Efter fire år med omfattende liberalistiske reformer fra arrogante politikere på tværs af blokkene uden kontakt med virkeligheden havde vælgerne fået nok. På nær nogle få midt- og vestjyske kredse var landkortet farvet rødt med en sejr til de socialdemokratiske partier Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Selvom de ironisk nok selv har deltaget i de omfattende reformer. Vælgerne havde fået nok af det verdensfjerne café latte parti og fru Vestager havde lugtet lugten i bageriet og skyndt sig at sikre sig en stilling i Bryssel. Vælgerne havde også fået nok af magtliderlige og hykleriske SF’ere som lod stille alle deres nydelige værdier til salg for en ministerpension. Ligeledes sagde vælgerne nej tak til Lars Løkke Rasmussens Venstre, som havde vist en uhyggelig mangel på moral. Det sikrede Socialdemokraternes Helle Thorning Schmidt en sejr, da alternativet trods alt var værre. De rødeste vælgere sivede til Enhedslisten og Alternativet og de vælgere der stadig ønskede liberale reformer sivede til Liberal Alliance.
Dansk Folkepartis kæmpe sejr er også et vink med en vognstang fra vælgerne om, at mange stadig definerer sig som danskere selv om det ikke er strømningen i de finere kredse. Mange vælgere er nervøse for den store indvandring og de udfordringer det fører med sig. Disse vælgere er i tvivl om virkelighedsfjerne tingsmænd har det, der skal til for at løse de problemer. Mange af disse vælgere er helt almindelig arbejdere, som ikke længere kan se at arbejderpartierne taler deres sag. Mange vælgere ønsker heller ikke den Europæiske Union og partier, der siger nej tak til unionen eller forholder sig skeptisk har alle sikret sig fremgang.
Et spændende valg der har grundigt rystet posen og tvinger tingsmændene på Borgen til at tænke på, at der faktisk er en stor gruppe mennesker, der har en helt almindelig hverdag og som faktisk ikke bare er dumme får. Mennesker som rent faktisk godt kan gennemskue den tænkende klasses omfattende verdensfjerne ordlir og pænt sagde nej tak. Det er dog lidt svært for den tænkende klasse at forstå, hvorfor folket dog ikke kan se lyset. Det hele endte lykkelig med at folket sejrede – igen!