Glædelig Solhverv!

Johannes V. JensenSvælget i den nordiske Natur, Aarstidernes mægtige Leg med Tilværelsen, skabte dé Gamles Instinkter. Hele deres Liv samlede sig om Foraaret, alle Aarets Omskiftelser bar hen dertil. Solhvervet gav Spiren til deres første Tilbedelse, der grunder sig i Taknemlighed. Vinteren spærrer dem inde og hærder dem, Foraaret, den store Befrier der aldrig svigter, løsner alle Kilder og lærer dem Tro. Mens de vokser som Mennesker, sætter de bundne ubevidste Kræfter, der oprindelig skyldtes Aarstidernes Rytme, sig fast og bliver Træk i Karakteren. Haabet der er knyttet til Solens Genkomst gør sig fri og bliver til en Naturkraft selv. Hvad der først kun er Sollængsel bliver hos Nordboen til Udve, Vandrelyst, og omsider ved indre Vækst til en Længsel, der er hinsides Tid og Rum og alle kendte Ting, en Idé. Den nordiske Sjæl er en mægtig Higen ud over sig selv. Men al Længsel, enhver Idé, stammer ned fra iboende Frugtbarhed. Hvor der ingen
Grøde er, udvikler selv Solen kun Hede. Det Folk, i hvis Sjæl Foraaret udvidede sig og blev til en indre blomstrende Verden for sig, var ungt og svulmede af Friskhed, det nærede sig haardført af Modgang.

Johannes V. Jensen, Skibet (1912)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *