Jeg er redaktør på et asatro magasin Urd. Der udkommer snart et nyt nummer, så jeg skriver og skriver. Det er lige vejr til det, det er rigtig hyggeligt – fyret op i tv-pejsen, metal på anlægget og smukt vejr udenfor. Så er det tid til at surfe nettet tyndt for billeder, dykke ned i bøger og klippe-klistre på pc’en. Jeg elsker bare mit job på Urd. Det giver så meget igen. Jeg bliver for hver artikel så meget klogere og så er det bare så hyggeligt.
Kunne se i min søgestatistik, at der var en der søgte på “Hvad spiser asatroene”. Det tænkte jeg, det kunne jeg da lige svare på.
De fleste asatroene er som alle andre mennesker, og spiser derfor ikke anderledes. I asatroen er der ingen love og regler, og man må derfor spise hvad man lyster. Derfor ryger der også en del heste og geder ind. Hesten er et helligdyr, og spises nogle gange i forbindelse med blotet. Svin er også et hellig dyr og symbol for Frej. Den spises især i julen. Flere asatroene har valgt at blive vegetarer, mange fordi de ikke kan stå inden for den måde vi behandler dyrene i dag.
Så der går altså sjældent viking i spisevanerne.
Så kom der endnu en anmeldelse af min digtsamling ‘Daggry’. Jeg takker ydmygt metrord for denne. Jeg har nu to anmeldelse 🙂 Der kan læses her http://metrord.urbanblog.dk/2010/02/25/862/ og i Bramming Ugeavis uge 39 2009.
Digtsamlingen kan bl.a. købes her: Saxo.com
Er jeg asatro? Jeg ved det ikke – ordet dækker ikke helt. Ordet Asatro er i min terminologi, ikke forstået som troen på aser, men at man er tro mod aserne. Asatroen er ikke en tro, men en viden. En viden om at der findes mere mellem himmel og jord, end vi kan se. Jeg er tro mod mine guder, som jeg er tro mod mine venner. Men min religion er meget mere end forholdet mellem aser og mennesker. Alene det, at der jo også er vanerne. Men hvad med den lavere mytologi, vætterne? Vætterne er for mig mindst ligeså vigtig som guderne.
Nogle gør helt op med ordet. Kalder sig for gammeltroende, hedninge, blotmænd – problemet er at de gamle nordboer ikke havde behovet for et navn til sin tro. Den var der jo bare, da kristendommen kom var der den ny tro og den gamle. Ordet hedning vil jeg helst ikke bruge, ikke kun fordi det er et nedsættende ord, men det dækker over alle ikke kristne (nogle mener monoteister), så det er for bred en betegnelse. Blotmænd er for snævert, godt nok bloter jeg, men min tro handler om hverdagen og måden at leve det på.
Da ordet asatro er slået igennem i den brede befolkning bruger jeg dette – vel vidende at jeg ønsker et bedre ord.
Lad mig først slå fast: Jeg er modstander af etisk råd. Med eller uden præster er det en underlig størrelse i et demokrati. Kan politikerne ikke selv danne deres etiske menning. Kan folk ikke? Etik er det ikke et spørgsmål for religioner, politikere, filosofer, ja det enkelte individ. Derfor: Nedlæg Etisk Råd.
Ved samme spørgsmål har jeg filosoferet over moderne etik, og funderet i min asatro. Vil jeg prøve at defirnere en asatro etisk profil. Ja til aktiv dødshjælp, hellere det end et uværdigt liv, hvor man ikke kan være sig selv bekendt. Aktiv dødshjælp skal selvfølgelig ske på eget initiativ. Ja til abort. Ja til økologi og bevarelse og hensyn til naturen, thi alt er besjælet. Nej til organ- og bloddonation – jeg vil have det meget svært med et andet menneskes hjerte i min krop. Alt er besjælet også en anden mands blod og organer. Og jeg vil helst så hel i graven som muligt. Derudover er måden man fjerner organer fra folk på idag, uværdigt for de efterladte. Derfor vil jeg ikke give mit hjerte væk, og jeg regner ikke med at vil modtage et andet!
Så er det tid til Alting igen i Odins Ring, dog først til april. Det sætter altid tankerne igang, når ens lille blotgruppe skal samles til fremtidstanker. Hvad skal fremtiden bringe, hvad skal gøres bedre – vi er jo endnu ikke så mange. Min vi er nu en dejlig flok, og jeg føler de er mine frænder. Den følelse skulle gerne bevares.
Mest går jeg med tanker om, hvad der kunne være fedt at arrangere. Umiddelbart trænger lovsættet ikke til revision, da vi lavede en god gennemgribende revision i oktobers, og den virker stadig fornuftig. Det er vist mest detaljer. Jeg diskuterer med mig selv om jeg skal stille forslag, om at vi er et godeord i stedet for asatrofællesskab eller for den sags skyld blotlaug. Men hvad signalerer det omverdenen? Forstår de hvad vi er? Eller er det ligegyldigt bare man bruger et mere “oprindeligt” ord? Måske skulle jeg tage diskussionen op på tinget?
Så er der Storgodens beretning. Den grubler jeg også over, det er noget af en omvæltende periode Odins Ring har været igennem. Selvom vi kun er så få mand. Men nu må vi se… i hvert fald nok om en formands bekymringer 🙂