Asatro Helligdage

En ven stillede mig følgende gode spørgsmål: “Asatro helligdage? Jeg kan finde et væld om hedenske helligdage i det keltiskinspireret og “wicca” og alt det der, men der er ikke særlig meget omkring nordiske helligdage, ved du om der er nogen særlige dage? Og har du googlet diseblotet? Jeg har ca 50% blandet hjemmesider der placerer det om vinteren i februar og den anden halvdel holder det om efteråret, det giver ingen mening, gør det?”

Det er et spørgsmål, jeg også har stillet mig selv og jeg må ærlig talt indrømme, at det er et dybt hul i min viden. Jeg ved så meget, at de gamle nordboer ikke dyrkede de fire solhøjtider, som vi gør i dag. Det er muligvis en arv fra Wicca-McNallen-asatroen. Jeg ved også, at vi ved meget lidt om hvordan de blotede til guderne og hvilke dage, der var hellige. Vi har højst fået overleveret navnene på nogle blot. Jeg har mistanke om, at det er et mere eller mindre bevidst udeladt emne fra de kristne lærde, der nedskrev troen. Snorre brugte mange sider på at argumentere for overhovedet at nedskrive det han vidste om troen.

Så det er noget af et puslespil at stykke sammen og noget, der ikke bare lige kan gøres. Derudover er jeg også vældig glad for de fire solhøjtider. Asatroen var en bondereligion og højtiderne fulgte højst sandsynligt landbrugets gang, da det var livsnødvendigt for samfundet. I dag lever de færreste asatroende som bønder og derfor falder det mere naturligt at fejre solen og årstidernes skiften, da det har stor betydning for vores hverdagsliv. Derudover falder solhøjtiderne sammen med i hvert fald tre gode danske skikke – jul, påske og sankthans. Alle tre fyldt med gamle hedenske skikke. For netop i folketroen og folkeskikken ser jeg den del af asatroen, der levede videre og aldrig døde. Der skal ikke kradses meget i lakken på disse højtider før at asatroen titter frem og det betyder meget for mig! Så kan jeg fint leve med at kalde det påske og sankthans, når jeg fejrer det med slægten og gaden.

Asatroen var en meget pragmatisk religion, som tilpassede sig forholdene. Der er sket rigtig meget i de 1.000 år og derfor skal asatroen ikke genoplives som en amish religon, hvor vi skal leve som i vikingetiden, men som en levende folkereligion a la jul, påske og sankthans.

En tanke om “Asatro Helligdage”

  1. Kristendommens ideer om næstekærlighed og falske løfter om et virtuelt efterliv, er mere ude af trit med liberalismen og globaliseringen end Ase-troen!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *