Min asatro

Asatro alter
Et alter klar til vårblot ved kongehøjene

Asatro er troen på den gamle tro, troen som var før kristendommen kom til Danmark. Asatroen har også en fod i folketroen, hvor flere elementer fra den gamle skik har overlevet.

Vores mest direkte kilde til myterne er de kvad, som er overleveret i Codex Regius, som lidt ukorrekt, populært kaldes den Ældre Edda. Når jeg læser kvadene, finder jeg noget, der passer til mit liv. Jeg finder en moral og livsholdning, der passer til mine idealer. En anden vigtig kilde er Snorres Edda, der kan kaldes for den første fagbog om den førkristne nordiske tro.

Asatroen er et nyere ord, der kom frem i det 19. århundrede. De gamle nordboer havde ikke et navn for deres religion, da de mødte kristendommen. Derfor kaldte de deres religion for den gamle skik (forn siðr) modsat kristendommen, der var den nye skik. Hedenskab er egentlig et nedsættende udtryk, men et ord der bruges i flæng – også i asatromiljøet. Egentlig er ordet dækkende over alle dem som ikke er kristne, senere udvides betydningen til alle dem, der ikke er monoteister. Jeg bruger selv ordet hedning af og til.

Asatroen er en dejlig udogmatisk og folkelig religion. Der er ingen, der kan sige hvis syn er sandest, som Ole Gotved udtrykte det. Derfor er der ingen præster eller guruer. Der er ingen, der har patent på den rigtige sandhed og du bliver ikke ekskommunikeret for kætterske tanker. Derfor er disse ord også udelukkende min udlægning af asatroen.

Livet før døden

At beskrive en religion med få ord er en udfordring. Asatroen handler om livet. Livet før døden. Asatroen opretholder livet og holder hjulet kørende. Efter sommer kommer vinter og efter vinteren kommer sommeren igen. Alting lever og dør. Men døden lægger frø til næste generation.

Asatroen sætter mennesket i centrum – i hvert fald for menneskerne. Livets ritualer – knæsætning, ynglingevielse, bryllup og gravfærd – de handler alle om mennesker, og sætter guderne i anden række. Ligeså med livet og døden. Efter døden er der ingen gud, der skal veje mine gerninger. Dem, der dømmer, er dine medmennesker. Du skal behandle dine medmennesker godt, fordi du har lyst til det. Livet handler om at nyde det, så længe det varer. Livet leves i hallen, i dine familie og venners skød – dem du elsker. Det er her man finder lykken og meningen med livet. Det bliver dermed en meget umaterialistisk tro og en tro på, at man skal leve i nuet. Ikke forstået sådan at rigdom er af et onde. I stedet er rigdom en gave, der skal bruges vis til at investere i mere lykke.

Odin lever!

Ja, jeg tror på guderne. Jeg har mærket magterne, når jeg bloter. Jeg har mærket dem, når jeg sidder på højen med blikket fjernt mod horisonten. Hver guddom har sine særheder og egenskaber. De har personligheder. De er som mennesker: Nogles bane krydses hurtigt, andre bliver gode bekendte, men så er der dem, der bliver dine venner. De giver dig gaver og glæde til gengæld for dine gaver og glæde for dem.

I 1997 holdt jeg et simpelt, hurtigt sammensat blot til Odins ære. Jeg viede mit blod til Odin. Jeg anede ikke, at asatroen fandtes. Jeg anede ikke engang, at jeg holdt et blot. Men Odin tog i mod mit offer, og et år efter stod jeg i blotcirkel på Djursland. Siden har Odin været min nære ven og en loyal allieret. Jeg har et særligt forhold til Odin. Odin er en vis og ophøjet gud. Han er en konge. Så jeg beder ham ikke om noget. Jeg ærer ham og takker ham. Han er en vejviser og en lærermester. Jeg finder stor inspiration i ham, og en lyst til at søge viden.

Det er så mit forhold til guderne. Jeg har ikke tal på det, men der er stor forskel asatroende i mellem, hvordan de opfatter guderne, og hvordan de bruger dem. Jeg har mødt nogle som mig. Jeg har mødt nogle, der nærmest er ateister. Så er der dem, som mener, de er arketyper – at de repræsentere forskellige sider af menneskerne og verden. Asatroen er en polyteistisk religion og hvordan du tror er ikke vigtigt.

Vi ses på Idasletten?

Nogle asatroende regner med at komme i Valhal. Andre mener at navnet og mindet er det vigtigste. Jeg hælder mest til at Valhal er en misforståelse. At navnet er vigtigt, er jeg delvis enig i. Jeg er glad for det fingeraftryk, jeg sætter på verden – om det er gennem mit ord eller mit blod i mit barn er mindre vigtigt.

For mig er det vigtigste, at vi ikke har nogen idé om, hvad der skal ske. Det kan jeg forholde mig til. Det er noget, jeg kan spekulere over, men ikke komme tættere på et svar. Jeg har en stærk skæbnetro, og der er en mening med, at vi ikke skal vide det. Vi skal nyde livet i uvished om, om denne dag er din sidste. Du skal gribe mulighederne, men huske at høste og nyde frugterne.

Godt og ondt

Mange mennesker ser verden som en kampplads mellem det gode og det onde. Groft sagt så er man enten med mig eller i mod mig. De har et dualistisk sort/hvidt billede af tilværelsen. Alle ting har en modsat rettet ting. Som du sikkert kan høre, er jeg ikke enig i den udlægning. Jeg er ikke dualistisk, jeg ser hele farvepaletten. Jeg benægter ikke, at der sker frygtelige ting i verden. Jeg benægter ikke, at der findes godt og ondt. Det jeg gør op med, er at der er en god og en ond  kraft, der styrer vores handlinger. Mange der begår onde ting, gør det sjældent med en bevidst ond mening, der kan være mange forskellige bagved liggende grunde – bevidst eller ubevidst. Problemet med godt og ondt er, at det er subjektivt. Det, der føles godt og rigtig for nogen, kan virke ondt og modbydeligt for andre. For at tage et eksempel: autonome deltager i gadekampe med politiet. De autonome mener, de gør en god samfundsnyttig gerning, som politiet forhindrer dem i. Politiet er for de autonome onde. Omvendt mener politiet, at de gør en god samfundsnyttig gerning, ved at standse autonome i at bryde i loven. For dem er de autonome de onde. I dette eksempel kan jeg vitterlig ikke se en kamplads mellem godt og ondt. Jeg ser en kampplads mellem to modstridende interesser. Et andet eksempel: En haj er et farligt dyr, der kan dræbe mennesker. For os gør den en ond handling, men den gør det kun fordi den er på jagt efter mad – ikke for at være ond.

Den nordiske mytologi har ikke et dualistisk verdensbillede. Guderne er ikke kun gode, og jætterne er ikke kun onde. Faktisk gifter guderne sig med jætterne. Jeg kan godt lide billedet af, at guderne er kulturen, mens jætterne er naturen. Guderne har brug for jætterne, men de holder dem også nede, for ellers ryger den kultiverede verden. Jætterne var der før guderne, og guderne søger visdom hos dem. Hvilket giver god mening, hvis man ligger billedet af naturen og kulturen på.

19 tanker om “Min asatro”

  1. Hej
    Som dig vil jeg også gerne lige prøve at være med til en blót! Men kan ikke rigtig nogle steder hvor man kan se hvor og hvornår der bliver holdt en blót ?
    håber du kan hjælpe
    knus

    1. Hej Lykke,
      det kommer an på hvor i landet du er. Jeg bloter normalt på Esbjerg-egnen, men skal blote på Sjælland til marts. Jeg bloter i en lille gruppe venner, og det tror jeg mange asatroende gør. Men du er velkommen til at kigge forbi, men ellers kan du gå ind på Forn Siðrs hjemmeside og se om der er en blotgruppe eller blot i nærheden af, hvor du bor.
      Vh/Robert

    1. Hej Lul,
      jeg kender desværre ingen blotlaug i Midtjylland. Men prøv at stil spørgsmålet i Facebookgruppen “Asatro i Skandinavien”. Det er en meget stor gruppe for asatroende. Linket kan du finde til højre på siden her. Prøv også Forn Siðrs hjemmeside wwww.fornsidr.dk under kalender eller blotlaug. Håber det kan hjælpe.
      År og Fred
      Robert

    1. Hej Flemming,
      jeg er selv fra Esbjerg-egnen. Vi har haft Odins Ring i Esbjerg ind til for ganske nyligt. Men den er sat i bero pga manglende opbakning. Vi har nu en uformel email-liste, hvor vi melder blot ud på. Du kan sende mig en personlig besked under kontakt, hvis du er mere interesseret.
      År og fred
      Robert

  2. Hej.

    Jeg har læst en del bøger om asetroen og jeg har kaldt mig selv en “Asetroer” siden jeg var 10 år gammel (også selvom det nok ikke er et rigtigt ord).

    Mit spørgsmål er som følgende: Jeg har altid hørt at det var de som døde i kamp der kom i Valhalla og ikke i Hel men hvordan kan det tolkes i dag? Det er jo de færreste mennesker i vores del af verden der dør i krig, tænker jeg. Vil det så sige at alle som er asetroende er dømt til et liv i Hel?

    Jeg har altid tænkt at dem der levede et ærværdigt liv. Hvad er dit syn på denne?

    Hilsen Morten.

    PS. Beklager for at gøre din side til et Spørge-board men jeg er dybt interesseret i dit svar.

    1. Opstillingen Valhal vs. Hel er med rimelig stor sandsynlighed en bevidst kopi af Himmel vs. Helvede. Det er næppe et oprindeligt hedensk syn på efterlivet, men asatroende blander gerne og ofte kristne elementer ind i tingene, så det er ingen hindring. Man betragter tingene stort set som du selv beskriver. Den der lever ærefuldt og kæmper for sig og sine hele livet kan således siges at “falde i kamp”. Ganske simpelt 😎

      1. Ja, jeg tror nu heller ikke på Valhal og Hel. Jeg tror det gamle syn handlede om forfædrenes høje haller. Haller og bjerg havde på oldnordisk et vist lydsammenfald og valhal. Ordspil er meget almindelig i den norrøne overlevering. Så jeg tror man havde en forfædre dyrkelse.
        Vh/Robert
        Ps. jeg syntes kun det er sjovt med spørgsmål 🙂

  3. Hej, når man blive gift i asatroen, bliver man så tatoveret på ringfingeren istedet for en vielsesring ??? eller er det op til folk hvad de gør ??

    1. Hej Freja,
      det er ikke noget, der er tradition for i asatroen i dag og det var det næppe heller i vikingetiden. I asatroen har vi ingen dogmer i den forstand og det er op til folk selv, hvordan de vil have arrangeret deres vielsesritual. Hvis det skal være et juridisk gyldigt vielsesritual gennem Forn Siðr, er der nogle krav det skal opfylde. Disse krav er opstillet for at Forn Siðr kunne få vielsesbemyndigelse. Bemærk dog at tatovering på hænder, hals og hoved er ulovligt i Danmark efter tatoveringsloven af 1966.
      Vh/Robert

  4. Hej,
    Hvordan bliver man officielt Asetroende? Er der nogle grupperinger hvor man kan møde ligesindende?
    Mvh
    Anders

    1. Hej Anders,
      vores tro er meget personlig. Du er asatroende, når du selv kalder dig asatroende. Du kan vælge, at melde dig ind i et trossamfund. Vi har to. Det største er Forn Sidr, der blev godkendt af staten i 2003 og så er der Nordisk Tingsfællig. Det meste aktivitet sker på lokalplan i mere eller mindre organiserede grupper. De lokale asatro grupper kaldes blotlaug (nogle gange godeord). Du kan finde en liste over nogle af dem her urds-kilde.dk/asatro-viden/vikingemuseer/danske-blotlaug

  5. hej jeg tinger meget på at blive asatroene
    og er begyndt at læse en del om det
    men findes der en bibl lige som i kristendommen MVH Martin

  6. Hej, jeg vil bare lige spøre om du blev konfimeret. Vis ja gik du så ud af folkekirken da du begyndte at tro på de gamle guder?

    1. Hej Anders,
      ja jeg er blevet konfirmeret. Det skete dog efter et års skænderi og pres fra mine forældre. Jeg blev asatroende som 18-årig; men jeg meldte mig ikke ud med det samme. Jeg syntes, det var et stort skridt, det var symbolet for mine forældre.

    1. Hej,
      det vil jeg da gerne. Jeg syntes spørgsmålet er så relevant, at jeg tror, jeg vil skrive en artikel om det.

      År og Fred

      Robert

  7. Hej vi er tre personer. Vi vil meget gerne have lov til at stille dig/jer nogen spørgsmål. Håber det er okay. Hilsen personerne
    Ps. God fornøjelse.

    1. Er du en dreng/mand eller en pige/kvinde???
    Svar: Mand

    2. Hvordan kan det være du tror på de nordiske guder???
    Svar: Det gør man skam igen. Nej, seriøst man mistede troen på grund af kristen missionering. Kort fortalt.

    3. Hvor meget ved du om de nordiske guder???
    Svar: En del.

    4. Bliver man døbt når man tror på de nordiske guder, som på samme måde når man tror på gud???
    Svar: Nej, man bliver knæsat, men det er uden gudernes indblanding.

    5. Vis du har søskende, tror de også på de nordiske guder???
    Svar: Min søster er kristen.

    6. Hvornår begyndte du at tro på de nordiske guder???
    Svar: I 1998

    7. Tror/Troede dine forældre på de nordiske guder???
    Svar: Nej, de er også kristne.

    8. Bliver man gift på samme måde når man tror på de nordiske guder, som på samme måde vis man tror på gud???
    Svar: Nej, det foregår udenfor, og uden gudernes direkte indblanding.

    9. Tror du på at når du engang dør, så kommer du op til Odin og Thor???
    Svar: Ja

    10. Ved du om de nordiske guder har en hellig bog ???
    Svar: Ikke på samme måde som biblen, men vi har den “Ældre Edda”

    11. Ved du om de nordiske guder har et helligt sted???
    Svar: Det forstår jeg ikke. Når vi holder “gudstjeneste” går vi udenfor.

    12. Kender du til det træ der hedder Yggdrasil????
    Svar: Ja, det er verdenstræet i midten af Midgård (jorden)

    13. Glæder du dig til du kommer til Valhal???
    Svar: Nej, jeg tror på et liv før døden. At livet er vigtigt.

    14. Tror du på at der kommer Ragnarok???
    Svar: Ja. Men Ragnarok kan forstås på mange måder. Men alting har en ende, men fødes på ny.

    15. Håber du at du møder Odin når du dør???
    Svar: Ja

    16. Vis du har en kæreste/kone/mand, tror hun så også på de nordiske guder???
    Svar: Nej, hun er kristen.

    17. Blev du tvunget til at gifte dig/blive kærester med hende/ham???
    Svar: Nej, vi har ikke tvangsægteskab. Til bryllupet lover man at man er kommet af egen fri vilje.

    18. Tror du det er Freja der har bestemt i skal være sammen???
    Svar: Ja, men også Nornerne (skæbnen)

    19. Tror du det er de nordiske guder der har skabt jorden???
    Svar: Nej, i den nordiske mytologi er der ingen skabergud. Men jeg tror også på videnskaben.

    20. Er du født i Danmark???
    Svar: Ja.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En side om asatro