Kategoriarkiv: Asatro

Politisk kritik

Det er rimeligt nok at se på udfordringen forbundet med overbefolkning i regionerne rundt om EU og de medfølgende folkevandringer og deraf afledte diasporaer inden for EU. Og i forlængelse af det, dårligt argumenteret og udført asylpolitk, indvandrerpolitik og integrationspolitik. Som der er nu, ser det ud til at den samlede indvandring til EU, herunder Danmark, fra især Mellemøsten og Afrika, parret med en dårlig integrationspolitik, har medført nogle nye grupper af indbyggere, der økonomisk klarer sig mindre godt. Men det der også gør sig gældende for situationen nu er, at disse socioøkonomiske brudflader også følger nogle etniske brudflader, og således bliver de sociale konflikter langt mere betændte. Dette er dog ikke en automatreaktion. Der er brug for katalysatorer, personer der driver processen, og de kræves på begge sider. Her tænker jeg på folk der puster til frygt og had, sår etniske skæl, skaber en fast os-og-dem retorik, opbygger fjendebilleder og udbreder romantiske ideer om et opgør. Her kan man fremhæve fundamentalistiske imamer. Man kan også fremhæve antimonoteister og etnopluralister, incl. deres klakører og apologeter.

Sidstnævnte grupper hævder så, at asatroen er løsningen, og man derfor skal opruste hedensk, da kristendommen har gjort folk så svage, at det ikke er muligt at forsvare sig mod indvandrerne. Endda af folk hvis primære interesse for asatroen synes at bunde i en søgen efter en nationalistisk identitetsmarkør, der kan udskille de fremmede og vise at de ikke hører til. Og dette udtrykkes så i alt mulig overfladisk vikingetidsretorik og -romantik, med tatoveringer, hedenske navne og hvad man ellers mener hører til; men sjovt nok aldrig baseret på et dybdegående kendskab til myterne og den kultur de var en del af, og som man påstår at ære og videreføre. Men så føler man sig forbundet med landet og kan sige at andre, altså indvandrerne, ikke kan det samme. Man kan også gå skridtet videre, og sige indvandrerne ikke har de rette blodlinjer for at kunne høre til folket eller troen – så har man sat trumf på. Ud over det pinlige i at reducere asatroen til et fremmedfjendsk identitetsprojekt, gør det også asatroen til en katalysator til at forværre udfordringerne i forhold til indvandring og integration – ikke en løsning. Der er altid idioter på begge sider, der ødelægger de sociale relationer med snæversynede og intolerante dagsordener.

Asatroen kan sagtens have en rolle at spille i det moderne samfund, og vel at mærke en konstruktiv og fremadrettet rolle. Asatroen har muligheden for, at interagere med oplysningstidens principper i form af det frie, demokratiske retssamfund, hvor rationelle og saglige synspunkter gøres gældende i en debat omkring samfundets udfordringer. Omkring det, at søge viden og opbygge kundskaber. At værdsætte dygtighed. At respektere tinget. Om ikke at lade sig styre af frygt eller ængstelse. Om retfærd. Ting der stemmer fint overens med ideer om retsstat og oplysning. Men ting der simpelthen ikke passer sammen med en nationalromantisk, vikingeblodsforherligende og indvandrefjendsk latterliggørelse af asatroen. Man kan sagtens tage kritisk politisk stilling til både asylpolitik, indvandrerpolitik og integrationspolitik uden at forfalde til de selvsamme religiøse tosserier, som man ellers hævder at være i opposition til, det man kan kalde antimonoteismens kortslutning ( https://livtraser.dk/antimonoteismens-kortslutning/ ).

 

Vejen til enden

Odin og Loke
Opretholderen og ødelæggeren
Stilstand og fornyelse.

Intet er sort hvidt, godt eller ondt
for at omfavne lyset må du kende natten
modsatrettede kræfter giver udvikling.

Ensretning er vejen til enden.

Gladsheimr

Jeg vil undtagelsesvis gøre lidt reklame her på bloggen. Jeg har fornøjelsen, at være del af et skrivefælleskab, der kalder sig Gladsheimr. Vi er tre personer bag siden, Marius, Pieter og jeg, som skriver om forskellige asatro relaterede emner. Vi er tre ret forskellige typer asatroende og derfor håber vi, at siden bliver varieret og interessant for de fleste. Der er også mulighed for at kommentere på artiklerne eller skrive gæsteindlæg.

Gladsheimer er egentligt en fortsættelse af siden Nordisk Zen. Da der alligevel ikke var andre aktive skribenter på NZ end os tre, og da navet på siden egentligt mest var ment som en vittighed, valgte vi at skifte navn og etablere skrivefællesskabet i ét hug.

En tilbagevendende ting på siden bliver, at vi fire gange om året skriver et panelindlæg, hvor alle tre skribenter giver sit eget bud på det samme emne. Det vi skriver er ikke koordineret (ud over emnevalg) og på denne måde kan man se forskellige holdninger til de samme emner optræde side om side.

Du kan finde siden her: http://gladsheimr.dk/

Som det kan ses er siden stadigvæk under udarbejdelse, men der ligger allerede en del artikler, gamle som nye.

Jeg fortsætter naturligvis med at skrive på Livtraser om emnerne antimonoteisme og fanatisme.

Vel mødt på Gladsheimr.

Asatro Helligdage

En ven stillede mig følgende gode spørgsmål: “Asatro helligdage? Jeg kan finde et væld om hedenske helligdage i det keltiskinspireret og “wicca” og alt det der, men der er ikke særlig meget omkring nordiske helligdage, ved du om der er nogen særlige dage? Og har du googlet diseblotet? Jeg har ca 50% blandet hjemmesider der placerer det om vinteren i februar og den anden halvdel holder det om efteråret, det giver ingen mening, gør det?”

Det er et spørgsmål, jeg også har stillet mig selv og jeg må ærlig talt indrømme, at det er et dybt hul i min viden. Jeg ved så meget, at de gamle nordboer ikke dyrkede de fire solhøjtider, som vi gør i dag. Det er muligvis en arv fra Wicca-McNallen-asatroen. Jeg ved også, at vi ved meget lidt om hvordan de blotede til guderne og hvilke dage, der var hellige. Vi har højst fået overleveret navnene på nogle blot. Jeg har mistanke om, at det er et mere eller mindre bevidst udeladt emne fra de kristne lærde, der nedskrev troen. Snorre brugte mange sider på at argumentere for overhovedet at nedskrive det han vidste om troen.

Så det er noget af et puslespil at stykke sammen og noget, der ikke bare lige kan gøres. Derudover er jeg også vældig glad for de fire solhøjtider. Asatroen var en bondereligion og højtiderne fulgte højst sandsynligt landbrugets gang, da det var livsnødvendigt for samfundet. I dag lever de færreste asatroende som bønder og derfor falder det mere naturligt at fejre solen og årstidernes skiften, da det har stor betydning for vores hverdagsliv. Derudover falder solhøjtiderne sammen med i hvert fald tre gode danske skikke – jul, påske og sankthans. Alle tre fyldt med gamle hedenske skikke. For netop i folketroen og folkeskikken ser jeg den del af asatroen, der levede videre og aldrig døde. Der skal ikke kradses meget i lakken på disse højtider før at asatroen titter frem og det betyder meget for mig! Så kan jeg fint leve med at kalde det påske og sankthans, når jeg fejrer det med slægten og gaden.

Asatroen var en meget pragmatisk religion, som tilpassede sig forholdene. Der er sket rigtig meget i de 1.000 år og derfor skal asatroen ikke genoplives som en amish religon, hvor vi skal leve som i vikingetiden, men som en levende folkereligion a la jul, påske og sankthans.

Guderne og de ni verdener

Asatro kosmologi fra WikimediaFlere steder i kilderne til den asatro kosmologi (verdensorden) nævnes der, at der er ni verdener, som fornes af axis mundi, verdenstræet Yggdrasill. At der er ni verdener nævnes i Völuspá, Vafþrúðnismál og Snorres Edda. Fra Alvíssmál nævnes at hver verden er hjemstavn for forskellige væsner for eksempel at Midgård er hjem for menneskerne og Asgård er hjem for guderne og remser nogle af navnene op. Disse navne kendes også fra andre kvad. På Wikimedia har jeg fundet denne flotte oversigt over de ni verdener.

Hvad er det så, der adskiller guderne fra andre væsner og netop gør dem til guder? De er de eneste væsner, der kan rejse mellem de forskellige verdener. Odin kan som den ypperste gud overskue alle de ni verdener fra sin hal. Yggdrasill betyder måske Odins hest, hvilket egentlig giver megen mening med Yggdrasill som forbindelsen mellem verdenerne.

I Völuspá får vi en smuk beskrivelse af verdensordenens endeligt, Ragnarök. Det særlige ved Ragnarök er at grænserne mellem verdenerne brydes. Det medfører at verdensordenen falder sammen og Yggdrasill rystes i sin grundvold. Men verdensordenen genoprettes i et uendeligt kredsløb.

De tre norner ved Urds kilde er dem der skriver verdensordenen, lægger skæbnen og sætter reglerne, som selv guderne må følge.

Xenophobia

Watch out! The Muslims are coming, their goal is to take over the country and enforce sharia law. It is the third monotheistic wave of attack, here to finish the job and oppress us all, especially if you are a polytheist. It’s time for war!

This is how a central part of the concept of “antimonotheism” can be summed up. This war must be fought with the most possible hatred toward every single Muslim. This concept of war is part of the basic outlook, when antimonotheists refer to the three waves of attack against Denmark and the northern countries (the first two attacks being Christian and Jewish). A basic view stating that one feels under attack by something foreign and dangerous. It’s an old theme centered on fear of what is foreign, and the related topic of xenophobia, showing its face. Fear and the creation of images of an enemy serve the good old purpose of charging people to stick together against an outer enemy, and remain faithful. And this is how Asatru has become relevant in relation to antimonotheism, because Asatru became the chosen polytheistic hook on which the antimonotheists hung their coat. And thus a direct link between xenophobia and Asatru was created. This is how some people try to use Asatru for their political purposes. This concept is promoted alongside other basically political agendas such as ethnopluralism and metagenetics equally prejudiced and discriminatory in nature.

Asatru does not need such clothes of fear and hate.

This blog post is a translation of the post “Fremmedhad”: https://livtraser.dk/fremmedhad/