Ja, så skete det. Jeg slettede Ubuntu fra vores mediecenter. Ikke fordi jeg ikke kan li Ubuntu; men når både konen og jeg ikke bruger Windows på vores arbejdscomputere er det belastende, alt det man skal være foruden fordi digital right management stort set kun virker på Windows. Vi kunne ikke bruge TDC Play, vi kunne ikke bruge Sputnik og NU-tv og vi kunne ikke leje film på CDON. Mediecenteret ligner dog sig selv, da vi stadig bruger det glimrende XBMC, som mediaportal. Vi kan nu også bruge browseren Kylo. som er beregnet til at vises på TV.
Det er bare irriterende, at der er så mange ting man må fravælge, hvis man ikke vil bruge Windows. Få dog øjnene op, der er nogle, der bruger andet!