Jeg har tidligere kort nævnt, at opstillingen monoteisme mod polyteisme, som meningsfuld skillelinje mellem tolerante og intolerante religioner, er håbløs (https://livtraser.dk/antimonoteismens-kortslutning/).
Det er fordi det ikke er monoteisme vs. polyteisme det bør handle om sådan som antimonoteismen ellers gerne vil overbevise folk om. Det handler om fanatisme vs. sund fornuft. En fanatisk rettroende hindu vil jo være sikker på at hans overholdelse af de religiøse love afgør om han kommer op i Svarga eller Sworga (hinduismens pendant til Paradis) eller ned til Naraka (hinduismens pendant til helvede). Og ligeledes vil han vide, at hans børns efterliv er afhængigt af deres rettro. Men det er den fanatiske udlevelse af disse skikke, der kan fostre intolerancen og ufriheden. Ikke antallet af guder. Derfor kan man også se, at den flerguds-dyrkende antimonoteist åbenbart skal være mangefold så hadsk og hævngerrig, som ganske almindelige moderate monoteister. Fanatisme er en falliterklæring.
Antimonoteismen fokus på det nordiske skal da også bemærkes her. Norden og dets folk skal hævdes. Der er noget i blodet og jorden som tillægges en særlig betydning. Dette giver sig udslag i ideer om, at ægte naturligreligion i et omfang er stavnsbundet. Trosforestillingerne trækker på nogle forbindelser i form af blodlinjer og/eller forbindelser til landet. Dette giver sig udslag i argumenter om en særlig etnisk tilknytning til eksempelvis asatroen, og dem der ikke deler blodet eller etniciteten hører som fremmede ikke til.
Men denne ide om blod og jord, eller landet og folket, som det også kaldes, giver det mening i asatroen? Historisk ser der ikke ud til at være meget belæg for denne tankegang. I historien og arkæologien ser det nemlig en del anderledes ud. Det er de levende der inkluderer de døde, ikke de døde der ekskluderer de levende. Ideen om, at den nordiske mytologi kun tilhører dem med særligt blod og en særlig tilknytning til landet gennem ”forfædrene” er vildfarent. I arkæologien og historien er der flere eksempler på, at de levende ændrer deres skikke, det være begravelsesskikke, offerskikke eller endda religion, men de glemmer ikke at inkludere deres forfædre. Dette ses blandt andet i det berømte monoment i Jelling hvor hedensk og kristen skik mødes, og i forlængelse af hedensk skik huskes forfædrene og inkluderes i de levendes valg, i dette tilfælde Haralds forældre (at inkludere forfædrene var en hedensk skik fra før kristningen). Historien taler også sit tydelige sprog om hedningenes tilknytning til jorden. De var i den grad et udvandrerfolk, mange med øjnene stift rettet mode den fede engelske muld, som alternativ til den stenede og sandede jord hjemme. Dette er ikke et folk begrænset af jord, hverken i form af geografi eller landegrænser.
Et fokus på jord og folk er tydeligvis ikke rundet af en gammel nordisk åndelighed, men af en moderne nationalromantisk ide. Det er endnu et eksempel på det man må kalde antimonoteismens politiske dagsorden. Dette er en ide der har rod i völkish tanken, blut und boden. Dog her Ikke begrænset af nationalitet, men af identitet.
Denne völkis ide, dette fokus på blod og folk, har produceret så mange usle gerninger i historien. Hvorfor forsøge at indpode det i en tradition hvor det ikke hører hjemme? Smid det ud sammen med den slet skjulte politiske dagsorden, iklædt religiøse gevandter, der i virkeligheden er styrende for det antimonoteistiske projekt. En identitær dagsorden, der går ud på at ekskludere det og de fremmede i asatroens navn. Etnopluralisme i fuldt flor.
Hverken historien, forfædrene eller asatroen fortjener at blive taget som gidsel af en fremmedfjendsk og fanatisk politisk dagsorden.
P.S. Om racismen
I forlængelse af mit sidste indlæg (https://livtraser.dk/politik-eller-religion/) dukkede spørgsmålet op, om der overhoved kan være tale om racisme i forbindelse med de emner jeg tager op her på bloggen.
Som beskrevet tidligere forsøges der somme tider at lægge et røgslør over raceideer ved at udskifte ordet ”race” med ”etnisk”. Der kan godt ses, at der gennem etnopluralismen søges at etablere et argument for etnisk adskillelse, der sagtens kunne ligge idemæssigt i forlængelse af raceadskillelse og fremmedhad, som var to at de store eksempler på racisme i det 20. århundrede. Antimonoteismen opfordrer direkte til at forbyde og diskriminere imod bestemte religioner og altså fratage folk retten til frit at tro, og samtidig spreder had mod disse religiøse grupper (se citater senere), altså et muligt eksempel på den form for freds- og æreskrænkelser, som er forbudt i henhold til straffeloven §266b (i daglig tale racismeparagraffen) som i sin helhed lyder:
§ 266B
Paragraf fra Straffeloven
Lovbekendtgørelse nr 909 af 27/9/2005
Kapitel 27: Freds- og ærekrænkelser
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
I Danmark udøves sådanne krænkelser bl.a. af grupper med tilknytning til det der kaldes højreekstremismen. I en ny rapport fra SFI (Det nationale forskningscenter for velfærd) kendetegnes den danske højreekstremisme således: ”Højreradikale søger derimod at begrænse etniske minoriteters demokratiske rettigheder.”
Kilde: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=12868#sthash.BnEG5TG1.dpuf
Dette ligger fint i samspil med de artikler om antimonoteisme jeg har læst, som netop først og fremmest fokuserer på at bekrige en etnisk og religiøs gruppe, nemlig muslimerne (som åbenbart er de værste af monoteisterne), med henblik på at forbyde deres religion (som en del af monoteismen), altså netop kampen for at diskriminere og indskrænke andres demokratiske rettigheder. Dette har jeg tidligere beskrevet og dokumenteret i to tidligere indlæg her på bloggen: (https://livtraser.dk/en-ny-ordbog/ og https://livtraser.dk/fremmedhad/). Det har tidligere været forsøgt at dække sig bag en påstand om, at man som asatroende også er en undertrykt minoritet, eller at det ikke kun er muslimer, men alle monoteistister, man retter skytset imod, men den undvigemanøvre hopper jeg ikke på. Bare fordi et ikke kun er en minoritet men vil diskriminere mod og fratage grundlæggende demokratiske rettigheder, men ligefrem et flertal gør det ikke mindre utiltalende. Og at undertrykkelsen kun skal gælde i Norden er bestemt heller ikke nogen undskyldning.
Følgende fire citater om antimonoteisme (og monoteisme) burde klargøre hvad jeg mener:
”Jødedom, kristendom og islam er i bund og grund det samme totalitære, giftige pis; de er som skadelige antireligioner i direkte strid med vor tids idealer om pluralisme og religionsfrihed og burde forbydes ved lov som samfundsskadelig virksomhed.”
Kilde: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnNov2005.pdf, side 24.
”Forskellene mellem monoteisme og polyteisme er større, vigtigere og væsentligere, end det fyldestgørende er muligt at kommunikere verbalt. Nødvendigheden af at bevidstgøre disse forskelle vokser imidlertid, i takt med, at den monoteistiske åndspest atter sænker kaosmørke over verden, denne gang bevæbnet med moderne teknologi og masseødelæggelsesvåben.”
Kilde: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnAug2005.pdf, side 18.
”Antimonoteisme er ikke generaliserende intolerance, men verdensvenligt selvforsvar. Og når vi eksempelvis siger, at ´alle monoteister er intolerante´ eller ´alle monoteister lyver´, er det en såkaldt ´nødvendig dom´, hvis sandhed ikke bestemmes af empirisk sanseerfaring, men af det man kalder ´analytisk a priori´. Intolerant, totalitær og løgnagtig indgår simpelthen i definitionen på en monoteist.”
Kilde: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnMaj2006.pdf, side 19.
”Uden evnen eller viljen til at hade er vi hjælpeløst slagtekvæg mod en fjende, der virkeligt forstår at hade. Hvilket netop er pointen med det treleddede monoteistiske angreb. Kristendommen og jødedommen baner vejen, islam lukker og slukker.”
Kilde: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnMaj2006.pdf, side 20.
”Hader du jøderne, er du ´nazist´, hader du de kristne er du ´satanist´, og hader du muslimerne, er du ´racist´; men hader du jødedommen, kristendommen og islam og al deres monoteistiske, antireligiøse og totalitære væsen, da – og først da – er du MENNESKE!”
Kilde: http://hedensk-daggry.dk/valravn/Download/ValravnNov2005.pdf, side 24. (Bemærk desuden det morsomme i, at en yndet forsvarsmekanisme, der anvendes mod kritik af antimonoteismen, er at kritikerne er ”hadske”. Hvis det var sandt (det er det ikke) burde det vel egentligt vække behagelig genkendelse frem for brok blandt antimonoteister.)
Med udgangspunkt i de ovenstående citater vil jeg gætte på, at indholdet i antimonoteismen og etnopluralismen godt kunne føre til en dom i henhold til både styk 1 og 2 i §266b, altså en såkaldt racismedom. Og hvis metagenetikken føjes til programmet vil jeg tro, det er endnu mere sandsynligt.