Så er det tid til Alting igen i Odins Ring, dog først til april. Det sætter altid tankerne igang, når ens lille blotgruppe skal samles til fremtidstanker. Hvad skal fremtiden bringe, hvad skal gøres bedre – vi er jo endnu ikke så mange. Min vi er nu en dejlig flok, og jeg føler de er mine frænder. Den følelse skulle gerne bevares.

Mest går jeg med tanker om, hvad der kunne være fedt at arrangere. Umiddelbart trænger lovsættet ikke til revision, da vi lavede en god gennemgribende revision i oktobers, og den virker stadig fornuftig. Det er vist mest detaljer. Jeg diskuterer med mig selv om jeg skal stille forslag, om at vi er et godeord i stedet for asatrofællesskab eller for den sags skyld blotlaug. Men hvad signalerer det omverdenen? Forstår de hvad vi er? Eller er det ligegyldigt bare man bruger et mere “oprindeligt” ord? Måske skulle jeg tage diskussionen op på tinget?

Så er der Storgodens beretning. Den grubler jeg også over, det er noget af en omvæltende periode Odins Ring har været igennem. Selvom vi kun er så få mand. Men nu må vi se… i hvert fald nok om en formands bekymringer 🙂