Det er ganske klart – en tilføjelse

Dette er en kort tilføjelse til min sidste post ”Det er ganske klart” (https://livtraser.dk/det-er-ganske-klart/).

I den omtalte artikel af M. Nordvig (”Højrefløjens skærpede blik for gamle guder”: (https://www.information.dk/moti/2016/06/hoejrefloejens-skaerpede-blik-gamle-guder) skriver forfatteren: ” Baseret på hvad Hefjendur skriver på deres hjemmeside, samt frontfiguren Morten Tirssøns udtalelser lader gruppen til at være stærkt ideologisk inspireret af Det Nye Højre, og de har tilsyneladende adopteret bevægelsens ideologiske gods som en slags religiøsitet. Deres antimonoteisme er overvældende tæt på de Benoists afvisning af kristendommen, mens termen etnopluralisme er hentet direkte fra bevægelsen. Som gruppe sender Hefjendur, med sin brug af termer og retorik fra Det Nye Højre, et signal til politiske grupperinger og individer, som sympatiserer med dette ideologiske udgangspunkt. Det er ikke til at sige, om dette var gruppens oprindelige intention, eller om man blot har samlet op på visse trends i et forsøg på at skabe sammenhængskraft i en så fragmentarisk religion, som asatroen er.”

Det er korrekt set hvor inspiration hentes, og det lægges der heller ikke skjul på fra Hefjendurs medlemmers side. Dette har været meldt ud via trossamfundet Forn Sidr, på et ældre forum drevet af trossamfundet, hvor Alain de Benoist direkte promoveres: http://fornsidr.informe.com/monotheism-vs-polytheism-alain-de-benoist-dt48.html (set 28. februar 2017).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *