Foragt

Jeg har lige nydt en politisk analyse fra et ræverødt pigebarn. Det var ganske kort: “de frikadelle ædende danskere har bøvset.” og det er lige præcis denne foragt for andres meninger og livssyn, der gør at jeg aldrig bliver socialist. Faktisk er det samme grund til, at jeg ikke stemmer Dansk Folkeparti. Ironisk nok bekæmper Dansk Folkeparti islamismen, fordi de ser den som en fjende af det danske frisind, som socialisterne kæmper så hårdt for. Nu er jeg ikke synderligt bange for muslimerne som helhed. Men jeg er bange for konservative muslimer, ligesom jeg er bange for konservative kristne – især dem i Forbundstaterne. Og hvorfor omfavner socialisterne konservative muslimer, når disse bekæmper deres værdier? Mens socialister afskyr konservative kristne, som også bekæmper deres værdier? Jeg har en eller anden grundlæggende afsky for hyklere og bedrevidende uanset om de er ræverøde eller frikadelle danske. Og forøvrigt så er verden ikke enten god eller ond, rød eller blå, socialistisk eller liberal.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *