Så er en hektisk tid ved at være ovre for nu. Det drejer sig naturligvis om det asatro tidsskrift Urd nr. 3, som jeg nu har sendt til korrektur hos Casper Udemark. Dette nummer var ekstra hårdt at lave, men jeg syntes resultatet er blevet rigtig godt. I den mindre alvorlige ende: så har jeg leget med layoutet, og syntes selv det friskede op. Kombineret med noget kunst som vi endnu engang har med i bladet fra Colin Dale og Ida Larsen. Det er rart at føle at tredje blad er det bedste til nu – tænk hvis vi stadig har det sådan med blad nr. 25 🙂 bladet er begyndt at glide ind i en rutine eller tradition, en rutine jeg godt kan lide. Jeg kunne dog godt bruge flere forfattere og en enkelt afgrundsdyb artikel til hvert nummer. Sådan så der bliver både let/hyggeligt stof, oplysende stof og mindwarping stof. Men tak til de forfattere der har bidraget til at gøre det her blad godt.
Urd koster 59,75 inkl. porto.