Af uransagelige grunde har menneskeheden gennem umindelige tider sammenkædet vold med sex. Det dødbringende og det livsgivende. Dette billede er endnu et i en serie, der hylder menneskehedens sære tendenser til at forene vold med sex…
Kvinder i kamp er set talrige gange op gennem tiderne. Så snart det var nødvendigt kunne kvinderne kvinderne pludselig godt tage de traditionelle mandefag. De to verdenskrige var faktisk igangsætteren til (middelklassens) kvinders indtog på arbejdsmarkedet. Under anden verdenskrig var kvinderne uundværlige til på hjemmefronten at passe fabrikkerne og virksomhederne. Men også i krigen blev de brugt. Især Sovjet var storforbrugere af kvinder som kanonføde – men også som gode modeller i det enormt sexede i massedød. Her to russiske snigskytter med deres officer.