Den førkristne nordiske religion var en tro, der havde landbruget som omdrejningspunkt. Året var inddelt i to halvdele sommer og vinter. Sommeren indledtes med højtiden den første sommerdag første fuldmåne efter forårsjævndøgn og vinteren indledtes med højtiden de første vinternætter første fuldmåne efter efteråsjævndøgn.

Julen omkring vintersolhverv var den største og vigtigste højtid og sommersolhverv var den anden store højtid.

Det førkristne nordiske religiøse ritual blev kaldt blot. Muligvis forbundet med ordet blod, hvor der blev givet ofre til guderne.

Vi har kun lidt overleveret omkring hvordan ritualerne rent faktisk foregik og moderne asatroende rekonstuere ritualerne med lån fra forskellige moderne traditioner.

Moderne asatroende holder fire blot ved de fire solhøjtider. Forår- og efteråsjævndøgn, hvor nat og dag er lige lange og juleblot ved vintersolhverv, hvor det går mod lysere tider. Samt sommersolhverv, hvor sommeren går mod vinter igen.

I min egen praktisering af asatroen bruger jeg meget den nordiske folketro og folkeskik til at rekonstruere ritualerne. Mange af folkeskikkene er nyere traditioner, som jeg ser give mening for asatroen. Juletræet f.eks. hvor der i kilderne er eksempler på dyrkelse af det stedsegrønne træ.