Kategoriarkiv: Politik

Politik, Religion, Nihilisme og filosofi

Krig er reglen – fred undtagelsen

Skriv en kommentar
Sidste opfølgning: 05/22/13

“Der findes ingen moralske fænomener men bare en moralsk fortolkning af fænomenerne.” Nietzsche

Mennesket er et dyr. Det eneste dyr, der er født grusom. Det eneste gennemgående tema i menneskehedens historie er destruktion. Vi er den eneste virkelige parasit i denne verden. Vi yngler som rotter. Vi kan tilpasse os ekstreme klimaer og vi snylter på værten (jorden) Vores store intelligens er vores værste våben. Menneskehedens største fremskridt er svøbt i blod.

Jo mennesket kan tæmmes, ligesom et vildt dyr kan tæmmes. Menneskerettighederne er et forsøg på at ophæve den eneste menneskelige naturret: destruktion. Men som med et tæmmet dyr, er et tæmmet menneske kun tæmmet på overfladen. Dyret lurer bagved, og der skal ikke meget til før skallen krakelere og ondskaben titter frem – god, gammel kristen ondskab. Selv paven ville kunne torturere børn og voldtage kvinder.

Er religion årsag til krig? I så fald hvem er så årsag til religion? Menneskeheden er den eneste selvdestruktive art. Men vi er også den eneste art der reflekterer. Så vi er sygelig bevidst om vores egen ondskab, som vi forsøger at tøjle.

Sarajevo Bibliotek
Cellospiller i ruinerne af Sarajevos ødelagte nationalbibliotek. Stort set intet blev reddet.
Politik

Syttande mai

2 kommentarer
Sidste opfølgning: 05/22/13

Til lykke Noreg med grunnlovsdagen. Jeres land er smukt, jeres modersmål er smukt og jeres fædrelandskærlighed er smuk.

Hvor hen du går i li og i fjell, en vinterdag, en sommerkveld blant fjord og fossevell.
Fra eng og mo med furutrær, fra havets bryn med fiskevær og til de hvite skjær.
Møter du landet i trefarget drakt, svøpt i et gjenskinn av flaggets fargeprakt.
Se, en hvitstammet bjerk oppi heien rammer stripen av blåklokker inn.
Mot den rødmalte stuen ved veien, det er flagget som vaier i vind.
Ja, så hvitt som det hvite er sneen, og det røde har kveldssolen fått,
Og det blå ga sin farge til breen, Det er Norge i rødt, hvitt og blått!

En vårdag i en solskinnstund på benken i Studenterlund der sitter han og hun
To unge nyutsprungne russ, to ganske nylig tente bluss i tyve grader pluss.
Hun er som en gryende forsommerdag, som farves av gjenskinnet fra det norske flagg.
Ja, så hvitt som det hvite er kjolen og så rødt som det rø’ hennes kinn.
Hennes øyne er blå som fiolen, hun er flagget som vaier i vind.
Han har freidig og hvitlugget panne, og en lue i rødt har han fått.
Med en lyseblå tiltro til landet, står vår ungdom i rødt, hvitt og blått!

De kjempet både hun og han! Nå lyser seirens baunebrann, utover Norges land.
Mot himlen stiger flagg ved flagg som tusen gledesbål i dag, for alle vunne slag.
Det knitrer som før over hytte og slott, et flammende merke i rødt og hvitt og blått.
Som en regnbuens tegn under skyen, skal det evig i fremtiden stå.
Se, det glitrer på ny over byen, i det røde og hvite og blå.
La det runge fra gaten og torget, over landet som nordmenn har fått:
Du er vårt, du er vårt, gamle Norge! Vi vil kle deg i rødt, hvitt og blått!Barnetog 17 mai

 

Politik, Religion, Nihilisme og filosofi

Kære Santa

Skriv en kommentar
Sidste opfølgning: 10/28/14
Santa
Kære gamle Santa ved hvad man gør ved uartige børn. Det er et gammelt billede, så han er lidt tynd – han havde endnu ikke mødt CocaCola.

For et par år siden var min himmelske stedfar så sød at sende hans eneste søn til vores planet. Fyren var dog ret irriterende, så han gik med til at blive sømmet op på et bræt for vores skyld. Senere kom han igen som en Zombi bare for lige at sige et sidste farvel til vennerne end han fløj tilbage til himmelen. Denne fantastiske begivenhed fejrer vi nu hvert år med et gigantisk forbrugsorgie i mindst en måned. Selvom jeg ikke mangler noget, bliver jeg nød til at ønske mig noget, der koster penge for ikke at ødelægge festen for de andre. Så kære Santa, selvom jeg har været en uartig dreng og fortjener et klap i måsen, så får du alligevel min ønskeseddel her: Advarsel! Pervers, dårlig humor efter klikket…

Læs videre Kære Santa →

Humor, Politik

Derfor er Forbrydelsen 3 urealistisk

Skriv en kommentar
Sidste opfølgning: 11/9/12

Har du ikke også tænkt når du ser Forbrydelsen, at det der, det må de længere ind i byen med? F.eks. så er Anders Samuelsen blevet statsminister. Det er sådan set ligeså realistisk som at Johanne er blevet diktator i proletariatets diktatur efter revolutionen. Derudover får Margrethe Vestager (centerpartiet) sin politik gennemført ved seksuelle ydelser. Helt ærligt, har i set Margrethe Vestager? Helle Thorning kunne måske gå an, hvis hun fandt det nødvendig. Men igen Margrethe Vestager er ikke til falds for kvinder og Villy Søvndahl er kun tilfalds for en ministerbil. Omvendt er Annette Vilhelmsen sat på plads af Margrethe Vestagers bordtennisbat. Det urealistiske i dansk politik fortsætter. Siden hvornår har danske politikere turneret Vestjylland tyndt for at sikre sig deres vigtige stemmer? Hvis du har været i Vestjylland vil du vide, at den mest er et glemt og gudsforladt sted, der ikke har set skyggen af politikere i de sidste mange år.

Zeuden er også helt urealistisk. En skibsredder, som leder Danmarks største virksomhed, er en sympatisk mand? Helt ude i skoven. Hans kone siger nej til en ægteskabs millionkontrakt, da hun forlader ham til fordel for en storpigedrøm om en læge. I virkeligheden havde kvinden nok presset så mange millioner ud af manden som muligt, hvorefter hun drukner sine sorger i rødvin over at drømmen om lægeromancen brast. Det viste sig, at lægen var en bøvet offentlig ansat, der brugte tiden på administration frem for hjerteoperationer.

Dog har Forbrydelsen 3 også realistiske træk. F.eks. er politiarbejdet helt hen i skoven og dansk politik handler om personfnidder og sensationspresse frem for – nåh ja – politik.

[youtube]https://www.youtube.com/watch?v=iU3ThICcp8k[/youtube]

Politik, Religion, Nihilisme og filosofi

Drømme om adskillelse af religion og stat

Skriv en kommentar
Sidste opfølgning: 10/23/12

Fællesreligiøse forsamlingshuse

Efterhånden som medlemmerne siver ud af Folkekirken behøver Folkekirken færre kirker. Mange af disse bygninger er historisk vigtige og æstetisk flotte bygninger. Spørgsmålet rejser sig om deres funktion. Det vil være synd bare at lade dem alle overgå til det private ejendomsmarkede. Hvorfor ikke lade dem foresætte den religiøse tjeneste? Efter at have læst om Humanistisk Samfund forslag om ceremonirum, tænkte jeg, hvorfor ikke lave dem til ceremonirum? Jeg er ikke humanist, jeg er asadyrker. Min tanke er, at det er forbund af lokale trossamfund, der danner en forening om at drive husene som et slags forsamlingshus. Man lejer sig simpelthen ind nogle på faste tidspunkter og andre på særlige tidspunkter til bryllup, begravelse og lignende. Selve husene skal være neutralt indrettede med mulighed for at de enkelte trossamfund kan sætte deres idoler op under deres ritualer. Hvis bygningerne har særlig historisk/æstetisk interesse udlejes bygningerne af staten til foreningerne med krav om religiøs eller ceremoniel brug (f.eks. humanister). Hvis der er tilknyttet kirkegårde til disse bygninger overtager kommunerne dem til offentlige gravpladser, således at kommunerne overtager den generelle danske gravpladsdrift. Med tiden udskilles Folkekirken til selvstændigt trossamfund og løsnes fra alle statslige opgaver – ligesom at alle andre trossamfund heller ikke skal have juridisk bemyndiigede opgaver. Folkekirken beholder deres kirkegårde til egen disposition. De er velkomne til at leje dem ud, men de har ikke et offentlig krav til det. Når Folkekirken udskilles overdrages historisk og æstetisk vigtige kirker til staten, som Folkekirken lejer sig ind i kirkerne. Hvis de ikke kan opretholde økonomi til at leje dem selv, må de overgå til fælleseje og Folkekirken indgå i et udlej ningsfællesskab.’

 

Skolen, julen og staten

Hvordan griber man an hvilke religiøse skikke skolerne skal have? Skikke som jul og påske. Jeg forestiller mig at alle folkeskoler i Danmark gøres til selvstændig drevne foreninger. Kommunerne giver tilskud per elev uanset skolernes størrelse. Staten udstikker kun rammerne for hvad børn bør have lært, det er den enkelte skole og lærer, der fastsætter hvordan pensum formidles. Kommunerne fører tilsyn med skolerne. På den måde kan man frit selv vælge hvilken skole passer til ens livsværdier og være medbestemmende om hvilke, der skal viderebringes og så regeringen på ingen måde bestemmer hvilke skikke børn skal indføres i. De kan selvfølgelig sætte krav om, at når børnene har afsluttet grundundervisningen skal de kunne det grundlæggende i kristendommen.