Tag-arkiv: mad

Rødbedefrikadeller

På lørdag skal vi ses i blotlauget til et hyggeligt efterårsblót og efterfølgende fest. Det bli’r så skønt at stå ude i naturen og mærke naturen og magterne. Jeg glæder mig også rigtig meget til at se Lea igen. Hun er en rigtig gode veninde, men efter hun er flyttet til København, ser jeg hende for sjælden. I det hele taget glæder jeg mig meget til blotet. Vi har sådan et dejlig blotlaug, hvor vi virkelig er blevet gode venner.

Traditionen tro holder vi sammenskudsgilde. Jeg syntes, man så vidt muligt bør følge årstidernes grøntsager, så jeg har valgt at lave en god gang rødbedefrikadeller. De er super nemme at lave. Man bruger en almindelig frikadellefars, hvor man udskifter kødet med revet rødbede. De har en lækker sød smag. Jeg kan varmt anbefale dem til en kødløs dag i efteråret.

Hvad spiser asatroene?

Kunne se i min søgestatistik, at der var en der søgte på “Hvad spiser asatroene”. Det tænkte jeg, det kunne jeg da lige svare på.

De fleste asatroene er som alle andre mennesker, og spiser derfor ikke anderledes. I asatroen er der ingen love og regler, og man må derfor spise hvad man lyster. Derfor ryger der også en del heste og geder ind. Hesten er et helligdyr, og spises nogle gange i forbindelse med blotet. Svin er også et hellig dyr og symbol for Frej. Den spises især i julen. Flere asatroene har valgt at blive vegetarer, mange fordi de ikke kan stå inden for den måde vi behandler dyrene i dag.

Så der går altså sjældent viking i spisevanerne.