Livtraser.dk har altid været kritisk, normalt kritiserer jeg de andre; men nu er tiden til at kigge på sine egne rækker.

Jeg blev asatroende tilbage i 1998. Forn Siðr var kun nogle få måneder gammel, men visionerne store. Til mit første Alting i efteråret ’98 – det var udskudt, fordi der var generalstrejke i Danmark – var vi nok 20 mennesker til tinget. Meget er sket siden, og det meste til det bedre. Vi blev godkendt som trossamfund. Vi fik en gravplads i Odense. Vi er blevet en hel del flere asatroende i Danmark, og jeg mærker en forsat stor interesse. Noget har dog også ændret sig. Vores forhold til de kristne, jøder og muslimerne. Jeg tænker på antimonoteismen. Da jeg blev asatroende i ’98, følte vi os også bedre end de andre. Det er vist meget normalt for alle religioner og politiske partier. Vi var ikke anti-noget. Vi tog afstand fra kristendommen på den måde, at vi ikke vil være som dem; men vi mente, at vi ikke havde behov for at definere os som anti-nogen. Asatroen kunne sagtens stå selv. Vi ville vise tolerance, være ikke-missionerende og ikke presse vores religion på andre. Det mente vi, at stod i kilderne og det mente vi, var bedre end de kristne. Vi var meget bevidste om ikke at missionere og konfrontere andre med vores religion. Jeg husker tydeligt en diskussion om t-shirts var missionerende! Der gik faktisk et par år før Forn Siðr fik t-shirts! I dag er der en stor gruppe, hvor tonen har ændret sig. Man presser asatroen på andre, man er fordømmende, man er bedrevidende og man er missionerende, som jeg ser det. Jeg er skam ikke kristen. Jeg udtaler mig kritisk om monoteisme, jeg gør grin med dem. Det har jeg altid gjort; men der er en forskel på kritik og had. Accept af at folk må gøre som de vil, så længe jeg kan dyrke min religion, som jeg vil. Jeg blev stolt, når almindelige danskere roste asatroen for dens tolerance, fordi vi så ikke var som de kristne. Når Omar Marzouk siger, at vi er danske, fordi vi er gæstfrie og tolerante, bliver jeg stolt. Egentlig har jeg det faktisk fint med, at der er en lille gruppe rabiate antimonoteister, der står og råber i et hjørne. Vi har jo ytringsfrihed, men når der er så få asatroende, der tager afstand fra dem, at de ikke kan se den er gal. Ja, så bliver jeg trist. Vi er ikke mange asatroende i Danmark – vi er en meget lille minoritet. Minoriteter bliver nemt skåret over en kam. Det gør antimonteisterne, jo også med monoteister. Hvis vi først får stemplet som rabiate galninge, så får vi meget svær ved at komme af med det billede igen.

Jeg har aldrig, været typen der sad med hænderne i skødet og holdt min mund. Da jeg så ad omveje fik snakket med Peter Thays’n, som jeg deler holdninger med, opstod idéen om et samarbejde. Peter vil bringe nogle indlæg om antimonoteisme, og I skal være velkomne til kommentere emnet her på siden. Må jeg præsentere Livtraser.dk’s første gæsteblogger: Peter Thays’n.

Peter Thays’ns egen præsentation

Asatroen kommer i mange former og farver. Det generelle fravær af dogmatik betyder at variationen er stor. Med denne gæsteblog vil jeg rette opmærksomheden mod den understrøm i asatromiljøet, der kaldes antimonoteismen. Jeg er ikke selv antimonoteist bør det siges. Men hvorfor skrive om en enkelt understrømning, når der nu er så mange variationer derude man kunne skrive om? Jeg skriver og debatterer også om mange andre emner vedrørende asatromiljøet og asatroen, bare andre steder end her, hvor Robert har været så venlig, at lade mig lægge nogle blogindlæg, så de kunne samles et sted. Det er praktisk sådan.

Jeg håber de interesserede, der måtte være, vil få glæde af de gæsteindlæg jeg får skrevet, så god læselyst.

Jeg har tidligere være medlem af Asatrofællesskabet i Danmark, Goderingen og Forn Siðr. På nuværende tidspunkt er jeg ikke medlem af nogen trossamfund eller foreninger.

Mvh Peter