I forlængelse af mit indlæg Strøtanker om goder og gydjer var det nok på sin plads at undersøge ordene præst, tempel og kirke. Ifølge Ordbog over det danske sprog kommer ordet præst af det norrøne prestr, som igen ad omveje kommer fra det græske présbys, der betyder gammel. I jødiske og kristne menigheder blev titlen brugt i den latinske form presbyter om menighedens ældste.

Kirke kommer fra det norrøne ord kirkja, der igen kommer fra det oldengelske cyrice (jvf. church). Ordet kommer fra det græske ord kyrios, der betyder herre.

Interessant for en moderne asatroende er at undersøge ordet tempel. Ordet tempel stammer fra det romerske begreb templum, som igen kommer fra det græske temenos (skære af). Et tempel i romersk tid var ikke nødvendigvis et permanent område, men et område som en præst havde defineret som helligt og “fredlyst” for religiøse eller politiske anliggende. Senatet kunne kun mødes lovligt hvis det var blevet “fredlyst” og gjort til templum. Asatroende i dag fredlyser ofte inden deres generalforsamlinger (ting) og religiøse handlinger. Dermed gør man området til et helligt område med de særlige regler det stiller. Sammenlign det med hvordan du syntes, man bør opfører sig i en kirke frem for udenfor. Det som vi ofte kalder for templer i Romerriget kaldtes i romersk tid for aedes og var ikke nødvendigvis templum. Aedes var gudens bolig på jorden jævnfør det oldnordisk hof. Aedes var oprindeligt bare et delubrum, et sted hvor man opbevarer gudestatuen. Igen jævnfør begrebet hof.

Kilde: en.wikipedia.org/wiki/Glossary_of_ancient_Roman_religion.