Hvert år til jul giver jeg et bidrag til velgørenhed. De sidste mange år er den gået til Røde Kors. Jeg syntes, at det er den rette fordi de er aktive på mange brandpunkter rundt om i verden, men de gør også en stor indsats for mange herhjemme – bl.a. julehjælp. Røde Kors er politisk og religiøst 100% neutral. De har bare været uheldig med navnet og logoet – men det er for sent, at gøre noget ved. Organisationen er stiftet i Geneve, Schweiz i 1864. Symbolet er simpelthen et inverteret schweizisk flag. Siden er røde halvmåne og røde diamant tilføjet. Egentligt uheldigt da det så forbinder det røde kors med kristendommen, hvor det jo egentligt symboliserer den schweiziske neutralitet.
Kategoriarkiv: Strøtanker
Om en knust elsparepære…
Gik du og troede, at elsparepærer var det mest fantastiske miljøvidunder. Så tro om! Elsparepærer indeholder kviksølv, og skal derfor behandles om farligt affald. Prøv at læse følgende fra Arbejdstilsynet, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen om, hvad man gør, hvis det forfærdelige sker, at en elsparepærer går i stykker! Det er jo som om en atombombe var eksploderet i mit hjem! Minder mig lidt om 1960’ernes “Når krigen kommer”! I stedet for de primitive elsparepærer, der faktisk bare er et minilysstofrør, skulle man poste penge i LED-pærer, der uden tvivl er fremtiden. Når de er blevet gode nok er de både energivenlige og fremstillet uden tungmetaller. Jeg kan faktisk blive lidt irriteret på, hvordan miljøforkæmpelsen i dag er enorm populistisk og unuanceret. Alligevel bruger jeg faktisk selv elsparepærer.
Velkommen til en renoveret livtraser.dk
Weekenden har jeg brugt til at gennemarbejde hele livtraser.dk. Nu er jeg færdig. Rettere, jeg er færdig med at rydde op, smide ud, skrive om og lægge nyt udseende på. En hjemmeside er aldrig færdig.
Som jeg skrev tidligere er de fleste af teksterne fra mellem 2003 og 2005 – nogle er helt tilbage fra 2001-2002. Der er løbet meget vand i åen siden, og jeg har læst en del flere bøger siden. Så til sidst kunne jeg ikke stå 100% ved de ord, der stod på siden. Jeg er derfor rigtig glad for, at den nu er opdateret til mit verdenssyn i dag. Samtidig har jeg lukket sideprojektet adolfs.dk for at koncentrere mig om at gøre livtraser.dk rigtig god.
Kig Jer omkring, der er sket meget nyt. Jeg beklager eventuelle gener mit arbejde i weekenden har medført.
Husk også at lægge en kommentar, både ris og ros er velkommen. Jeg elsker en god diskussion.
God fornøjelse
Robert
Omskrivning
De fleste af mine artikler om asatro er skrevet mellem 2003 og 2005. Der er løbet rigtig meget vand i åen siden, kan jeg tydeligt se. Jeg har derfor kastet mig ud i at omskrive dem alle. Da ændringer er så omfattende, har jeg valgt at lave et nyt udseende på siden – igen, igen. Det er inspireret af den på den snart hedengangne adolfs.dk – min anden side. Den passer bedre til min personlighed i dag. Man udvikler sig gennem hele livet, og ens livssyn forandrer sig med de erfaringer, hug og kram, som man tilegner sig. Min livsanskuelse er naturligvis en anden end da jeg var 24 end nu, hvor jeg er 33 – med de første sølvstænk i skægget.
Stort tak til alle de trofaste læsere, håber I finder en mening i min revidering.
År og Fred
Robert
Bloggen er back på livtraser.dk!
Efter at have flirtet lidt med en ny blog kaldet adolfs.dk, har jeg valgt at droppe dette sideprojekt. Jeg vil samle min sparsomme tid om nogle få projekter, og så gøre det helt. Så nu er bloggen tilbage på livtraser.dk
Livtraser.dk trænger i det hele til en grundig gennemgang, hvis jeg er heldig får jeg tid til det inden længe.
År og Fred
Robert
Nyt udseende – igen igen
Ja, så har jeg lavet et nyt udseende igen til min blog. Og hvorfor nu det? Af to grunde: 1. De andre var standard skabeloner, 2. som ikke virkede i IE8. Derfor. Nu skal den bare tilpasses, og så skal der nok komme ro på siden.