Adjunkt ved Syddansk Universitet og politikken blogger Jens-André P. Herbener skiver i sin blog den 22.08.13 om nyhedninge, heriblandt asadyrkere (se: http://herbener.dk/component/content/article/301-hedningerne-vender-tilbage-ii.html). Herbener har et par interessante pointer og behandler emnet ganske lødigt. Men en ting stikker dog ud.

Herbener skriver:

”Endelig findes der grupper, der kombinerer oldnordisk mytologi og symbolik med White Power, nynazisme eller andre typer højreekstremisme. De bliver undertiden kaldt odinister eller wotanister.
Den store majoritet af asadyrkere tager imidlertid stærkt afstand fra dem, ligesom det store flertal af kristne tager stærk afstand fra det kristne Ku Klux Klan.”

Er det nu også sandt?

Jeg skal ikke kunne sige hvordan forholdene ser ud i andre lande, jeg kender ikke nok til forholdene der, men det er værd at se lidt nøjere på forholdene i Danmark. I forbindelse med Det Danske Pluralismeprojeket på Aarhus Universitet, gjorde man for nogle år tilbage det hidtil eneste metodiske forsøg på at sætte tal på antallet af asatroende i Danmark. Buddet lå så vidt jeg husker på mellem 1200 og 1800, sandsynligvis i den høje ende. Det er ved at være nogen år siden, og lad os antage der er kommet flere asatroende i mellemtiden, så jeg vil gå med til at sige der er 2000 asatroende i Danmark. Det er et nemt udgangspunkt. Der findes kun én større gruppering af asatroende i Danmark og det er Forn Sidr – Asa-og vanetrosamfundet i Danmark. Der er man over 800 medlemmer, så det er rimeligt at sige at Forn Sidr’s medlemsgruppe udgør en signifikant størrelse i det danske asatromiljø.

Holder Herbeners påstand om at ”den store majoritet af asadyrkere tager imidlertid stærkt afstand” fra eksempelvis odinister og White Power? Forn Sidr har igennem flere år direkte eller indirekte plejet venskabelige bånd med udenlandske grupper der går op i race (den hvide nordeuropæiske race) og det at holde racen ren (Asatru Folk Assembly fra USA) eller erklærede odinister (Odinist Fellowship i UK). Dette har imidlertid ikke resulteret i stærk afstandtagen. Det kan godt være et flertal af Forn Sidrs medlemmer tager afstand fra AFA og odinisme (jeg ved det ikke, men jeg vil gerne antage det), men det er i så fald spag afstandtagen eller passiv afstandtagen. Det bliver i hvert fald ikke til stærk afstandtagen. Så påstanden om majoritetens stærke afstandtagen ser overhovedet ikke ud til at holde vand.

Jeg bevæger mig nok ikke ud på de vilde vover ved at pege på, at accepten af den antimonoteistiske fanatisme i Forn Sidr, har været med til at skabe en generel accept af ekstremistiske sympatiers plads i trossamfundet.