Tvetunget: Antimonoteisme og etnopluralisme
Jeg vil i dette indlæg om antimonoteisme og etnopluralisme, som man finder dem i trossamfundet Forn Sidr – asa- og vanetrosamfundet i Danmark, rette opmærksomheden mod den tvetungethed hvormed begreberne bliver omtalt af dem der ønsker at asatroen funderes i dem. Jeg vil sammenligne forskellige udtalelser fra medlemmer af gruppen Hefjendur, en blótgruppe officielt tilknyttet trossamfundet. Fokus vil være på de selvmodsigelser, eller tvetungede udtalelser, som debatten over årene har resulteret i fra de der forsvarer og promoverer antimonoteisme og etnopluralisme.
Selvmodsigelserne i materialet skyldes ikke intern uenighed i gruppen. Gruppen hævder faktisk at være særligt netop fordi der ikke hersker intern uenighed. Gruppen forklarer deres enighed om de ideologiske principper således:
”Gruppen adskiller sig fra andre blótgrupper ved, at medlemmerne er forholdsvis ens i deres ideologiske overbevisning samt tilgang til asatroen[i].”
Det understreges eksplicit, at alle i Hefjendur forventes at støtte op om antimonoteismen og etnopluralismen:
”Vi har derfor en forventning til alle Hefjendur-folk om, at de forstår og kæmper for retten til disse ideer[ii].”
Det kan lige bemærkes af retten til ”disse ideer” er grundlovssikret. Det handler naturligvis om opbakningen til disse ideer. Men ved at henvise til retten prøver man behændigt at spille sig offerkortet i hånden. Karakteristisk for den manipulerende stil i gruppen.
Antimonoteisme
Mit fokus på tvetungethed skyldes at den er så åbenlys. Se dette citat:
”Antimonoteisme er ikke generaliserende intolerance, men verdensvenligt selvforsvar. Og når vi eksempelvis siger, at ´alle monoteister er intolerante´ eller ´alle monoteister lyver´, er det en såkaldt ´nødvendig dom´, hvis sandhed ikke bestemmes af empirisk sanseerfaring, men af det man kalder ´analytisk a priori´. Intolerant, totalitær og løgnagtig indgår simpelthen i definitionen på en monoteist[iii].”
Her er tvetungetheden indlejret i ét citatet, man hævder ikke at være intolerant og generalisere, og hævder lige efter at alle monoteister er intolerante, totalitære og løgnagtige. Mageløst hykleri. Som om man kan camouflere sin intolerante generalisering ved at anvende ”nødvendig dom” i stedet. Men lad mig tage et skridt tilbage og se på det store billede.
Så hvad har man ellers skrevet når man skal forklare antimonoteisme:
”Vi er antimonoteister. Det betyder, at vi er imod alle religioner med én gud, det vil sige kristendommen, islam og jødedommen, som destruerer oprindelige kulturer og underlægger sig dem. Det er totalitære kræfter på samme måde som nazisme og kommunisme, og vi tager afstand fra alle totalitære kræfter[iv].”
”Antimonoteisme er en bevidstgjort modstand mod monoteismens totalitære krav på sandhedsmonopol[v].”
Disse to citater viser en tankegang der kredser om en total fordømmelse af kristendom, jødedom og islam. Bemærk det liden smagfulde i at sidestille jødedom og nazisme. I sig selv er ovenstående citater langt ude, man hvad der ligger i at være ”imod” eller have ”bevidstgjort modstand” fortaber sig i uklarhed, ovenstående citater er fra Kristeligt Dagblad og Forn Sidrs medlemsblad Vølse. Det er tydeligt der holdes bevidst igen i visse udtalelser for at fremstå tilforladelige, og andre gange i andre medier holdes der ikke igen overhovedet. Så hvad var det lige der skulle holdes uklart i ovenstående citater, hvad ligger der i at være ”imod” monoteisme ud over førnævnte generalisering nødvendige dom:
”Antimonoteismen er den anstændige og humanistiske udvej for det pacifistgjorte danske flertal, der hellere vil se deres sønner myrdede og døtre voldtagne i den fuldbyrdede sharia-politistat, end at mæle det mindste kvæk, som – skønt helt uretmæssigt – kunne risikere betegnelsen ´fascistisk´, ´racistisk´ endsige ´nationalistisk[vi].”
”Et politisk korrekt kulturelt selvhad, der sammen med den pacificerende kristne begrebsforvirring gør os mentalt hjælpeløse og handlingslammede over for den tredje monoteistiske angrebsbølge, islam, der med tilrettelagt tilvandring er i fuld gang med systematisk at undergrave og kolonisere vesten, der kaldes Dar al-Harb, ´krigens hus´ som muslimen skal bekrige, i modsætning til den af islam kontrollerede verden, Dar al-Islam, ´underkastelsens hus[vii].”
”Det lyder måske hårdt nu, men en skønne dag vil forbud mod monoteisme forekomme ligeså naturligt, som vi i dag forbyder gift i drikkevandet[viii].”
Antimonoteismen bygger på at man mener monoteister, og især muslimer, vil overtage ladet gennem tilrettelagt indvandring, indføre sharia og hærge med mord og voldtægt. Det handler om konspirationer, fremmedhad og kategoriske fordømmelser af andre mennesker alene baseret på hvilken religion de bekender sig til. Og dette fører til sammenligningen af monoteisme med gift der skal forbydes. Mere intolerant og totalitært bliver det næppe. Hvis antimonoteisterne vitterligt skulle tage afstand fra alle totalitære kræfter skulle de tage afstand fra sig selv, så det er klart at man ikke lige kan komme ind på ovenstående når man i Kristeligt Dagblad eller Vølse gerne vil fremstå som nogen der bare er imod totalitære ideer.
Noget med islam
At islam skulle spille en særlig rolle forhold til antimonoteismen er blevet benægtet, eks. igen tilforladeligt i Kristeligt Dagblad:
”at Hefjendur ikke har et specifikt ærinde mod muslimer, men mod alle religioner, der kun bekender sig til én gud[ix].”
Intet specifikt hævedes det. Javel, vi har allerede set til postulatet om den tilrettelagte indvandring med mord og voldtægt, og der er meget mere som Kristeligt Dagblads læsere åbenbart ikke må høre om:
”Forbandelsen er den monoteistiske besættelsesmagt, som nu forstærkes afgørende med den tredje monobølge, den islamiske invasion[x].”
”Uden evnen eller viljen til at hade er vi hjælpeløst slagtekvæg mod en fjende, der virkeligt forstår at hade. Hvilket netop er pointen med det treleddede monoteistiske angreb. Kristendommen og jødedommen baner vejen, islam lukker og slukker[xi].”
”Islam, kristendommens arvtager og den seneste version af den abrahmske monoteisme er så effektivt konstrueret, at de fundamentalistiske kræfter efter 1400 år stadigvæk dominerer[xii].”
Det er tydeligt at islam spiller en afgørende rolle. Rendyrket tvetungethed at antimonoteisterne påstår det modsatte når det er opportunt. Islam ses som en invaderende angrebsbølge særligt effektivt konstrueret til fundamentalisme og had, og i gang med at lukke og slukke for al polyteisme ved indførelse af den fuldbyrdede sharia-politistat.
Politisering
Et andet punkt hvor tvetungetheden har været markant er i forhold til at politisere asatroen. Det ønsker man nogle gange at nedtone, som her hvor det hævdes om politik i Hefjendur:
”…fylder det politiske i det hele taget meget lidt i gruppen[xiii].”
Så det politiske fylder meget lidt, det harmonerer bare ikke just med følgende udtalelser:
”Jamen, skal religion påvirke den førte politik? spørger den undrende læser nu. ”Ja, ja og syv gange ja[xiv].”
”Igen, religion og politik kan kun adskilles for det menneske der ikke tager sin religion alvorligt[xv].”
”Ikke blot skal sandheden frem igennem hvad der uvægerligt må opfattes som kraftig politiseren. Der skal kæmpes[xvi].”
Helt generelt må jeg lige fremhæve artiklen ”Politisk polyteisme og antimonoteistisk selvforsvar” (alene titlen siger det hele) hvor forfatteren harcelerer over et andet medlem af Forn Sidr, der ikke ønsker politisering i trossamfundet, en holdning som kraftigt hånes som vanvid, antinordisk og antihedensk, og der forsøges at sætte trumf på ved at hanvise til at forfædre også politiserede: ”…at blande politik og religion sammen, som vore forfædre naturligvis gjorde…[xvii].”
Der skal politiseres, ellers tager man slet ikke asatroen alvorligt. Der argumenters med henvisning til forfærdende og mener man det modsatte er man derfor antihedensk. Antimonoteismen er gennemsyret af politiseren. Dette handler naturligvis om det rent politiske begreb etnopluralisme, men også et generelt totalitært samfundsideal. Godt nok hævder man at tage afstand til alle totalitære kræfter, men så alligevel mener man, at det moderne demokrati lige skal afskaffes sammen med den humanisme man selv hævder at praktisere (se fjerde citat under antimonoteisme ovenfor: ”Antimonoteismen er den anstændige og humanistiske udvej…”):
”Derfor må den moderne demokratisme med dens humanisme forkastes[xviii].”
En hedensk stat er anderledes:
”Den absolutte lighed som vi i dag anser for demokratiets væsen vil være borte[xix].”
Man tager afstand fra alle totalitære kræfter, på nær lige den version af en totalitær politik man selv idealiserer.
Midtsøgende
Endnu en øvelse i tvetungethed findes i spørgsmålet om hvor midtsøgende antimonoteismen er. Man vil gerne fremstille sig som midtsøgende, og man ønsker ikke at få betegnelsen ekstremist knyttet til sig. Hefjendurs grundlag bliver derfor beskrevet som:
”temmelig midtsøgende og mainstream polyteistisk ideologisk grundlag[xx].”
”På ingen måde ekstremistisk[xxi].”
Der er dog ikke noget midtsøgende over disse andre udtalelser:
”Jeg ønsker også (og har) venner med jødisk og muslimsk baggrund, men de skal have samme forhold til jødedommen og islam, som jeg har til kristendommen, nemlig bevidstgjort, rendyrket og forhærdet had[xxii].”
”Fanatikere er altings målestok; på dem skal enhver religion, ideologi eller overbevisning måles[xxiii].”
”Jødedom, kristendom og islam er i bund og grund det samme totalitære, giftige pis; de er som skadelige antireligioner i direkte strid med vor tids idealer om pluralisme og religionsfrihed og burde forbydes ved lov som samfundsskadelig virksomhed[xxiv].”
”Konflikten mellem monoteisme og polyteisme er uundgåelig og stopper først når en af parterne opgiver sin eksistens[xxv].”
Fanatisme, forhærdet had, total forbud, uundgåelig konflikt og ophør af jødedommens eksistens, ophør af islams eksistens, ophør af kristnedommens eksistens. Rendyrket ekstremisme.
Etnopluralisme
Så gælder det etnopluralismen. Denne er lidt mere vanskelig at tilgå da udøverne her ikke har været tilnærmelsesvis så eksplicitte omkring hvad begrebet dækker over som med antimonoteisme. Det er der en grund til. Antimonoteisme har man selv opfundet, mens etnopluralismen er samlet op på den nyfascistiske højrefløj kaldet det nye højre. Og så gælder det om at tone ned i de rette medier, her to eksempler fra hhv. Vølse og Kristligt Dagblad:
”Etnopluralisme er overbevisningen om, at menneskeheden udgøres af mange forskellige folkeslag, en flerhed af etniciteter, og at disse har en eksistensberettigelse som folkeslag og en indfødt ret til deres landområde[xxvi].”
”Vi er etnopluralister, og vi tror på magterne, jorden og folket. Det betyder, at vi tror på guder, på at mennesket udgøres af arv, kultur og miljø og derfor har ret til sit eget land. Men det vigtigste for os er menneskets åndelighed. Og det betyder ikke, at vi går ind for segregation, tværtimod ser vi forskellighed som noget godt[xxvii].”
Men begrebet etnopluralisme har altså været i vælten længe før Hefjendur overhovedet blev stiftet. Og her lyder beskrivelsen af etnopluralisme noget anderledes fra eksempelvis politolog og ekstremismeforsker Michael Minkenberg, der i skrev om etnopluralismen i 1998:
”Etnopluralismen er kun pluralistisk og liberal på overfladen. Globalt set forudsætter den etnisk segregation ud fra geografiske linjer. En verdensopspændende apartheid[xxviii].”
Med andre ord skal de fremmed ud så der kan etableres et etnisk rent norden. Selv om man har været meget diskret i sine forklaringer af etnopluralismen, siver tangegangen alligevel ud mellem sprækkerne eksempelvis i form af følgende citat:
”Verden har længe været klar til, at den frie menneskehed står sammen og siger: monoteister gå hjem! (i både geografisk og ontologisk forstand)[xxix].”
Gå hjem i geografisk forstand. Ud af vores land. Segregering som idealtilstand. Idealtilstanden går endda videre end det, som det formuleres i dette antimonoteistiske slogan:
”Praeterea censeo monotheismum esse delendum[xxx],” der oversat betyder: ”I øvrigt mener jeg, at monoteismen bør ødelægges.”
Og det stopper ikke der. Endemålet er:
”… Den Globale Polyteistiske Plan for det Heroiske Hedenskabs Herredømme[xxxi].”
”Tænk sig en verden uden kristendom, jødedom og islam![xxxii].”
Et verdensomspændende hedensk herredømme uden forbudte falske religioner, fjenden udryddet og alle etniske grupper spredt ud på hver deres område. En våd totalitær drøm der matcher deres forestilling om det monoteistiske fjendebillede én til én.
Afrunding
Man undres og kan stille sig selv spørgsmålet om retorikken virkeligt er så klodset, altså både så tvetunget og samtidig så gennemskuelig. Svaret er ja. Er antimonoteisme og etnopluralisme gangbart som repræsenterende for den officielt godkendte asatro i Forn Sidr. Svaret er åbenbart også ja. Helt igennem forkasteligt.
Gennemgår man kildehenvisningerne er det tydeligt, at samtlige punkter der har været fokuseret på rummer tale med to tunger. Fortalere for antimonoteisme og etnopluralisme er tydeligvis helt bevidste om hvad de mener de kan tillade sig at fortælle i de forskellige medier og kontekster. Når det gælder udbredelsen af antimonoteisme og etnopluralisme er der åbenlyst ingen ære i ærlig tale eller ærligt spil.
Man længes nærmest efter amerikanske tilstande, hvor Asatru Folk Assembly stiftet af racisten Stephen McNallen, efter årevis af tvetunget tale endeligt fandt modet til at meldte klart ud og bekendte sig som en hvid raceorganisation og som en del af den ekstreme alt-right bevægelse (se https://livtraser.dk/kunsten-goere-sig-forstaaelig/ og https://livtraser.dk/alt-right-og-asatro/). Og jeg er sikker på at alt-right bevægelsen ville tage imod trossamfundet Forn Sidr med åbne arme, de er trods alt vilde med etnopluralisme, eller som de kalder det: white nationalism.
Kilder til de anvendte citater:
(Se flere citater her: https://livtraser.dk/grundlaget-antimonoteismen/#more-3119)
[i] Starkad Storm og Morten Tirssøn Mathisen: ”Ny Blotgruppe: Hefjendur”, artikel i Vølse 50, 2009, s. 32. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.
[ii] ”Fem skarpe til Hefjendur besvaret af Morten Tirssøn”, artikel i Vølse 81, 2017, s. 9. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.
[iii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 4”, artikel i Valravn nr. 17, s. 19, maj 2006. Udgivet af Hedensk Daggry. http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnMaj2006.pdf
[iv] Fra artiklen ”Kritik: Højredrejning har fat i det danske asamiljø” af Casper Pilgaard Christensen, 8. juni 2016. Artiklen citerer Morten Tirssøn Mathisen. https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/kritikere-hoejredrejning-har-fat-i-det-danske-asamiljoe
[v] Fem skarpe til Hefjendur besvaret af Morten Tirssøn”, artikel i Vølse 81, 2017, s. 9. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.
[vi] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 3”, artikel i Valravn nr. 16, s. 17, februar 2006. Udgivet af Hedensk Daggry. http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnFeb2006.pdf
[vii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 3”, artikel i Valravn nr. 16, s. 17, februar 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.
[viii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 3”, artikel i Valravn nr. 16, s. 17, februar 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.
[ix] Fra artiklen ”Kritik: Højredrejning har fat i det danske asamiljø” af Casper Pilgaard Christensen, 8. juni 2016. Artiklen citerer Morten Tirssøn Mathisen.
[x] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 4”, artikel i Valravn nr. 17, s. 22, maj 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.
[xi] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 4”, artikel i Valravn nr. 17, s. 20, maj 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.
[xii] Starkad Storm: ”Politisk polyteisme og antimonoteistisk selvforsvar”, artikel i Vølse 45, 2008, s.26. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.
[xiii] Fra artiklen ”Kritik: Højredrejning har fat i det danske asamiljø” af Casper Pilgaard Christensen, 8. juni 2016. Artiklen citerer Morten Tirssøn Mathisen.
[xiv] Philip Ørum: ”Nordisk hedenskab og politisk form”, indlæg på bloggen Friggsdatter, 26. oktober 2016. http://friggsdatter.weebly.com/hjem/nordisk-hedenskab-og-politisk-form
[xv] Philip Ørum: ”Nordisk hedenskab og politisk form”, indlæg på bloggen Friggsdatter, 26. oktober 2016.
[xvi] Starkad Storm: ”Politisk polyteisme og antimonoteistisk selvforsvar”, artikel i Vølse 45, 2008, s.29. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.
[xvii] Starkad Storm: ”Politisk polyteisme og antimonoteistisk selvforsvar”, artikel i Vølse 45, 2008, s.24. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.
[xviii] Philip Ørum: ”Nordisk hedenskab og politisk form”, indlæg på bloggen Friggsdatter, 26. oktober 2016.
[xix] Philip Ørum: ”Nordisk hedenskab og politisk form”, indlæg på bloggen Friggsdatter, 26. oktober 2016.
[xx] ”Fem skarpe til Hefjendur besvaret af Morten Tirssøn”, artikel i Vølse 81, 2017, s. 10. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.
[xxi] ”Fem skarpe til Hefjendur besvaret af Morten Tirssøn”, artikel i Vølse 81, 2017, s. 10. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.
[xxii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 4”, artikel i Valravn nr. 17, s. 20, maj 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.
[xxiii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 3”, artikel i Valravn nr. 16, s. 13, februar 2006. Udgivet af Hedensk Daggry.
[xxiv] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 2”, artikel i Valravn nr. 15, s. 24, november 2005. Udgivet af Hedensk Daggry. http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnNov2005.pdf
[xxv] Starkad Storm: ”Politisk polyteisme og antimonoteistisk selvforsvar”, artikel i Vølse 45, 2008, s.27. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.
[xxvi] ”Fem skarpe til Hefjendur besvaret af Morten Tirssøn”, artikel i Vølse 81, 2017, s. 9. Udgivet af Forn Sidr – ase- og vanetrosamfundet i Danmark.
[xxvii] Fra artiklen ”Kritik: Højredrejning har fat i det danske asamiljø” af Casper Pilgaard Christensen, 8. juni 2016. Artiklen citerer Morten Tirssøn Mathisen.
[xxviii] Fra Bogen ”Die neue radikale Rechte im Vergleich” udgivet på Westdeutscher Verlag, 1998. Oversættelse fra artiklen ”Global apartheid” af Joakim Jakobsen, Weekendavisen #25, 23. juni 2017.
[xxix] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 2”, artikel i Valravn nr. 15, s. 24, november 2005. Udgivet af Hedensk Daggry.
[xxx] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 2”, artikel i Valravn nr. 15, s. 24, november 2005. Udgivet af Hedensk Daggry.
[xxxi] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 1”, artikel i Valravn nr. 14, s. 19, august 2005. Udgivet af Hedensk Daggry. http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnAug2005.pdf
[xxxii] Starkad Storm: ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs Begrebsbefrielse, Del 2”, artikel i Valravn nr. 15, s. 24, november 2005. Udgivet af Hedensk Daggry.