Kategoriarkiv: Asatro

Asatro, Religion, Nihilisme og filosofi

Årets Nøkke

Skriv en kommentar
Sidste opfølgning: 02/7/15

Jeg har lige opdaget en sjov spillemandsdyst i Sverige. Årets Näck eller på dansk Årets Nøkke. Et spændende bud på en anden måde at bruge folketroen og folkemusikken i 2015. Jeg elsker de flotte hedenske undertoner i dysten. Nøkken eller åmanden er en skikkelse i folketroen. Den kan antage forskellige former, men ofte bliver han fremstillet som en ung nøgen mand i bækken, som lokker folk i druknedøden med sin smukke violinspil. Årets Näck er en dyst mellem musikere om at blive årets nøkke. De kun mandlige deltagere spiller på skift nøgne i en bæk i en smuk skov med publikum. Dysten foregår i Hackås i det sydlige Jämtland og har foregået de sidste 18 år. En så smuk udlægning af den nordiske folketro.

Årets Nøkke

Jeg ved ikke hvorfor, men det er bare som om, at de svenske folkelige traditioner bare virker mere hedenske og mere rodfæstet i den nordiske folketro. Hvis jeg forestiller mig en asatro, der ikke havde været sat i bero i 1000 år, så ser jeg den i de svenske folkeskikke. Tag bare deres midsommerfester.

 

https://www.youtube.com/watch?v=9NOtNTY3NY8

Eller her i en munter IKEA-reklame, hvor jeg ikke kan lade være med at tænke på mine julefrokoster gennem tiden. Prøv forøvrigt at forklare en amerikaner sammenhængen mellem jul, sex og druk:

https://www.youtube.com/watch?v=tWU0CGfj-SU

Antimonoteismen, Asatro, Peter Thays'ns indlæg

Grundlaget for antimonoteismen

Skriv en kommentar
Sidste opfølgning: 02/5/15

Et spørgsmål jeg støder på i forbindelse med antimonoteisme er spørgsmålet om hvad det egentligt er. Og uanset hvad man svarer, bliver svaret udsat for kritik, så det er altså ikke et ligegyldigt spørgsmål. Det der må være rimeligt er, at lade en antimonoteist komme til orde. Det lader sig heldigvis gøre, fordi antimonoteismen blev introduceret til asatromiljøet på skrift. Den senere brug af begrebet, og forsvar af begrebet, må altså direkte eller indirekte, føre tilbage til den første udredning af hvad antimonoteisme er. Så for at få et kig på hvad det egentligt er, der har inspireret asatromiljøet i Danmark til at bruge antimonoteisme som et udtryk, og ligefrem få folk til at kalde sig antimonoteister, må man se på hvordan det først blev præsenteret.

Man skal tilbage til tidsskriftet Valravn, udgivet af foreningen Hedensk Daggry. Dette skulle blive den primære platform til at promovere antimonoteismen til at begynde med, og det skete i artikelserien ”Om monoteismens uvæsen: Religiøs begrebsbefrielse” (2005-2006). Det er fra denne serie i fire dele jeg vil gengive en række citater og derved lade forfatterens egne ord blive fokuspunktet for dette indlæg. Dette bliver derfor hovedsageligt en sammenfatning af den oprindelige teksts pointer, og jeg vil nøjes med at komme med korte supplerende kommentarer. Og før nogen starter læsningen må jeg henvise til den oprindelige artikelserie, da det altid er bedst at læse originalen selv (se sidst i indlægget). De citater jeg har udvalgt fokuserer på det artikelserien først og fremmest sigter efter, nemlig at være et kampskrift mod monoteismens, og især islams, tilstedeværelse. Læs videre Grundlaget for antimonoteismen →

Asatro, Foto, Mine værker

Nordisk fotoskud

Skriv en kommentar
Sidste opfølgning: 02/6/15

Jeg var i Svendborg i tirsdags og fik taget nogle – efter min mening – fede skud af en flot viking i snevejr. Jeg har prøvet at opdatere det nordiske vikingeromantiske tema til 2015. Derfor den moderne påklædning.

[slideshow_deploy id=’3105′]

Antimonoteismen, Asatro, Peter Thays'ns indlæg, Religion, Nihilisme og filosofi

Anti-antimonoteisme

Skriv en kommentar
Sidste opfølgning: 01/9/15

Undskyld den ret fjollede overskrift, men det er for at understrege en pointe. Et yndet trick bland dem, der ønsker at sælge, eller undskylde, antimonoteismen er, at fremføre påstande med en ordlyd omtrent som denne: ”Vi er jo alle en slags antimonoteister”. For at svare kort på det: Nej!
Prøv at se nedenstående meme:

meme-monoteisme

Her gør en talentfuld komiker tykt grin med kristendommen. Og det er ikke bare komedie, det er satire, og som al god satire, rummer det et budskab og en mening – en reel kritik. I dette tilfælde kritik af den kristne bibel. Og ud fra de valgte karakteristika ved den gud der fremhæves, er det ikke vanskeligt at se, at der primært henvises til det gamle testamente, hvis fortællinger er hellige også i jødedommen og islam. Så har vi her at gøre med en antikristen komiker? Eller endda en antimonoteist? Naturligvis ikke. Men det er ikke desto mindre hvad man i flere omgange ser fremført i debatter omkring antimonoteisme. Ja, man ser endda folk kalde sig selv antimonoteister, bare fordi de har forholdt sig kritisk over for en monoteistisk religion. Det påstås, at kritiserer man kristendommen, jødedommen eller islam er man pr. definition antimonoteist, og således forsøger man at samle så mange som muligt under samme fane. Og samtidig bruger man det til at skærme sig mod kritik, for ved på denne måde at gøre alle til antimonoteister, kan man ikke kritisere antimonoteismen uden at kritisere alle og enhver. Men det er det rene vrøvl. Antimonoteismen er introduceret til det danske asatromiljø som en selverklæret, specifikt fremmedfjendtlig, hadsk og intolerant type af kultur- og religionskritik, og som et åndeligt og politisk grundlag for asatroen. Antimonoteismen retter sig mod fremmed religiøs påvirkning, hvor islam er den sidste angrebsbølge, og hvor monoteismen vil udrydde al hedenskab og polyteisme i Norden. Religionskritik som middel til at skabe konflikt – først og fremmest i forholdet til indvandrere – men også i forholdet til det kristne flertal i den danske befolkning. Og samtidig en overdreven forherligelse af egen etnicitet, religiøsitet og kultur. Det har endda været forsøgt at påstå, at enhver polyteist definitorisk må være antimonoteist. Men det er åbenlyst forkert, fuldstændigt som det er forkert hvis man gjorde min kritik af antimonoteismen til en ”anti-antimonoteisme”. Og en kritik af mine blogs til ”anti-anti-antimonoteisme” osv. Det vitterlige vås. Religionskritik, uagtet om den er rettet mod jødedom, kristendom og islam, er ikke det samme som antimonoteisme.

Og det er en sjov meme.

Asatro, Mine værker, Poesi

Vind vogonsk poesi!

7 kommentarer
Sidste opfølgning: 01/11/16

DaggryAh, nu går vi ind i min yndlings årstid. Jeg elsker at se gadelygterne spejle sig i vandpytterne i de mørke gader. Elsker sne og kulde. Hvis du ikke kan komme i det rette melankolske suicidale vinterhumør, vil jeg gerne hjælpe dig på vej! Som en lille før julegave udlover jeg fem styks digtsamling af mit vogonske værk Daggry! Jeg vil dog have noget til gengæld. Læs videre Vind vogonsk poesi! →

Asatro, Mad

Mjødopskrifter fra 1616

2 kommentarer
Sidste opfølgning: 10/27/14

Den første trykte danske kogebog udkom i 1616. Det er spændende læsning med mange inspirerende opskrifter. Især blev jeg overrasket over mjødopskrifterne. Ikke så meget fremgangsmåden, men mere den interessante krydderisammensætning. Bogen er ikke lige til at gå til. Så jeg bringer her mjødopskrifterne tilpasset nudansk. Til oplysning er en 1 tønde mjød nok det samme som en 1 tønde øl. Altså 131,4L. Kogebogen kan findes her. Det er dog en maskinindskannet udgave og end imellem rammer de forkert på fortolkningen af de gotiske bogstaver. Hvis du er interesseret i bogen, kan det godt svare sig at købe et genoptryk af den.

Hvid mjød –

som kan bruges med det samme

Tag en del hvid honning og otte dele vand. Kog det i fire timer og afskum det godt. Den må ikke blive for tyk. Lad den køle af og lad det løbe igennem en pose med urter, kanel, kardemomme, kubebe (frugten af en peberplante), galanga (minder om ingefær), lang peber og nelliker.

Hvid mjød –

som skal gæres

Til en tønde mjød skal tages 5 lispund (40 kg) hvid Honning. Hæld bryggekedelen fuld af vand og tilsæt for hver tønde mjød en håndfuld porse med frø, blade og stilke og en håndfuld humle indsyet i en pose og lad det koge indtil den synker. Vandet skal koge eller syde omkring fem timer. Tag derefter vandet af og hæld det over i et ølkar. Tilsæt honningen i vandet og udblød den. Si derefter væsken igennem en fin si, så grumset kommer fra. Læg et eller to æg i den lunkne væske. Hvis ægget syntes på størrelse med en 2 skilling, så er den sød og feed nok. Øs derefter væsken i bryggekedelen igen og kog den i en time. Når den bliver lunken, så hæld den på tønder og put en skefuld gær i hver tønde. Når det er gjort så fyld den og tæt den godt til. Lad det stå i et år og tap den derefter på andre tønder.

Mjød –

En anden måde

Til en del honning bruges otte dele vand. Put dette i en stor gryde og lad det simre, mens du jævnligt afskummer det. Lad det simre indtil vandet begynder at blive klart og rent. Jo længere tid mjøden skal opbevares, jo længere skal det simre. Når det er blevet kold, kan det hældes på en tønde. Tønden skal være tre fingerbredder tom, så der er plads til at gæres.

Vil du have en liflig og kraftig smag og duft, så hæng disse krydderier indsyet i en pose i den. Til en tønde mjød bruges:

  • 6 lod (93g) peber
  • 8 lod (124g) ingefær
  • 2 lod (31g) paradiskorn
  • 3 lod (47g) nelliker
  • 3 lod (47g) galanga
  • 10 lod (156g) kanelbark

Vil du bruge færre krydderier, så brug:

  • 4 lod (62g) kanelbark
  • 2 lod (31g) ingefær.
  • 1 lod (16g) galanga
  • 1 lod (16g) nelliker
  • 7 lod (109g) paradiskorn

Herefter lader du det stå godt tillukket og tildækket i tre måneder, før det drikkes. Nogle steger et krigsæble og ælter det i gæren og putter det i tønden).

Nogle steder i Livland, er det almindeligt at man nedgraver tønden i jorden godt tillukket og tildækker den med jord og lader den ligge et godt stykke tid. Denne mjød får sådan en kraft og styrke at den langt overgår vinen, når man vil gøre nogen fulde.
Mjøden skal drikkes i stedet for vin imod alle hjernens sygdomme som f.eks. lungetuberkulose og epilepsi. Ligeledes hvis nogle får krampe, hævelser, podangel eller lændesmerter. Ligeledes renser den brystet og alle slags hoste og alle kulde sygdomme.

Hvordan man redder en mjød, hvis den kaster sig

Tag en stor grydefuld fra tønden og sæt den på varmen. Tilsæt honning og kog det godt igennem. Hæld det derefter varmt, som det er, tilbage på tønden så den kan gære. Så bliver den så god som før.