Livtraser

Sindsudviddende siden 2001



Det Asatro År

Det moderne asatro kultliv bygger op om solens gang og årstidernes skiften. Det drejer sig især om de fire solhøjtider: forårsjævndøgn i marts (dag og nat er lige lange), sommersolhverv i juni(årets længste dag), efterårsjævndøgn i september (dag og nat er lige lange) og juleblotet i december (årets korteste dag). Højst sandsynligt ville de gamle nordboer ikke kunne genkende den kultcyklus. Langt de fleste dengang var bønder, landrbruget havde en central rolle og en god høst var enormt vigtig for at samfundet fungerede. Derfor ser vi frugtbarhedselementer i mange af guderne. Gudernes hjælp kunne man forestille sig var især vigtig i “kritiske” perioder ved såning og høstning.

Mere end 1.000 år er gået siden da. Jeg har ikke i sinde at leve som vikingerne. Jeg er et moderne menneske med bærbar og mobil. Jeg har ingen fornemmelse af årets gang i landbruget. Til gengæld hylder jeg årstidernes skiften. Jeg indrømmer gerne, at jeg plukker og sorterer i de traditioner og højtider, der er i dag. Noget passer ind i min tro, noget gør ikke. På denne side beskriver jeg årets gang i mit hjem. Jeg elsker højtider og traditioner. Jeg har derfor søgt at tilpasse så mange traditioner som muligt uden at skele for meget til kilderne, men i stedet lyttet til mit hjerte. Så i den forstand er jeg vel lidt new age, jeg tager lidt med arme og ben – men på den anden side, det gør vist de fleste i dag.

Det skal lige bemærkes, at en kalenderreform i år 1700, gav godt rod i højtiderne, så mange højtider mistede der forbindelse med naturen. Det var skiftet mellem den julianske og den gregorianske kalender.

Et stærkt symbol

Mit vigtigste asatro symbol er solhjulet. Solhjulet er nok snare et bronzealder motiv end et vikingetids. Jeg bruger alligevel solhjulet, da det beskriver hele min verden i et billede. Solhjulet symboliserer for mig solen. Det symbolisere de fire livsfaser og deres ritualer. De fire årstider. De fire solhøjtider. Årets gang i landbruget. De fire verdenshjørner. Endelig symboliserer det blotet, hvor vi står i en kreds med markering af verdenshjørnerne. Omvendt symboliserer blotkredsen solhjulet og dermed hele verdenen og verdenssynet (nordboerne blotede nok ikke i cirkel. Det er et element, vi har lånt fra Wicca). Hjulet symboliserer samtidig et evigt kredsløb uden start og slut. Ligesom edsringen. Dog sætter jeg grænser for symbolikken. Det symboliserer ikke de fire elementer – det er en gammel græsk fysikteori, som jeg ikke anerkender. Det symboliserer for mig heller ikke nogle bestemte guddomme. Jo, nogle guder mærker jeg mere på bestemte årstider end andre – f.eks. Odin, der kaldes Jólnir (juleguden/julemanden); men alle guder er aktive hele tiden.

solhjul

I gennemgangen har jeg brugt de gamle danske månedsnavne med de romerske i parantes. Jeg bruger dem ikke selv til daglig, men jeg syntes de er så dejlige, da de beskriver det danske år med få ord. Læs mere om månedsnavnene her.

Du kan læse mere om den hedenske jul her, hvor du også kan hente ugudelige julesanghæfter.

Blidemåneden (Februar)

Fastelavn

Fastelavn har træk fra en ældgammel frugtbarhedsfest for forårets komme, som jo kommer i marts måned.

Vi laver fastelavnsris, som vi pisker kvinderne op med for frugtbarhed. Vi bager fastelavnsboller, som et slags brødoffer for det kommende år. Som barn vækkede mig og min søster vores forældre fastelavnsmorgen med vores fastelavnsris. Vi slår katten af tønden for at billedliggøre kampen mellem vår og vinter.

Thordmåneden (Marts)

Marts står på forårsrengøring, hjemmet skal muges ud, så alt gammelt utøj ikke kommer med ind i det nye år. Foråret føles ekstra skønt, når hjemmet dufter af renhed, og dynerne har hængt til luftning.

Vi pynter hjemmet med æg, som billedliggøre frugtbarhed, og kyllinger, som jo er tegn på det nye liv, som kommer med foråret.

O. 21. i thordmåneden

Forårsjævndøgn, en af de store asatro festdage, som fejres med vårblot og masser af godt at spise. Vi hører myten om Frejs elskov med Gerd – som kan tolkes som et kultspil over bonden om våren.

Fåre/Vårmåneden (April/Maj)

30. i fåremåneden/1. i vårmåneden

Valborgsaften/valborgsdag, hvor vi hylder at foråret er kommet og sommeren er på vej. Vi rejser majstang, og pynter hjemmet med forårets blomster. Rundt om i norden rejser man stadig majstang – også nogle steder i Danmark er skikken stadig i brug.

Natten mellem den 30. og den 1. er også vågenat. Uvætter har særlige kræfter og vi søger fællesskabet om bålet.

Store Bededag

I maj er også Store Bededag, som vi bruger som en lejlighed til at hygge os med familien over noget dejlig brød.

Skærsommer (Juni)

5. skærsommer

Grundlovsdag. Det er vigtigt at huske at hylde, at vi har folkestyre i Danmark, og at vi har tros, tænke og talefrihed. Vi fejrer det med folkestyrets egne midler: den fri tale. Vi har et afslappet demokrati i Danmark, og det kan mærkes på grundlovsdag, hvor meninger brydes i respekt for modparten.

O. 21. skærsommer

Sommersolhverv. Et af højdepunkterne i det asatro år. Vi fejrer det med store bål, båltaler, blot og selvfølgelig masser af godt at spise og drikke.

Fiskemåneden (September)

O. 21. i fiskemåneden

Efterårsjævndøgn. Fejrer vi med et høstblot, sammen med andre asatroende. Med masser af godt at spise og drikke.

Slagtemåneden (November)

10. i slagtemåneden

Mortensaften. Vi spiser and eller gås for at fejre juens begyndelse. Julen varede i gammel skik 2 måneder. Den bestod dengang som i dag af mange julefester, hvor det vigtigste var juleblotet.

Julemåneden (December)

Julen, som er en hyldest til solens genkomst, som fejres med masser af lys og hygge i selskab med venner og slægt. Men man skal heller ikke glemme, at julen også er en dødsfest, hvor man mindes og hylder sine forfædre.

13. i julemåneden

Luciadag. Lucia er hunkønsformen af lucius=lux=lys. En lysfest, som markerer midten af juletiden. Før kalenderreformen i år 1700 var dette egentlig solhvervsdag. Derfor bæres lyset frem, nu går det mod lysere tider. Solhvervsdag var derfor midten af julemåneden.

O. 21. i julemåneden

Vintersolhverv. Fejres med et juleblot, sammen med andre asatroende, selvfølgelig med rigeligt at spise og drikke. Før i tiden hed det drikke jul, og at man var meget fattig, hvis man ikke havde råd til en rus i julen.

24. i julemåneden

Juleaften. Nu har vi sikret os at solen er genfødt og tiltager i styrke, og det fejrer vi med en fest i hjemmet. Vi tager et grantræ ind i stuen, som minder os om den forgangne og kommende sommer. Vi danner kreds om træet, som symbolisere årets gang, mens vi synger hymner til ære for lyset, guder og nisser. Vi tænder masser af lys, og får masser af godt at spise.

31. i julemåneden

Nytårsaften. Vi fyrer fyrværkeri af for at skræmme de onde vætter væk. Vi hopper ind i det nye år, for at vi springer dårligdommene over i det nye år. Vi bringer løfter om bedrifter, vi vil udføre i det nye år.

Glugmåneden (Januar)

Julen er ved at gå på hæld, og vi bereder os på det kommende år. Julen varede i gammel tid i omtrent 2 måneder fra midten af november til midten af januar, som jeg fejrer med begyndelsen på mortensaften (10. november) og slutningen på helligtrekonger/12. juledag/6. januar.

5. i glugmåneden

11. juledag: Her brænder vi de sidste rester julelys ned. Nogle steder kan man købe helligtrekongerslys. Det er tre lys i et, når de er brændt ned giver de et knald. Så er julen slut! Tre er også et helligt tal i asatroen.

6. i glugmåneden

12. juledag pakker man julestadsen sammen.

7 kommentarer til Det Asatro År

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Jeg ved hvor du bor

Den her hjemmeside bruger alle mulige luskede kneb fra Google og Facebook til at spore dig og tjene penge på dig. Simpelthen fordi jeg er nysgerrig og fordi det er meget nemt tjente penge. Oplysningerne gemmes i små fodspor kaldet cookies. Hvis du ikke bryder dig om det, så gør som jeg: brug Firefox og tilføjelser som Privacy Badger og Self-Destructed Cookies. Du kan også selv slette dine fodspor, men nogle er faktisk ret nyttige.

Sporene

Det som var

Nyeste ytringer

  • Gamle nordiske navne (64)
    • Helena

      Hvord an kan det være at du ikke har pige navne t toka med? 😊

      1/12-'16, 12:01

    • Pernille

      Navne t Nohr, hvilk en betyd ning har dette og hvor stamm er det evt fra ?

      23/11-'16, 20:18

  • Bare kunst (1)
    • kfz versicherung direktversicherung

      Det ser også hygge ligt ud, med gæs gåen de. De kan bare være støj ende, kan jeg huske .Held igt, at du nåed e det før Mikke l Ræv. eller s var ...

      30/11-'16, 12:20

  • Livets højtider (9)
    • Storm

      Hej Jens, dejli gt når nye finde r inter esse i troen . Asatr oen er en ret ander ledes relig ion, da vi hverk en har præst er eller kirke r. Vi er udogm atisk e ...

      21/11-'16, 12:12

    • Cathrine

      Hej Min mand og jeg har fået en datte r og vil gerne holde Knæsæ tning Og vil derfo r høre om der er en som kan komme ...

      17/11-'16, 5:27

    • Jens Schumacher

      Hej jeg har længe været fasci neren de af Thor og den nordi ske mytol ogi, og tænke r på og gøre det til min og min kones trosr etnin g. Hvord an ...

      16/11-'16, 21:29

  • Older »