Gamle nordiske navne

For tiden er det moderne med de gamle danske navne. Det er en strømning, som jeg er meget glad for. Derfor vil jeg give mit lille bidrag med en liste over nogle navne, der har rod i den danske muld og som samtidig lænder sig op ad den gamle nordiske mytologi. Jeg har dykket dybt i kilderne, da jeg ofte syntes ofte, at det er de samme få navne, der går igen. Her kan du få lidt inspiration i navne, du måske ikke lige havde tænkt over. Det skal lige bemærkes, at de gamle nordboer ikke navngav deres børn med gudenavn – som f.eks. Freyja. Gudenavne kunne indgå i navne, men aldrig stå selv. En advarsel om det ilde ved det ses i myten om bonden, der opkalder sin børn efter solen og månen, og børnene bliver dømt til at trække deres vogne.

af Robert K. Storm

Agnar – Måske sværdæg og kriger.

Alf – elver

Arild/Arnold – ørnebehersker.

Arne/Arn – ørn.

Arnstein – Ørn og sten

Arve – en form af Arvid – ørn og skov.

Arvid – betyder ørn og skov.

Asger – Gudespyd (Odins spyd)

Ask – Ask og Embla var de to første mennesker i den nordisk mythologi, der blev skabt af to træer. Ask er asketræet, man er i tvivl om, hvilket træ Embla var.

Aske – Asketræet.

Aslak – gud og kamp.

Asmund – Gudebeskytter eller beskyttet af guderne

Birger – kortform af flere navne. Birger stammer af det oldnordiske ord for bjerg.

Birk – birketræet. Den danske form af Bjørk. Birketræet hedder stadig Bjørk på norsk i dag.

Bjarke – betyder bjørn.

Bjarne – betyder bjørn.

Bjørk – oprindeligt et drengenavn. Bjørk betyder birk.

Bjørn/Thorbjørn/Asbjørn – Det var almindelig at opkalde børn efter egenskaber, man gerne så børnene fik f.eks. Bjørn og sammentrækninger med bjørn.

Bo, Bue – bo, bosiddende.

Brynjulf – brynje og ulv

Børge – olddansk “Byrghir”. Betyder bjerg eller vogter.

Eik – egetræet.

Eivind, Øjvind, Even – gave og vinner.

Ejnar – Betyder ene kriger, djærv og dristig.

Erik, Eirik – Alene eller altid og mægtig hersker.

Esben, Esbern, Espen, Esper – variant af Asbjørn. Gud og bjørn.

Eskild – gudehjelm eller gudekeddel.

Finn – finner eller samer.

Frode – klog, lært.

Geir – spyd.

Gisle/Gisli – vagtmand eller stav.

Gudenavne – Flere af gudernes navne kan bruges til børn: Sif, Thor, Frej, Freja, Balder. Personligt vil jeg helst undgå at kalde børn for gudenavne. Se myten om bonden der opkaldte sine børn efter Sol og Måne.

Gunnar/Gunner – kamp.

Hallgeir – Den der beskytter sit hjem med spyd. Første led hus, helle hjem og spyd.

Harald – Harald: nordisk mandsnavn. Betyder hærhersker, den kamp-vældige; yndet navn for danske konger indtil 12. årh. senere ofte prinsenavn.

Helge – Den hellige.

Helje – både drenge og pigenavn. Hellig.

Hjalmar – hjelm og kriger.

Hjalte – sværdhæfte.

Holger – hæderlig kæmpe.

Ingolf – Ing (gud) og Olf (ulv).

Ingvar, Ivar – Ingvar betyder Ings kriger. Ing var en frugtbarhedsgud, som vi kun kender lidt til. Muligvis var han i virkeligheden Frey.

Karl – (fri) mand.

Kjeld, Keld, Kell, Ketil, Kjetil – Kedel, hjelm eller måske offergryde.

Kåre – den krølhårede.

Leif/-lif – Leif og endelsen lif betyder efterkommer. Man kan bruge endelsen på mange ting f.eks. Frejlif og Thorleif, der betydder henholdsvi Frejs og Thors efterkommer

Olav, Oluf, Ole – efterkommer.

Osvald– oldnordisk af as: gud og valdr: høvding.

Regnar, Ragnar, Regner – betyder gudernes kriger.

Reidar – Stridshjelm.

Roald – sejrrig hersker.

Roar -Vidt berømt kriger. Dansk sagnkonge.

Rolf – berømt ulv

Rune – hemmelighed, hemmelig visdom.

Siggejr/Siggeir– Første led betyder sejr og andet led spyd.

Sigmundførste led betyder sejr og andet led beskytter

Sigurd/Sigvald – første led betyder sejr, andet led vagt.

Sten – sten

Stig, Stian – vandringsmand.

Sune – søn.

Tage – udholdende.

Thorkil, Terkel – Thors hjelm.

Thorvald – Er oldnordisk og betyder Thor – hersker.

Tjalfe – Thors hjælper, men betydning usikker.

Toke – udbredt norrøn navn, men betydningen er uvis.

Torben – Kort form af Thorbjørn.

Tormod – Thor og modig.

Torsten – Betyder Thor og sten. Stærk som Thor, hård som sten.

Troels – Sammentrækning af Thorgisl, Thors pileskaft.

Une, Uni – fornøjet, glad.

Vagn – vogn, håndværker.

Vebjørn – offersted/helligsted og bjørn.

Vidar – nordisk gud. Navnet betyder enten “viddernes herrer” eller “kriger fra skoven”.

Viggo – stridsmand.

Østen, Øystein, Eistein – lykkesten.

Åge – måske forfader eller oldefar

Åmund – er en sammenblanding af to norrøne navne og betyder enten respekt, sværdæg eller vældig sammen med endelsen beskytter.

Aldis, Alfdis – elver og kvindelig gudinde eller  diser

Alfhild, Alvhild – Elver og kamp.

Alfsol – Alfesol, elver og sol.

Alrun – ædle runer, ophøjede runer

Alva – Kvindelig form af mandsnavnet Alf – elver.

Annbjørg, Arnbjørg – ørn og beskytter.

Arndis – ørn og diser

Asfrid – asegud og smuk. Gudesmuk.

Ashild, Åshild – asegud og kamp.

Aslaug – asegud og viet til. Helliget guderne.

Asbjørg – beskyttet af guderne eller asernes birk.

Astrid – Kommer af navnet på gudeætten aserne, og betyder elsket af guderne.

Aud – lykke, rigdom.

Berghild – bjerg og kamp

Birla – lille bjørn.

Bjørg – egentlig den feminine udgave af drengenavne bjørk. Betyder birk eller hjælp og værn.

Bodil – bod, bedring og kamp.

Borghild – borg og kamp.

Brynhild – kampbrynje.

Dagfrid – smuk dag.

Dagny – Ny dag.

Disa – gudinde, søster eller diser

Edda – oldemor og navnet på Snorres værk om nordisk mytologi

Eldbjørg -Beskyttend ild.

Embla – Ask og Embla var de to første mennesker i den nordisk mythologi, der blev skabt af to træer. Ask er asketræet, man er i tvivl om, hvilket træ Embla var.

Erika – af drengenavnet Erik. Evig mægtig hersker.

Freydis – Frey og gudinde eller søster.

Frida – Frida betyder smuk. Frida kan sammensattes med andre ord, som for eksempel Alfrida, alfe smuk (elver smuk).

Fylla – frugtbarhedsgudinde.

Gerd/Gerda – guden Frejs elskede.

Gislaug – stråle, stav eller vagtmand og viet til.

Gro, Groa – muligvis gro, vokse

Gudrun – gud og trofast ven eller skjult kundskab.

Gunhild – krig og kamp.

Gunn, Gun – kamp.

Gunnlaug – kamp og viet til. Viet til kamp.

Halldis, Haldis – hjem/Helle og gudinde eller søster. Hjemmets gudinde. Eller diser

Hege – hunkønsformen af Helge – Hellig.

Herdis – Første led betyder hær og andet led diser

Helga – den hellige.

Helle – afledt af Helga. Den hellige.

Hildegunn, Hildegun – Begge led betyder kamp.

Hildur/Hilda – Hildur er et valkyrienavn og betyder kamp. Hilda er en latinisering af Hildur.

Hjørdis – sværdets gudinde eller diser.

Inge – gammelnordisk mandsnavn; oprindelig gudenavn; i dansk nu kun anvendt som kvindenavn. Efter den ukendte gud Ing.

Ingeborg – Guden Ing (måske Frey) og værn, beskytter.

Inghild, Ingvild, Yngvild – Guden Ing og kamp.

Ingrid – Guden Ing og smuk.

Ingunn, Ingun – Guden Ing og elsket. Elsket af Ing.

Jofrid – smuk hest.

Leikny – Leg og ny eller ung.

Liv/Lif – Liv var kvinden, som overlevede Ragnarok sammen med manden Livtraser.

Magnhild – styrke og kamp.

Margunn, Margun – Hest og kamp/strid. Stridshest.

Målfrid – smuk sprog/tale.

Nanna – dristig, modig. Balders kone.

Ragnfrid – elsket af guderne (senere Randi).

Ragnhild – ragn- betyder guder, -hildr kamp.

Røskva – Thors hjælper og Tjalfes søster. Den raske eller den modne.

Runa – runer, hemmelighed.

Signe – den sejrsvindende.

Signy – ny sejr.

Sigrid – Sejrs skønhed.

Sigyn – Sejrs veninde. Lokes kone.

Siv, Sif – kone, brud. Thors kone.

Snefrid – Sne og smuk.

Solbjørg – sol, hus eller gul og værn, beskytter eller birk.

Solveig – sol eller hus og strid eller styrke.”solens hellige kamp”(?)

Sunna – sol

Svanhild – Svane og kamp.

Toka – Kvindelig form af Toke, men betydning ukendt.

Thora – Afledt af Thor-.

Torbjørg – Thor og beskytter.

Thordis – Thor og diser

Thorgunn, Torgun – Thor og kamp.

Torun, Torun – elsket af Thor.

Tove – kortform af Thor-.

Trude – styrke.

Turid – Thor og smuk.

Una – fornøjet, glad.

Unni – elsket og ung/ny.

Vigdis – kamp og gudinde eller søster.

Åse – gudinde.

131 tanker om “Gamle nordiske navne”

  1. Hej Storm, jeg formoder du ved meget om den nordiske mytologi, og derved også runer

    Så mit spørgsmål til dig er hvordan staver man familie, grammatisk korrekt, og på det ord man ville bruge i vikingetiden, Danmarks storhedstid. Heimamenn har jeg læst mig til at være ordet man brugte om en familie, selvom ordet angiveligt nok har betydet husstand, så er det samme koncept. Det ville betyde meget for mig hvis du ville hjælpe mig

    1. Hej,
      tak for din henvendelse på livtraser.dk og beklager det meget sene svar. Jeg har simpelthen overset din henvendelse. Jeg må ærlig sige, at jeg er lidt i tvivl, om hvilket ord man ville bruge. Familie som vi opfatter det i dag som kernefamilie var ikke et begreb på samme måde tilbage i vikingetiden. Slægten var vigtig og inkluderede mange flere en vi ville inkludere. Jeg vil mene, at det rigtige ord er ætt. Du kan muligvis også bruge skyldmenni. Heimamenni vil jeg mene mere bruges om indbyggere muligvis husstand altså inklusive trælle og tjenestefolk.
      Håber det kan bruges
      Vh/Robert

  2. Hej Storm, vi er ved at kigge på navne til første barn og i min familie hed mændene finni til mellemnavn, og jeg tænker at føre det videre, nogen siger det har niget med nordisk mytologi at gøre, men har svært ved at finde oplysninger, det skal aiges det måske staves anderledes, men lyder som det staves, ved du noget om det navn, mvh Kiri

    1. Hej Kiri,
      Finni er et almindeligt gammelt nordisk navn, der i dag bedst er kendt under formen Finn. Finn betyder finne eller same på oldnordisk, men det kan muligvis havde haft en anden betydning.
      Vh/Robert

  3. Hej. Min datter skal hedde Suri. Og min mormor påstår at navnet er et gammelt nordisk navn. Og også er på Færøerne, hvor hun selv kommer fra? Jeg ville bare høre om du ved noget om navnet? Da det kun er meget lidt jeg kan finde om navnet.

    Mvh Josephine

  4. Et navn du ikke har med er Snotra og Brynja. Så vidt jeg kan huske var de begge valkyrier. Snotra var lægekyndig og Brynja betyder den brynjeklædte i hunkønsform.

    1. Tak for din kommentar. Og ja listen er langt fra fyldestgørende og burde opdateres 🙂 men tak for de to forslag, dem havde jeg ikke lige tænkt på.

  5. Hej. Har kigget lidt rundt omkring efter navnet Ubbe, har ikke fundet meget på det. Er det noget du kunne fortælle mig om? tak på forhånd. Mvh Torstein Pedersen

    1. Hej Torstein,
      det havde jeg ikke stødt på før 🙂 Ubbe kommer af det oldnordiske navn Ubbi og betyder nok noget i retning af barsk/stridbar.
      Vh/Robert

  6. Kære Storm

    Min mand og jeg skal adoptere en lille pige fra Thailand. Hendes navn er Phonkamol – og betyder “power of the heart”.

    Er der nordiske pigenavne der har en lignende betydning? ❤️

    Kh Camilla

    1. Tillykke med familieudvidelsen 🙂 jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om noget, der minder om det. Der er masser af pigenavne, der betyder noget med styrke eller kamp. Men måske Freyja – kærlighedsgudinden?
      Vh/Robert

  7. Hej fed side! Jeg har hoert at navnet aska betyder fri fugl og at det baade er et drenge og et pige navn. Men jeg kan ikke finde meget der bakker op det… ved du noget om navnet aska? 🙂

    1. Hej, jeg syntes ikke jeg har stødt på navnet før og kan ikke umiddelbart finde ud af, hvad det betyder.
      Vh/Robert

  8. Hej Robert
    Vi overvejer navnet Thorkild eller det norske navn Wexel. Ved du hvad de betyder?

    Mvh Laust

    1. Hej Laust,
      tak for din henvendelse og undskyld det sene svar. Navnet Thorkild betyder Thors hjelm. Jeg kender ikke det norske navn Wexel og umiddelbart lyder det ikke nordisk. Men jeg ved det ikke.
      Vh/Robert

      1. Hejsa. Tænkte på om du vidste om Susanne og Bo var Nordiske navne og hvilke betydning de havde. Mvh Bjørn

        1. Hejsa,
          tak for din henvendelse. Bo kommer fra oldnordisk og betyder bo, som i et hus eller en gård. Susanne er vist nok et hebræisk navn.
          Vh/Robert

  9. hej: jeg har hørt og læst at navnet sofie skulle betyde sol og hvad kommer mit efternavn af jeg hedder telfældigt odinson til efternavn. Sofie o.

    1. Nej, Sofie stammer fra det græske Sophia, og betyder visdom. Og Odin er nordisk og betyder raseri. I virkeligheden burde du ifølge gammel nordisk tradition hedde Odinsdatter. På Island følger man stadig den tradition, at man som efternavn får sin faders fornavn, drenge med endelsen -son og piger – dottir.

  10. Lige et spørgsmål til udtale: Hvordan bliver “Eira” egentlig udtalt på dansk? Som “Æira”, “Aira” eller “Iira”, eller en helt anden? Kan ikke lige selv gennemskue det…

  11. Til denn førige komentar. Aki eller Áki er et oldnordisk navn, som betyder “forfader” det er et almindeligt navn på Færøene og på Island.. men hvad betyr Annvør ? Har prøvet at granske lidt, men finder ikke noget om Annvør, måske i kann fortælle mig noget om navnet Annvør ?

  12. Hej, jeg har hørt at navnet Toke betyder noget i nærheden af ‘tåbe’. Det var noget med at man kaldte sit barn Toke, for at guderne ikke skulle tage drengen op til Asgård. De ville jo ikke tage en dreng der hed ‘tåbe’ 😉 . Så kunne drengen blive på gården og hjælpe til. Ved du om dette er sandt?

    Hilsen Amanda

  13. Min færøsk lærer i gymnasiet påstod engang at navnet Ári betyder noget i retning af “Fanden” eller som han sagde det “den værste” hvorimod Ari (uden ´ ) havde en helt anden betydning. Han lagde især vægt på forskellen i udtalelsen af de to navne.
    Er Ari og Ári nordiske navne? Og er dette noget du ved noget om?

    1. Hej Lisa, tak for din henvendelse. Jeg har ikke før hørt at Ári skulle betyde fanden eller den værste. Ári kommer af ár og betyder år. At ári betyder til næste år. Det kan være, at det har en anden betydning på færøsk i dag, men jeg kender ikke noget til færøsk. Ari er et gammelt nordisk navn og betyder ørn. Og han har ret i at det udtales forskelligt lidt ligesom forskellen mellem år og ar.

  14. Hej
    Jeg mindes at have set i bog, et nordisk navn som betyder “klodset” eller “bylt” men har glemt navnet? Kan huske at jeg synes det var et pænt navn, men at betydningen var lidt uheldig, kan du mon hjælpe med hvilket navn det var? 🙂
    Mvh, Ida

    1. Hej Ida,
      tak for din henvendelse. Umiddelbart ved jeg ikke helt hvad du tænker på. Kauna betyder bylt, men det er navnet på en rune og ikke et egenavn. Der er også Toke, som direkte oversat betyder tåbe. Men det har nok næppe været det, det har betydet som egenavn.

      1. Hej, tak for din henvendelse og beklager det sene svar. Har været i Indien. Jeg tror ikke at Bagge er et norrønt navn, men kommer fra det tyske slægtsnavn Bagge.

  15. Hej Robert.
    Min ven skal til at gå til rollespil, så han har brug for et godt magiker navn.
    Gerne noget der betyder dyre-elsker eller skovbeskytter, eller andet i den dur.
    Med venlig hilsen Gorm

    1. Hej Gorm,
      tak for din henvendelse og beklager det meget sene svar. Umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om nogle navne, der kunne betyde noget i den retning i søger. Med mit begrænsede kendskab til islandsk kan jeg dog sige at Skovbeskytter vil hedde noget i retning af Skógarvörður – egentlig skovfoged. Vörður betyder vogter, vagt. Og dyreelsker vil hedde noget i retning af dýraelskhugi – dog ikke 100% sikker 🙂
      Håber det var til hjælp ellers skriv igen

  16. Hejsa!
    Skøn side 🙂
    Ved du noget om navnet Isabellas herkomst og betydning?
    Hilsen
    Maj

    1. Hej tak for din henvendelse. Isabella er desværre ikke et nordisk navn og derfor udenfor hvad jeg ved noget om. Vh/Robert

  17. Hej Robert, super fed liste, som jeg har brugt til min nyfødte søn.

  18. Hej Robert.

    Tak for en god hjemmeside med god inspiration.
    Jeg brugte den meget, da jeg skulle finde et navn til min datter, det endte med Sigrid.
    Nu venter jeg en dreng og har brug for din hjælp og viden.
    Jeg tænker på navnet Sejr, Sejer, Seier og Seir. Har de samme betydning og hvad er den rigtige betydning? og hvilken stavemåde er den mest korrekte? (Kan man hedde det som fornavn?).

    Hilsen Maria

    1. Hej Maria,
      tusind tak for din henvendelse og undskyld det meget sene svar. Det er dejligt at høre, at min side bliver brugt.
      Sejr og den ældre Sejer er det danske ord, som har udviklet sig fra det norrøne Sigr. Jeg er lidt i tvivl om Sejr og Seier, men jeg mener at de begge er ældre korrekte stavemåder af Sejr. Og man kan godt hedde Sejr til fornavn.
      Vh/Robert

  19. hejsa tænkte på om Bertram og Thyra er navne du kan fortælle mere om ? i øvrigt en rigtig god side du har dig og er der et gammelt kvinde navn der minder om Winnie ? hihi ( når jeg er friking kan jeg jo ikke hedde Winnie det skulle vist være engelsk efter Winnifred )

    1. Bertram er et oldtysk navn som muligvis betyder lysende, klar ravn. Thyra er norrønt og er navnet på en af de kendteste danske dronninger fra vikingetiden. Navnet er muligvis en kortform af Thorvi – Thors helligsted. Winnie er kommer af det ankel-saksikske Winifred Den klare, lysende fred. Jeg har ikke lige nogle forslag til nordiske navne, der minder om Winnie. Men tak for rosen og god dag til dig også 🙂

      1. 🙂 tak for svaret 🙂 mit mellem navn er Vibeke måske der er en gammel form af det ? tror også det er tysk men er ikke helt sikker 🙂 god aften/nat til dig

        1. Glad for at du kunne bruge det. Vibeke er en dansk form af et tysk navn, men man ved ikke helt hvad det betyder. Det kommer dog fra ældre tysk wig, som betyder krig. Skal dog lige understreges at navne uden for det nordiske bestemt ikke er min stærke side.

          1. hej min datter har navnet Bjarka, de er 3 personer her i danmark som hedder det pt. sidst jeg søgte, tror ikke du har det på listen over pigenavne, men synes selv at det er et flot og stærkt navn, som sikkert er afledt af drengenavnet Bjarke ?

  20. Jeg har andetsteds på nettet læst at Terje er gammelt nordisk navn afledt af Tor Geir som skulle have betydningen Tors spyd? Er det noget du evt har nogen yderligere indsigt i?

    1. Hej,
      undskyld mit sene svar. Jeg havde helt overset din kommentar. Men ja, Terje betyder som du siger Tors spyd. Men Tor er ikke kendt for at have et spyd, men man har eksempler på, at våben fik en indridsning for at en bestemt gud skulle give våbenet held og styrke.

  21. Hej

    Er Vigga et gammelt nordisk navn? Jeg ved det er svensk og den feminine udgave af Viggo.

    Mvh. Rasmus

    1. Jeg kendte ikke formen Vigga. Men Viggo er et sjovt navn. Det er det oldnordiske ord vig, der betyder kamp, som har været et smut igennem latin og blevet til Viggo og altså så også Vigga.

    1. Hej,
      langtfra alle navne er med på siden. Jeg tilføjer navne løbende, som jeg støder på, men jeg har ikke gennemtrawlet kilderne for navne. Men tak for forslaget. Jeg vidste faktisk ikke, at der fandtes en kvindelig form af navnet Toke.
      Vh/Robert

    1. Jeg har undersøgt det og jeg er ikke blevet klogere. Min fætter har faktisk kaldt sin søn Nohr med den begrundelse, at det betyder “vig af havet, som kun ved en smal åbning står i forbindelse med dette.” (citat Ordbog over det danske sprog). Men det er af formen Nor eller Njord. Men om det er det samme ord, skal jeg ikke kunne sige. Navnet Nohr har jeg primært fundet som et tysk efternavn, men kan ikke finde mere om betydningen. Stavemåden kunne pege i retning af tysk frem for nordisk. Men jeg er dig svar skyldig. Håber at du kunne bruge de tanker.

  22. Hej Storm.
    Tak for den flotte liste. ?Den har været mig meget nyttig da min datter skulle have sit navn. Ny mangler jeg bare et pigenavn igen. ?

    Jeg tænkte på om det ikke var normalt at hedde noget efter træer, dyr osv.. eller var det kun mænd der måtte hedde sådan noget?
    Tænkte at lindetræ var lidt piget? ? eller var det slet ikke et navn?

  23. Hej

    Hvad med pigenavnet – Asa ?? Er det ikke oldnordisk? 🙂

    Og mit eget navn mikkel? 🙂

    1. Hej,
      Ja Asa er oldnordisk og betyder guderne. Mikkel er den danske form af det gamle hebræiske Michael, der betyder “Hvem er som Gud?”.
      Vh
      Robert

  24. Hej Robert. Tak for din side. Jeg undrer mig over pigenavnet Goa og tror det mangler et r (Groa).
    Mvh
    Sara Una

    1. Iselin er et nyere norsk navn. Det opstod i slutningen af 1800-tallet og blev populært i Norge indenfor de sidste 50 år. Forskere er uenige om, hvor det stammer fra. Det er muligvis en nordisk form af gæliske navn Aisling “drøm, syn”.

  25. Hej. Jeg vil gerne vide om Lauge er af oldnordisk oprindelse, hvad dets betydning i så fald er og om navnet evt er nævnt i nogle gamle savn? Navnet fremgår nemlig ikke af ovenstående liste. Mvh Christina

    1. Hejsa,
      ja, min liste er langt fra komplet og jeg bør snart få mig taget sammen til at opdatere den. Det er lidt svært at finde et klart svar på dit spørgsmål. Lauge kan enten hentyde til de gamle middelalderlige håndværkerlaug, som igen er en gammel norrøn staveform af det oldnordiske ord for lov eller orden. Nogle navnesider mener navnet Lauge betyder fælle eller ven. Det er jeg ikke enig i, men jeg tror at den tolkning skyldes forbindelsen til håndværkerlaug. Jeg ved ikke om Lauge som navn blev brugt på oldnordisk, men det blev i hvert fald brugt som sammensat endelse i mange navne f.eks. Aslaug og Gunnlaug (Gudernes lov og Krigens lov).
      Tak for din henvendelse!

    2. Lauge betyder ren eller vaske. Det gamle navn for lørdag er laugedag. Badedag eller vaskedag.

      1. Ja, det er korrekt at lauge også betyder vaske. Men jeg tror i den her sammenhæng, at det er mere rigtigt at bruge den anden betydning lov og orden.

  26. Min datter hedder Regine – vi har altid opfattet det som et nordisk navn (og ikke en fordanskning af det latinske Regina). For der er jo et nordisk drengenavn: Regin, – og Regine er hunkønsformen af dette navn.
    Et eller andet sted har vi læst at Regine betyder Ravn på oldnordisk- men kan nu ikke finde hvor det er vi har læst det!
    Kan du hjælpe os med navnet Regine – og hvor langt det går tilbage i historien?

    1. Hej 🙂
      Regina er italiensk/latin og betyder DRONNING.

      Som værnepligtig får vi en “regina” på vores skuldre for gennemført rekrut-tid. Der er en Regina fordi vi har en dronning. Når vores Kronprins kommer til magten vil den hedde noget andet… hvad? – kan jeg ikke lige huske.

      Håber det var et udmærket svar 🙂
      Mvh Carina.

      1. Ja, Regina betyder almindeligvis dronning og rex betyder konge. Regina eller Regine er ikke en fordanskning, men et almindeligt udenlandsk navn. Men du har også ret i at Regin er et nordisk drengenavn. Regin er oldnordisk og betyder magterne, de højeste eller bare guderne (intetkøn (altså både mandlige og kvindelige guder), flertal). Det er et sammenfald at de to ord ligger så tæt op af hinanden. Jeg ved ikke nok om etymologi til at jeg kan sige om de er beslægtede. Jeg har dog ikke kunne finde nogen dokumentation for at Regina er brugt i betydningen af en hunkønsform af Regin. Men eftersom at det er i den betydning, at I har navngivet Jeres datter, syntes jeg at det er en helt fornuftig betydning. Jeg ved ikke med Ravn, men Ragn er en kortform af Regin. Ravn betyder nok fuglen ravn, men har ikke lige undersøgt det.
        Vh/Robert

    2. Hej Kirsten
      Regine kan sagtens opfattes som hunkønsformen af Regin. Navnet betyder “magterne”, dvs de nordiske gudeslægter Aser, Vaner og Jætter samt Vætter, Alfer og Dværge under ét. Et kraftfuldt navn, må man sige!
      Hilsen Kamilla

  27. Hej. Jeg synes navnet Freja/Freia/Freya mangler på din ellers fine liste.
    Freja/Freia/Freya er den nordiske gudinde for Krig og Kærlighed. Endvidere er hun opfattet som dødsgudinde og som kvindernes skytsgudinde. De krigere der falder i kamp men som ikke bliver valgt til Einherjer i Valhal, kommer til Freja på Folkvang. Hun er datter af havguden Njord og tvillingesøster til frugtbarhedsguden Frej/Frei/Frey. Hun betegnes som den smukkeste af alle gudinder, og navnet har derfor fået betydningen “skønhed” “styrke” “kærlighed” eller “sejer”. Fordi hun er en af de mest omtalte gudinder, har navnet Freja/Freia/Freya også fået betydningen “Kvinde” eller “fru”.

    1. Hej Freja,
      tak for dit indlæg. Nu har jeg kun medtaget de navne, som har været i brug i det førkristne Norden. I det førkristne Norden brugte man ikke gudenavne som børnenavne. Det blev betragtet som upassende, og vi har fået overleveret en myte om en bonde, der kalder sine børn op efter solen og månen og bliver straffet hårdt for det. Jeg får dog mange spørgsmål om navne på guderne, og jeg arbejder derfor på at udvidde de to lister med en tredje over gudenavne.
      Vh/Robert

  28. Hvad betyder Venelite jeg kan ikke selv finde betydningen af dette navn, kan du hjælpe mig?

    1. Jeg kender personligt kun navnet fra den norske sang “Venelite og Bergjekongen”, som også Sorten Muld har lagt musik til. Men navnet Venelite er stort set umuligt at finde noget om. Der er kun ganske få, der hedder det og muligvis er de navngivet efter at sangen blev almindelig kendt igen. Jeg fandt en enkelt side, der mener at navnet Venelite er oldnordisk, der påstår at ordet “vene” er det samme som “væn” og betyder smuk på oldnordisk og at lite betyder lille. Smuk på oldnordisk hedder fagr og lille lítill – så den køber jeg ikke umiddelbart. Jeg kan ikke finde variationer af navnet på svensk, norsk eller islandsk. De henviser alle til førnævnte sang. Det kunne muligvis været et sydlandsk navn, der er blevet forvansket til det førnævnte. Det kunne være sjovt at finde kildeteksten til sangen “Venelite”, men der løber jeg også hovedet mod en mur. Er der nogle derude, som kan hjælpe os lidt på vej?

  29. Hej
    Jeg ville høres om der fantes en pigenavn der betyder stædig eller lignende.
    Og ved du tilfældigvis hvad Rikke og Ulver betyder?
    Super fed liste du har fået lavet der, gid der var flere der ville lave sådan nogle lister.
    mvh
    Ulver

    1. Jeg tvivler på, at jeg kan finde et pigenavn, der betyder stædig. Normalt vil det blive betegnet som et lidt nedsættende navn. Men det islandske ord for stædig, kommer af det oldnordiske ord for stærk, stolt og tro. Du kender nok den danske form trodsig. Hvis du går ud fra styrke eller stærk, er der flere mulighed som Trude eller Magnhild.
      Ulver er norsk og betyder ulv. Rikke er en kort form af navne, der slutter på -rikke som Frederikke. Det betyder hersker.
      Tak for din henvendelse og dine pæne ord.

  30. hej, jeg mener at have hørt at navnet Dea skulle have en betydning i retning af en eller anden form for kærlighedsgud, men jeg er i tvivl om det har noget på sig, er det noget du kender noget til.
    med venlig hilsen
    Freddy

    1. Dea er latin og betyder gudinde. Det er altså ikke nogen bestemt gudinde, men gudinde generelt ment. Håber det kan hjælpe.
      Vh/Robert

  31. Vi overvejer at give vores kommende datter et nordisk navn. Jeg er stødt på Eira, en afart af Eir, der eftersigende er navnet på en valkyrie. Er det noget du kan kan bekræfte eller kender?

    1. Hej Linda,
      Eira er en variant af det norrøne Eir. Det er et kendt navn i Norge, Sverige og Finland, men ikke i Danmark. Nogle steder i kilderne nævnes Eir som en valkyrie andre steder som en gudinde med særlige evner for lægekunst. Eir betyder “beskyttende eller hjælp”, mens Eira også kan komme fra det walisiske for “sne”.
      Vh/Robert

        1. Evie er en af mange former for det hebræiske pigenavn Ḥawwāh – på dansk Eva. Ḥawwāh betyder at leve, den levende eller kilden til liv.

  32. Hej Storm

    Jeg har besluttet at jeg tillægge mig “de gamle skikke”, og respektere asetroen. Jeg vil ligeledes gerne optage et nyt mellemnavn & kanske også efternavn. Jeg har higet og søgt, og har svært ved at frem til noget endeligt. Jeg håber derfor at du kan være mig behjælpelig!? Jeg vil gerne, at nogle af mine grundværdier skal indgå i navnet/navnene. Værdier så som: slægt/folket/efterkommer/familie – forsvarer af skikkene, – ære – gudefrygtig – offervilje – venskab & til sidst respekt for naturen og cyklussen.
    Kan godt se, at det er meget rodet og uorganiseret, men jeg håber alligevel, at du vil svare, og hvem ved? Du kan måske endda give mig gode inputs.

    På forhånd tak

    Per

    1. Hej Per,
      undskyld det sene svar, men det er jo et svært spørgsmål, du stiller. Førts og fremmest fedt at du har valgt at følge de gamle skikke. Angående dit navn så kommer det jo an på så meget, hvad der er et godt valg. Du kunne f.eks. overveje Frejsgode, som er et navn, der nævnes flere steder i kilderne. Frejsgode betyder Frejs præst. Du kan også sammensætte et selv efter lignende formel alt efter, hvad for en gud du føler dig mest knyttet til – f.eks. Tyrsgode eller Thorsgode. Du kan også sammensætte navne som Frejsæt eller Tyrsæt – altså Frejs slægt eller Tyrs slægt. Patronyme navne er også almindeligt i Norden og i Danmark tidligere – heraf navne som Rasmussen, og med den nye navnelov af 2006 kan du tage et patronym efternavn. Patronyme navne tages almindeligvis efter faderen og så påsætter søn eller datter – f.eks. Per Rasmussøn. I dag er der også nogle der vælger moderens navn – f.eks. Dorthe Birgitsdatter. Ord som frænde – slægtninge – er også et ord, der kan sammensættes på forskellig vis.
      Håber det hjælp dig lidt.
      Godt år og fred!

    1. Hej Morten,
      Agnes er et gammelt græsk navn og betyder “kysk” eller “ren”. Det kendes i forskellige former på de fleste europæiske sprog. Agnete kommer også af Agnes.
      Vh/Robert

  33. Hejsa.
    Kender du betydningen af navnet Ketil? Og er det et ældre nordisk navn?

    Mvh. Sofie

    1. Hej Sofie,
      Ketil er et gammelt nordisk navn, der betyder hjelm eller kedel. Ketil er faktisk det samme navn som Kjeld og Keld og kan også staves Kjetil.
      Vh/Robert

  34. Hej

    Da jeg selv hedder Finn, har jeg fundet andre steder end Finne og/eller Lappe.
    Domkirke i Lund har i kælderen en søjle med trold/ Lille mand der skal hedde Finn. Der er også et eventyr med en trold der hedder finn noget med en præst øjne og en alter i en kirke. Så måske mendlig vølve?
    Endlig er der i Irske mytter flere historier om finn og hvordan han fik sit navn. Se politikens ‘Keltisk guder og helte’ side 197

    Super arbejde så mange tak for din store indsats
    med denne side.

    1. Hej Finn,
      tak for din kommentar. Finn er et dværgenavn, der går igen flere steder op igennem tiden. Finnerne blev i oldtiden betragtet som et sært, nærmest mytisk folkefærd, der besad magiske egenskaber. Det er derfor at Finn også optræder i mytologien som en dværg med tilknytning til magi. Der var i vikingetiden skarpt adskilte kønsrolle og magi, vølver og lignende var forbeholdt kvinder og blev betragtet som umandigt. Man overskred kun sine kønsroller, hvis det var bydende nødvendigt. Men mandlige vølver var et yderst sjældent syn. Det irske Finn bunder i den keltiske tradition og betyder smuk eller skøn. Der er stor forskel på keltisk og nordisk tradition.
      Tak for din interesse. Vh/Robert

  35. Hej – jeg er i en bog stødt på en masse nordiske navne – deriblandt navnet Vegge. Jeg synes at det er et flot navn – men kan ikke helt finde ud af noget om det..kan du hjælpe? 🙂

    1. Jeg kender som sagt ikke navnet Vegge. Så vidt jeg kan finde frem til, er det rigtig nok et nordisk navn men ret nyt (fra 1700-tallet). Det er muligvis et efternavn, der er blevet til et fornavn med tiden. Hvilket er ret almindeligt. Efternavnet har højs sandsynligt udviklet sig fra et erhverv eller tilnavn til en familie – som f.eks. med Møller. For betydning se Ordbog over det danske sprog.

  36. Jeg tænkte på om mit navn havde nogen betydning ( Caroline) Vildt fed liste du har lavet 😀 🙂

    1. Undskyld det sene svar. Jeg blev ærlig talt lidt overrasket over resultatet af min undersøgelse. Caroline lyder umiddelbart ikke som et nordisk navn. Men Caroline er den feminine udgive af den latiniserede udgave af det nordiske mandsnavn Karl. Karl betyder “en fri mand” på oldnordisk og på islandsk i dag betyder karl bare mand. Så Caroline kunne lidt frit tolkes som “en fri kvinde”.

  37. Jeg har ikke læst om “ged” før. Men “rask” eller “kønsmoden/frugtbar” har jeg læst før.

  38. Hejsa,
    Og tak for en super fin side med gamle nordiske navne. Jeg har 3 børn; Sebastian som er et Sydlandsk navn, Bjarke som er på din drenge liste også lille Røskva som ikke er på listen. Har læst Røskva kan have flere betydninger; ” den raske” , ged(tja geder var vel et godt husdyr i vikingetiden tihi

    1. Røskva er kendt fra Snorres Edda som søster til Tjalfe og Thors hjælper. Røskva har jeg også hørt som “den raske” eller “modne”, men ikke lige ged 🙂

  39. Hej..
    Tak for de mange gode betydninger.
    Jeg synes dog der mangler en. Jeg har en søn der hedder: Roar (Roar og Helge – som var brødre) Skal den ikke på listen?

  40. Hej!
    Har du en ide om hvad Toke betyder?

    Indtil videre har jeg fået at vide, at det betyder “thors hjelm” eller at det var navnet på en dværg, som hjalp Loke med at smede en pil..

    Håber du kan svare mig 🙂

    1. Hej Toke,
      tak for din henvendelse. Navnet Toke kommer af det norrøne Tóki – som også er den almindelige form i dag. Jeg har ikke kunnet komme nærmere ind på, hvad det betyder. Tóki er et almindeligt navn i vikingetiden og blandt andet kendt fra runestene og især sagnhelten Palna-Toke. Direkte oversat betyder Tóki tåbe! Men det har næppe været den udbredte tolkning, da det er et ret populært navn. Jeg tvivler på, at det skulle have noget med Thor at gøre. Thor blev på norrøn og stadig på islandsk stavet Þór. De navne, hvor Thor indgår starter alle med Þ f.eks. Þorbjörn. Det gør Tóki ikke. Så jeg ved ikke hvad det betyder. Andet end at det var et højklasse vikingenavn og næppe betyder tåbe.
      Vh/Robert

    1. Hej Signe,
      hvis du ser øverst på listen er der en knap, der hedder kvindenavne. Hvis du klikker på den, ser du kvindenavnene.
      Vh/Robert

    1. Hej Solveig,
      tak for din henvendelse og undskyld det sene svar. Jeg kender ikke den tolkning, du kommer med. Det første led plejer at blive tolket som Sol. På norrøn heder sol sól. Den sidste endelse betyder direkte oversat noget med stærk eller styrke. Det kan også hentyde til kamp eller hellig. Så noget i retning af den hellige sol, solens kamp, solens styrke.

      1. Veigar kan betyde vin på Islandsk. Så at Solveig kunne også være “solens vin”. 🙂

        1. Tak for et interessant svar. Jeg har lige slået veig op i min norrøne ordbog og det kan betyde flere ting bl.a. stærk drik, styrke, kvinde og elvernavnet Veig. Veigarr er et sværdnavn og veigin betyder vejen. Veig kan sagtens betyde flere ting samtidig, da vikingerne godt kunne lide ordspil. Tak for oplysningen, skønt at lære nyt.

  41. Er Vidar ikke Odins Søn?
    Han er i hvert fald as og har en rolle i Ragnarok. Kan ikke lige huske detaljerne.
    Så navnet må da betyde mere end “kriger fra skoven”

    🙂

    1. Jo, Vidar er Odins søn, som skal hævne sin far ved Ragnarok og dræbe Fenrisulven. Der er tvivl om, hvad Viðarr betyder, men det betyder nok noget i retning af skovens herre/kriger. På islandsk i dag betyder Viðar ved (hugget træ).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En side om asatro