CDon Demand

Uh, vi har opdaget noget farligt. Altså noget farligt for vores pengepung. Det kaldes movies on demand. Man kan simpelthen leje og se film på nettet. Slut med at gå over på tanken og skulle aflevere filmen igen. Det er lidt for nemt bare lige leje en film; men nej hvor er det dejligt. Vi bruger cdon til det. Det er super nemt. Desværre betød det, som før nævnt, at Ubuntu måtte ryge til fordel for Windows. I guder hvor er Windows tåbeligt, vi havde helt glemt det, nok fordi man bare er så vant til Windows. Men nu har vi i over et år brugt Ubuntu og Mac, og når man så vender tilbage tager man sig bare til hovedet. Windows skal simpelthen tænke over ALT. Klikker man et sted: tænke, tænke, tænke… og så er det fuldstændig ulogisk bygget op. Og ja det er Windows 7 vi bruger. Den er dog bedre end Vista, nok fordi den har ladet sig inspirere af Linux – det virker i hvert fald sådan… der er kommet en række “nye” forbedringer på, som f.eks. netværksvælgeren der ligner Ubuntu og Macs op af dage, og filhåndteringen er også blevet mere Linux agtig. Men stadig er den ikke brugervenlig. Nåh, nok brok. Det korte af det lange er, at CDON gør det nemt og enkelt at leje film. Men hvorfor dog bruge silverlight til det eller Windows Media Player som alternativ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *