I det førkristne Norden og i asatroen i dag er blodsblanding af stor betydning. I det førkristne Norden var man at regne som brødre, når man havde blandet blod. Vi har kun overleveret kilder om mænd, der har blandet blod. I gudekvadene kender vi Loke og Odin, som i olddage blandede blod. At det var en alvorlig ting, kan man se i Lokasenna, hvor Loke kræver sin ret til at komme til gudernes fest, da Odin er hans blodsbror. I asatroen i dag er blodsblanding også et vigtigt ritual.

Jeg har får nogle år siden blandet blod med Yngve. Han er som en sjæleven for mig. Det ændrer noget ved ens venskab. Man bliver som brødre. Man ved de er der uanset hvad. I denne helg har jeg fået mig en ny frænke, da jeg blandede blod med Lea. Hun er en skøn pige, som jeg har kendt i en del år. Hun er også en sjæleven. Vores venskab er dog anderledes, da hun jo er en kvinde. Hvor Yngve og mit blodsblandingsritual fokuserede på Odin og Loke, valgte Lea og jeg at vores skulle fokusere på Frej og Freja. Som to forskellige sider af samme sag – det maskuline og feminine.

Vores ritual foregik som følger. Bagerst i min have har jeg en lille hellig lund. For mig er hjemmet omdrejningspunktet for livet og asatroen.

Jeg indledte ritualet med at fredlyse stedet, dagen og handlingen. Herefter tog Yngve over som gode. Vi gjorde klar til ritualet med bålfad og rituelle genstande. Herefter rensede Yngve stedet og os med hvid salvie og vand. Lea og jeg går herefter rundt i haven i ni minutter og tænker og finder ro. Da de ni minutter er gået kalder Yngve os tilbage med en trommen. Herefter erklærer han hensigten med at vi er kommet og synger verset fra Sigdrífumál og kvæder fra Skírnismál:

Skirnir: Yngling, hvi skal jeg aabenbare,
hvad mine Tanker tynger.
Alfehjul er oppe hver Dag,
men lyser ej for min Længsel.

Frey: Saa saare kan ej mig synes din Længsel,
at du maa den dølge for Svenden,
vi var unge sammen i Olddage,
vel turde vi tro hinanden

Som et udtryk for hvor stærkt og vigtigt venskab er. Med en spade hugger Yngve (goden) et tørv græs op. Lea kvæder så et vers hun har skrevet:

I hjemlige omgivelser og med bålets varme
Mødes vi som frænder ved havens arne
Vi blander blodet fra vores hænder
sådan skabes familie og nye minder
under tørv af græs og muld vi mødes
heraf kan naturens livskraft fødes/brødes
vi beder stedets vætter og kræfter
at deles som søskende om de gode krafter

Herpå kvæder jeg et vers jeg har skrevet

Som Frej og Freja, som søskendepar
Vores blod skal løbe i den samme åre
Vores kød skal forenes og søskende vi at regne
Ingen øl skal skænkes uden at begge være bænket.
Ingen dør skal åbnes uden at vi begge træder ind.
Ingen ord skal siges som den anden ikke hører.
Hil dig Frej! Hil dig Freja!
Hil dig Fjørgun og vætter, som skal drikke vores blod og give det næring og lade det gro.

Så tager jeg en kniv og skærer mig i venstre hånd. Lader nogle dråber blod dryppe under tørven. Lea renser kniven over bålet og gør det samme. Vi tørrer så blod på vores højre hånd.

Yngve ligger tørven på plads. Over tørven giver vi hinanden højre hånd mens vi med venstre hånd holder edsringen. Yngve erklærer os for søskende ved at binde vores højre hånd sammen med et bånd. Herpå hælder Yngve øl op i drikkehornet og vi forsegler eden med at jeg skåle for Frej og Lea for Freja og Yngve så for Frej og Freja. Derpå hælder Yngve det sidste øl ud på  tørven.

Vi udveksler så nogle symbolske gaver, der symboliserer det gode vi ser i hinanden.

Herpå sætter vi os ved bålet og snakker om venskabet. Da snakken bliver mere løssluppen går vi ind og spiser. Vi sætter en tallerken ekstra på bordet, hvor guderne får en stor portion. Da det bliver mørkt og vi er færdige med middagen går vi ned i helliglunden og giver guderne maden. Herpå går vi ud til en gravhøj, hvor vi skåler for forfædrene og jeg synger Friggs bøn.

Alt i alt et skønt og stærkt asatro ritual. Det føles dejligt at det gør lidt ondt i hånden, mens jeg sidder og skriver her. Tak Lea for at du nu er min søster. Og tak Yngve for at være med til at gøre dagen helt særligt.

Opdatering om sundhedsfaren
Da Yngve og jeg blandede blod snakkede vi med en læge om det. Man kan ikke teste sig fri for alle de sygdomme, man kan smitte med. Vi blev derfor enige om, at det vigtigste ikke var at sårene skulle sættes sammen. Med det her ritual fandt jeg en kilde, hvor der beskrives at blodet dryppes under et tørv. Vi skærer os i venstre hånd, drypper blodet under tørven og smører blod på højre hånd og giver hånd. Kniven decinficerer vi i bålet og såret renser vi bagefter.

Ah, endelig vår. Det er skønt at mærke livet pible op allevegne. Selvom det har været en sær vinter, er det nu stadig skønt med våren. Fornemmelsen af ikke at kunne vente med at komme ud og rode i haven. Det har lige være forårsjævndøgn og jeg har selvfølgelig været ude at fejre det. Tre gange for at være præcis.

Aftenen før jævndøgn sad jeg ude i min have sammen med min skønne veninde Iben og sagde farvel til de sidste solstråler af vintersolen. I mens solen gik ned over villatagene nød vi et glas rødvin ved bålet. For mig handler asatroen om livet, familien og hjemmet. Derfor er det for mig helt naturligt at holde ritualerne hjemme i baghaven.

Næste morgen stod jeg op kl. 6, så jeg kunne sige goddag til vårsolen og nyde de første af solens vårstråler. I mens solen stod op nød jeg min morgenmad i vinterstuen.

I går (lørdag) holdte jeg så selve vårblotet med Iben og Ingrid. Vårblotet kredsede om Frigg og Balder, som jeg ser som en del af de indoeuropæiske vårmyter. Derudover var fokus på Frej, som skulle bæres frem i haven.

Højtideligheden indledtes med en fredlysning inden vi gik i gang. Vi begyndte med at rydde op i haven. Fjerne affald og gøre den anstændig til Frejs ankomst. Min køkkenhave er formet som et solhjul og selv ritualet begyndte her. Vi tændte et bål i midten af solhjulet i bålfadet. I øst pyntede vi et alter op med forårsbebudere og offergaver. Bl.a. æg jeg havde farvet med løg, te og spinat.

Blotet indledtes med at jeg trommede sagte. Erklærede vores hensigt med ritualet, og stod derefter og mærkede våren. Så sang jeg Friggs bøn på norrøn. Herefter tog Iben og Ingrid hornet og hældte en let fynsk forårsøl brygget på hvede i hornet. Hornet ser jeg som et maskulint symbol, mens skålen er feminint. Ritualet vekslede mellem de kvindelige og mandlige kræfter. Herefter skålede vi får våren og vårguderne.

Herefter antændte jeg hvid salvie fra bålet og vi procederede rundt i haven og bød gode vætter velkommen og bad uvætter fly.

Nu var haven klar til Frejs ankomst. Jeg tog en skål og hældte vand i. Herefter helliggjorde jeg det med lidt af mit blod, mens Iben og Ingrid nøjes med at spytte i det. Herefter procedere vi igen. Jeg gik forrest med skålen og en hlautbørste. Ingrid fulgte med hornet med øl og så kom Iben med fadet fra alteret med offergaver og Frejstatuen. Efter at have procederet rundt i haven, mens jeg strintede med vandet og således båret Frej frem afsluttede vi i helliglunden. Her vaskede jeg den hellige sten. Anbragte Frej og vaskede ham. Pyntede op med blomster. Herefter forseglede vi handlingen med ofrene. Æggene knuste vi. Øllet hældte vi ud over stenen og Frej. Juleneg, blommer og hvedekorn. Så erklærede jeg blotet slut. Vi gav hinanden et kram og satte os i helliglunden og snakkede om året der kommer. Herefter indbød jeg til sumbl.

Alt i alt en smuk og kraftfuld vårhandling.

For godt år og fred!