Kategoriarkiv: Religion, Nihilisme og filosofi

Liberaliser Folkekirken

Church and stateLige nu kører der en debat om Folkekirkens forfatning. Nu er jeg ikke medlem af Folkekirken ej heller er jeg kristen, men derfor vil jeg alligevel bidrage til debatten. Simpelthen fordi det er enestående chance for at frigøre Folkekirken fra staten uden om en grundlovsændring.

Som baggrund er det ret væsentligt at se, hvad Grundloven egentlig siger om Folkekirken:

§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten.

§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.

§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.

§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Der rejser sig nogle interessante spørgsmål her. F.eks. §4 hvad er den evangelisk-lutherske kirke egentlig? Modsat den katolske kirke er den evangelisk-lutherske kirke delt i tusindvis af kirke alt fra Folkekirken til Jehovas Vidner kan hører under dette begreb. Det er vældig interessant, for det åbner op for nogle interessante tolkningsmuligheder. Reelt set fremhæver §4 kun den evangelisk-lutherske tro som det danske folks tro. Grundloven indstifter reelt set ikke en statskirke, men fremhæver den evangelisk-lutherske tro som det danske folks religion. Hvordan det skal gribes an skal defineres ved en lov, som der står under §66. Reelt set er der intet til hinder i Grundloven for, at man afskaffer statskirken og laver en skilsmisse med Folkekirken. Kongen behøver ikke at være medlem af Folkekirken, men han skal tilhøre den evangelisk-lutherske tro, men om han tilslutter sig et trossamfund er op til kongen selv.

Det er derfor jeg syntes debatten om kirkens forfatning er vældig spændende. Så her følger mit forslag til en ny Folkekirke og en skilsmisse mellem kirke og stat.
Menighederne gøres til 100% selvstændige foreninger, der er samlet i et løst fællesskab kaldet Folkekirken. Menighederne har egne vedtægter og kan nedlægge sig selv, lægge sig sammen med andre menigheder eller melde sig ud af Folkekirken. Folkekirken ledes af et Kirkeråd, hvor menighederne har repræsentanter i forhold til medlemmer af Folkekirken. Menighederne afgør selv, hvordan de vælger repræsentanterne. Kirkeministeren mister al magt over Folkekirken.

Kirker ældre end 150 år overgår til kommunernes ejendom, mens kirker yngre end 150 år overgår til de enkelte menigheders ejendom. Domkirkerne overgår til Folkekirkens ejendom. Kommunerne kan ikke sælge kirkerne.

Menighederne får i første omgang brugsretten over kirker under kommuner. Tilgengæld skal menighederne selv afholde alle udgifter til kirkens drift og vedligehold. Kan de ikke det, må de opsige brugsretten og kommunerne overtager drift og udlejning af kirkerne til det formål, som kommunerne selv vedtæger.

Alle kirkegårde gøres til kommunale gravpladser, men alle kan søge om at anlægge gravpladser eller begrave folk på sin grund – mod at det skrives i skødet.

Kirkeskatten afskaffes og erstattes af kontingent, som menighederne selv opkræver. Hvordan Folkekirken finansieres må Kirkerådet afgøre.

Al godkendelse og anerkendelse af trossamfund ophører. Al civilregistrering herunder bryllupper gøres på kommunekontoret.

Góða Ólavsøku!

Selvom jeg ikke er meget for alt for meget sammenblanding af kristendom og stat, så vil jeg alligevel ønske færingerne god olaifest, som er Færøernes nationaldag.  Den 29. juli er Olav den Helliges dødsdag. Olav den Hellige var Norges konge, der døde den 29. juli 1030. Han blev helgenkåret i 1031. Både i Norge og på Færøerne fejres dagen stadig eller rettere sagt aftenen inden. I Norden har vi en særlig tradition med at fejre aftenen inden en helligdag. F.eks. juleaften hvor Jesus jo er født den 25. december eller Sankt Hans aften, hvor Sankt Hans er den 24. juni. Men uanset hvad góða ólavsøku! Jeg håber snart, at jeg kan komme op at se Jeres smukke land.

 

 

Tidsskriftet Urd, nu som abonnement

asatro tidsskriftI 2010 startede jeg et projekt. Projektet var et blad. Det asatro blad Urd. Formålet var at ramme de mange, der interesserede sig for asatroen før og nu. Ja, måske ligefrem sympatiserede med den. Måske kaldte man sig asatroende, men af forskellige årsager ikke ønskede at melde sig ind i et trossamfund, men stadig gerne have nogle af fordelene. Et blad der gravede dybt ned i de norrøne kilder og bragte akademikernes tolkninger af dem. Men også et blad, der viste en levende asatro og en levende kulturarv.

Jeg startede projektet med tålmodighed. Det er ikke den første forening, jeg har stiftet. Jeg ved det tager tid at opbygge en fast stabil skare til at lave bladet. Nyhedens interesse skulle lægge sig og hvem vil være en del af hverdagen. Nu har jeg samlet en skare omkring Urds Kilde Fælliget, urds-kilde.dk og tidsskriftet Urd, så vi fremadrettet stabilt kan levere et rigtig fedt blad. Derfor er tiden nu til at begynde på abonnementssalg. Et stort ønske fra vores læsere, men med abonnement forventer folk et godt blad leveret til døren regelmæssigt. Det kan vi nu! Samtidig bliver det billigere, da vi sparer på porto, emballage og mindsker risikoen væsentligt.

Derfor køb et abonnement på Tidsskriftet Urd på tre blade på et år for 190kr.

Krig er reglen – fred undtagelsen

“Der findes ingen moralske fænomener men bare en moralsk fortolkning af fænomenerne.” Nietzsche

Mennesket er et dyr. Det eneste dyr, der er født grusom. Det eneste gennemgående tema i menneskehedens historie er destruktion. Vi er den eneste virkelige parasit i denne verden. Vi yngler som rotter. Vi kan tilpasse os ekstreme klimaer og vi snylter på værten (jorden) Vores store intelligens er vores værste våben. Menneskehedens største fremskridt er svøbt i blod.

Jo mennesket kan tæmmes, ligesom et vildt dyr kan tæmmes. Menneskerettighederne er et forsøg på at ophæve den eneste menneskelige naturret: destruktion. Men som med et tæmmet dyr, er et tæmmet menneske kun tæmmet på overfladen. Dyret lurer bagved, og der skal ikke meget til før skallen krakelere og ondskaben titter frem – god, gammel kristen ondskab. Selv paven ville kunne torturere børn og voldtage kvinder.

Er religion årsag til krig? I så fald hvem er så årsag til religion? Menneskeheden er den eneste selvdestruktive art. Men vi er også den eneste art der reflekterer. Så vi er sygelig bevidst om vores egen ondskab, som vi forsøger at tøjle.

Sarajevo Bibliotek
Cellospiller i ruinerne af Sarajevos ødelagte nationalbibliotek. Stort set intet blev reddet.

Glædelig Solhverv!

Johannes V. JensenSvælget i den nordiske Natur, Aarstidernes mægtige Leg med Tilværelsen, skabte dé Gamles Instinkter. Hele deres Liv samlede sig om Foraaret, alle Aarets Omskiftelser bar hen dertil. Solhvervet gav Spiren til deres første Tilbedelse, der grunder sig i Taknemlighed. Vinteren spærrer dem inde og hærder dem, Foraaret, den store Befrier der aldrig svigter, løsner alle Kilder og lærer dem Tro. Mens de vokser som Mennesker, sætter de bundne ubevidste Kræfter, der oprindelig skyldtes Aarstidernes Rytme, sig fast og bliver Træk i Karakteren. Haabet der er knyttet til Solens Genkomst gør sig fri og bliver til en Naturkraft selv. Hvad der først kun er Sollængsel bliver hos Nordboen til Udve, Vandrelyst, og omsider ved indre Vækst til en Længsel, der er hinsides Tid og Rum og alle kendte Ting, en Idé. Den nordiske Sjæl er en mægtig Higen ud over sig selv. Men al Længsel, enhver Idé, stammer ned fra iboende Frugtbarhed. Hvor der ingen
Grøde er, udvikler selv Solen kun Hede. Det Folk, i hvis Sjæl Foraaret udvidede sig og blev til en indre blomstrende Verden for sig, var ungt og svulmede af Friskhed, det nærede sig haardført af Modgang.

Johannes V. Jensen, Skibet (1912)