også en høvdingtitel. Blótgildet blev holdt i høvdingens haler, og han forrettede derfor blótet.
Blótet er for mig ikke kun ritualet. Ligesom juleaften ikke kun er en dans om juletræet. Blótet indeolder tre vigtige dele. Selve rituallet, fællesspisningen med deltagerne og guderne og den efterfølgende fest. Alkohol og drikkehorn er i overleveringen vigtige dele i et godt blót.

Fredlysning

Når gæsterne er ankommet bringer jeg en fredlysning, der forsegler hele dagen som hellig – ikke kun ritualet. Det gør jeg, fordi vi ikke har en hellig bygning – som f.eks. en kirke. Kirken er jo også indviet, men det behøves de ikke gøre hver gang den skal bruges, da den jo kun bruges som helligrum.

Fredlysningen lyder således:

”Jeg lyser nu fred over dette vårblót i Odins Ring, såvel som forberedelser og ceremonielle festligheder i denne forbindelse.
Freden lyses over alle de deltagende parter og parterne imellem, fra ceremoniens start til den sidste sidste gæst er vendt hjem.
Der ønskes at god vilje skal herske og at alle meninger høres og respekteres.
Enhver der ikke lyder denne fred og bryder fredlysningen ved kiv, strid eller svig skal herefter bortvises fra blótet samt festlighederne og kaldes for hvermands nidding.
Så længe menneskelige såvel som guddommelige love og sæder hersker.”

Blótet

Jeg kan godt lide, at i asatroen er deltagerne en meget aktiv del af rituallet. Inden blótet vil vi male nogle hårdkogte æg, som skal bruges som offer. Og inden ritualet går vi rundt i området og finder forårstegn, som vi pynter alteret med.

Kredsen

Ved højen stiller vi os i en kreds. Man har nok temmelig sikkert ikke stået i en kreds i oldhedenske blót. Kredsen er noget vi har overtaget fra Wicca, hvor den spiller en vigtig værnende rolle.  I asatroen er den både et symbol for mig for solhjulet, som er et bronzealdersymbol, men er et vigtigt symbol på mit livssyn og asatroen. Samtidig er det en praktisk måde at stå på, så alle kan være en del af blótet. Den er dog upraktisk ved større forsamlinger, og ikke alle asatroende bruger faktisk cirkelen. På Island bruger man den som regel ikke. Normalvis lukke man cirklen med at anråbe nogle guder i hver verdenshjørne eller råbe de fire verdenshjørner, når jeg gentænker blótet, kan jeg ikke se, at det har en reel funktion. For det første syntes jeg, at asatroen er en meget afslappet og umystisk religion. Blótet skal derfor være nede på jorden og afslappet – igen som juleaften. Samtidig syntes jeg, at det ikke er en god måde at bruge guderne på. Det er heller ikke nødvendigt, at blótet skal værnes i den forstand. I stedet vil jeg melde højtideligt vores hensigt for at samles og erklære at kredsen ikke ønskes brudt med følgende erklæring:

”Hør mig væsner her, hør mig guderne her, hør mig vætterne her. Vi har sluttet kreds for at blóte for årets gang, gudernes ære, vætternes værn og vores lykke. Jeg erklærer kredsen for hellig og ukrænkelig og må kun brydes af børn og dyr.

Hør mig væsner her, hør mig guderne her, hør mig vætterne her tag i mod vores offer. Giv os et frugtbart forår. Giv os mulighed for at høste, hvad vi sår. Giv os et godt blót!”

Derefter finder deltagerne roen og nyder stedet. Herefter fremsiger jeg følgende fra Sigrdrífumál:

“Hil Dag og dags sønner
Hil Nat og hendes døtre
Se på os med milde øjne, og giv os sejr.
Hil Aser og hil Asynjer
Hil den livgivende jord
Skænk os både tale og forstand
Og helbredende hænder så længe vi lever.”

Hil Aser

Hil Asynjer

Hil den kvægets græsning of den velsåede mark”

Derefter foretager jeg tre skålerunder. Den første skålerunder hylder jeg som gode fire guder med eddavers og drikker deres skål. Hvorefter hornet sendes kredsen rundt. Derefter kommer skålerunden for den personlige guddom – den man ønsker at takke eller bede om noget. Til sidst kommer ætterunden – forfædrene, hvor den enkelt hylder en eller flere af sine hengangne familiemedlemmer.

Edsaflæggelsen

Derefter vil jeg lave en edsaflæggelse. Højdepunktet i blotet er ofringen. Den vil jeg lægge til sidst, da den forsegler de forskellige handlinger under ritualet. Med edsaflæggelsen kan man ofte se i overleveringen at eden lægges på offeret. Derfor beder jeg de deltagere, der ønsker at aflægge en ed træde frem. De går på skift ind og aflægger en ed på godens edsring over offeret. Så kan alle også være en del af det. Jeg har en flot stor edsring, men traditionelt var edsring en armring goden bar. Edsringen var et symbol på godeværdigheden. Det kan meget vel tænkes, at jeg vil have mig en ny edsring.

Derefter følger indvielsen af genstandende. Hvis nogle ønsker deres genstande indviet, kan de lægge det på alteret sammen med ofrene.

Derefter bliver der mulighed for at deltagerne kan bringe et personligt offer. Efterfølgende kommer fællesofferet indledt med følgende slaviske bøn fra 1600-tallet tilpasset lidt:

 “Ærede Frey vi ofrer til dig æg, øl og smør. Vi beder til dig for vores plöjning og saaning, at vore straa bliver kobber-röde, vor korn gylden-gul. Skub da de tunge sorte skyer et andet sted hen; over store moser, dybe skove og ödemarken. Men giv til os der plöjer og saaer en frugtbar aarstid med söd regn. Hellige Frey, vogt over vores marker, saa de bærer sunde straa for neden, gode örer for oven og godt korn indenfor.”

Deltagerne smager på fællesofferet, og godkender at det er guderne værdig. De kogte pyntede æg sønderdeles, smøret sønderdeles og den gode øl hældes på jorden. Så kommer den traditionelle talerunde inden goden beder om to minutters stilhed og erklærer blotet for afsluttet og inviterer til spisning og sumbel med følgende:

”Hør mig væsner her, hør mig guderne her, hør mig vætterne her. Vi vil nu bryde kredsen

Hør mig væsner her, hør mig guderne her, hør mig vætterne her tag i mod vores offer. Giv os et frugtbart forår. Giv os mulighed for at høste, hvad vi sår. Giv os at vi gjorde et godt blót!

Jeg erklærer blótet for afsluttet og kredsen kan brydes. Tak for et godt blot! Jeg inviterer nu til fællesspisning og Sumbel.”

Deltagerne giver hinanden et kram.

Fællesspisning

Fællesspisningen indledes med at guderne får en portion mad, så de deltager som en del af gæstebudet.

Blótet skal være et genkendeligt ritual, som man slapper af i og finder styrke i roen.