En ven stillede mig følgende gode spørgsmål: “Asatro helligdage? Jeg kan finde et væld om hedenske helligdage i det keltiskinspireret og “wicca” og alt det der, men der er ikke særlig meget omkring nordiske helligdage, ved du om der er nogen særlige dage? Og har du googlet diseblotet? Jeg har ca 50% blandet hjemmesider der placerer det om vinteren i februar og den anden halvdel holder det om efteråret, det giver ingen mening, gør det?”

Det er et spørgsmål, jeg også har stillet mig selv og jeg må ærlig talt indrømme, at det er et dybt hul i min viden. Jeg ved så meget, at de gamle nordboer ikke dyrkede de fire solhøjtider, som vi gør i dag. Det er muligvis en arv fra Wicca-McNallen-asatroen. Jeg ved også, at vi ved meget lidt om hvordan de blotede til guderne og hvilke dage, der var hellige. Vi har højst fået overleveret navnene på nogle blot. Jeg har mistanke om, at det er et mere eller mindre bevidst udeladt emne fra de kristne lærde, der nedskrev troen. Snorre brugte mange sider på at argumentere for overhovedet at nedskrive det han vidste om troen.

Så det er noget af et puslespil at stykke sammen og noget, der ikke bare lige kan gøres. Derudover er jeg også vældig glad for de fire solhøjtider. Asatroen var en bondereligion og højtiderne fulgte højst sandsynligt landbrugets gang, da det var livsnødvendigt for samfundet. I dag lever de færreste asatroende som bønder og derfor falder det mere naturligt at fejre solen og årstidernes skiften, da det har stor betydning for vores hverdagsliv. Derudover falder solhøjtiderne sammen med i hvert fald tre gode danske skikke – jul, påske og sankthans. Alle tre fyldt med gamle hedenske skikke. For netop i folketroen og folkeskikken ser jeg den del af asatroen, der levede videre og aldrig døde. Der skal ikke kradses meget i lakken på disse højtider før at asatroen titter frem og det betyder meget for mig! Så kan jeg fint leve med at kalde det påske og sankthans, når jeg fejrer det med slægten og gaden.

Asatroen var en meget pragmatisk religion, som tilpassede sig forholdene. Der er sket rigtig meget i de 1.000 år og derfor skal asatroen ikke genoplives som en amish religon, hvor vi skal leve som i vikingetiden, men som en levende folkereligion a la jul, påske og sankthans.

Flere steder i kilderne til den asatro kosmologi (verdensorden) nævnes der, at der er ni verdener, som fornes af axis mundi, verdenstræet Yggdrasill. At der er ni verdener nævnes i Völuspá, Vafþrúðnismál og Snorres Edda. Fra Alvíssmál nævnes at hver verden er hjemstavn for forskellige væsner for eksempel at Midgård er hjem for menneskerne og Asgård er hjem for guderne og remser nogle af navnene op. Disse navne kendes også fra andre kvad. På Wikimedia har jeg fundet denne flotte oversigt over de ni verdener.

Hvad er det så, der adskiller guderne fra andre væsner og netop gør dem til guder? De er de eneste væsner, der kan rejse mellem de forskellige verdener. Odin kan som den ypperste gud overskue alle de ni verdener fra sin hal. Yggdrasill betyder måske Odins hest, hvilket egentlig giver megen mening med Yggdrasill som forbindelsen mellem verdenerne.

I Völuspá får vi en smuk beskrivelse af verdensordenens endeligt, Ragnarök. Det særlige ved Ragnarök er at grænserne mellem verdenerne brydes. Det medfører at verdensordenen falder sammen og Yggdrasill rystes i sin grundvold. Men verdensordenen genoprettes i et uendeligt kredsløb.

De tre norner ved Urds kilde er dem der skriver verdensordenen, lægger skæbnen og sætter reglerne, som selv guderne må følge.