Efter at have flirtet lidt med en ny blog kaldet adolfs.dk, har jeg valgt at droppe dette sideprojekt. Jeg vil samle min sparsomme tid om nogle få projekter, og så gøre det helt. Så nu er bloggen tilbage på livtraser.dk
Livtraser.dk trænger i det hele til en grundig gennemgang, hvis jeg er heldig får jeg tid til det inden længe.
År og Fred
Robert
Efter megen blod, sved og tårer er Urd nr. 3 endelig kommet ud. Et nummer vi i redaktionen er rigtig stolte af. Faktisk syntes vi, at det er det bedste nummer til dato. Ikke mindst fordi indholdet er blevet bredere med filmanmeldelse, musikanmeldelse og en urteside.
Hvis du ikke ved, hvad Urd er, så er det et blad, jeg har startet omhandlende nordisk mytologi og asatroen i dag. Bladet laves af frivillige kræfter. Det er et lidt teoretisk blad, men i Urd nr. 3 er vi blevet bredere. Bladet koster 59,75.
Jeg sad og zappede lidt rundt på Ecyclopaedia Metallum for at finde noget nyt musik. Rent tilfældig faldt jeg over metalbands i Irak. Der findes åbenbart kun to metal bands i Irak – og det ene er ret unikt. Det er et black metal band med et medlem en kvinde, der skriger sin vrede ud mod Islam. Det fangede min interesse, og jeg begyndt at undersøge det nærmere. Janaza, som bandet hedder, er opkaldt efter den islamiske begravelsesbøn. Bandet består af en 26-årig kvinde, der kalder sig for Anahita. Hun holder sig selvfølgelig anonym, da det er med livet som indsats at lave anti-islamisk black metal i mellemøsten. Hun skulle efter sigende have søgt den mørke vej, da hendes familie blev dræbt ved en eksplosion. Det må man kalde true til genren, og godt nok have ben i næsen for at gøre det.
Selvom Googles android ikke helt er min kop the med henhold til åbenthed, så er det et rigtig godt system. Jeg er rigtig glad for min htc Legend og min ZTE V9/Light tablet. Det dejlige ved smartphones i dag er alle udvidelserne. Jeg vil her nævne dem jeg bruger mest – måske kan det give gode idéer.
Så er en hektisk tid ved at være ovre for nu. Det drejer sig naturligvis om det asatro tidsskrift Urd nr. 3, som jeg nu har sendt til korrektur hos Casper Udemark. Dette nummer var ekstra hårdt at lave, men jeg syntes resultatet er blevet rigtig godt. I den mindre alvorlige ende: så har jeg leget med layoutet, og syntes selv det friskede op. Kombineret med noget kunst som vi endnu engang har med i bladet fra Colin Dale og Ida Larsen. Det er rart at føle at tredje blad er det bedste til nu – tænk hvis vi stadig har det sådan med blad nr. 25 🙂 bladet er begyndt at glide ind i en rutine eller tradition, en rutine jeg godt kan lide. Jeg kunne dog godt bruge flere forfattere og en enkelt afgrundsdyb artikel til hvert nummer. Sådan så der bliver både let/hyggeligt stof, oplysende stof og mindwarping stof. Men tak til de forfattere der har bidraget til at gøre det her blad godt.
Urd koster 59,75 inkl. porto.
Nu har jeg i snart en måned kørt med openSUSE 11.4 KDE. Selvom jeg var glad for Ubuntu og Gnome, så må jeg sige, at de nye tiltag Gnome 3.0 og Unity bestemt ikke er min kop the. Jeg har derfor ledt efter en anden linux distro med KDE – efter et par forsøg over i Mandriva, Kubuntu og Linux Mint faldt min kærlighed på openSUSE 11.4. KDE er med version 4.6 endelig en fornuftig desktop. Den crasher ikke hele tiden, det ser lækkert ud og der er en masse smarte funktioner. Funktioner der gør at arbejdet glider lettere, hvilket jo er det vigtigste. Især skal her nævnes funktionen aktiviteter, der gør at du hurtigt kan finde forskellige arbejdsopgaver frem. Men KDE har stadig små irriterende bugs, som f.eks. at når den går på pauseskærm og toner ud, så kan den ikke tone nok ind igen, så min skærm er næsten ulæseligt mørk. Eneste udvej ind til videre er en genstart. Derudover crasher den også en gang imellem – ikke så tit, men lidt er også for meget!
openSUSE 11.4 er en god distro for den mere erfarne, for hold da op hvor skal den tweakes meget, før den kan bruges som arbejdsredskab. Det er bestemt ikke Ubuntu eller Linux Mint. Jeg gad godt vide, hvad en ny til Linux får ud af openSUSE. Noget af det, jeg tror en nybegynder mangler mest, er en nem softwaremanager og en nem måde at installere alle de der proprietære kodeks. Det dur bare ikke at man skal tilføje repo’s og godkende på mærkelig vis. Men når det er tweaket og sat op, ja så er det også lækkert. Programmerne er bare pænere og der er kræset for detaljerne. Jeg er helt vild med KDEs egne programmer Kontact, Amarok, K3B – de er altså milevidt bedre end Gnomes tilsvarende. Det er bare syndt, at det er så svært tilgængeligt for begyndere – for når først det er oppe at køre, så ville de fleste kunne finde sig til rette i det.