Kategoriarkiv: Politik
Buy nothing day
Lørdag den 30. november 2013 er det buynothingday eller indkøbsfridag. Du kan deltage ved ikke at deltage. Vores samfund er drevet af usmagelig overforbrug og i julen bliver overforbruget nærmest religiøst. Og hvad er der så galt i det? Ressource og affald… i enorme mængde. Madspild, ressourcespild, men også en alt for stor fokusering på det materielle frem for nogle mere vedvarende værdier som dine venner og familier. Sidste lørdag i november er absolut overforbrugsdag nr. 1, så bliv hjemme og hyg dig med familien i stedet for at storme ud i et overfyldt indkøbscenter.
Happy Buy Nothing Day!
Retsforbundet opstillet i København?
18-årig muslimsk digter
Han er blevet hyldet som det største, der er sket dansk digtning siden 1970-erne. Anmelderne er overrasket over den 18-årige digters evner, men de er også rystet over hans vovemod. Han står nok øverst på dødslisten hos mange. Det her digt han fremfører her, er fantastisk, men læg mærke til at det ikke så meget er Islam han kritiserer, som det er den måde den bliver udlevet – tomt og dobbeltmoralsk. Når jeg selv læser om islam og kristendommen i middelalderen, så undres jeg over, hvordan en religion der stod for frihed og tolerance blev så formummet i det sorteste mørke. Der er mange muslimer, der heller ikke forstår det, men de sorte tilbeder af Islam holder de reformerte tilbage og trækker dem ind i et mørke, de ikke ønsker. Det skaber frustrationer som Yahya her. Jeg kan alene mærke en let bævren ved at poste den på min hjemmeside. Hvilket mod må det så ikke kræve, at stå for åben skærm og afsige sin dødsdom? Sådan bør det ikke være i en fri og demokratisk verden. Man bør ikke frygte for sit liv, selvom man har svinet nogle til – også selvom det måske uretmæssigt. Men frygt for sit liv pga hvad man udtrykker, det hører ikke hjemme i Europa anno 2013. Hvis du bakker op om ytring uden angst, så del dette digt på din hjemmeside.
Indlæg om statsstøtte fibernet
I den seneste tid har der været en debat om, at fibernettet ikke er nok udbredt og at staten bør støtte det økonomisk. Min holdning er klar: vi skal ikke have mere statsstøttet erhverv. Lige nu er vores samfund og stats bureaukrati enormt og det bør kun gå en vej: afvikl bureaukratiet. og det gør man ikke ved at lave mere statsstøtter erhverv. Argumentet skulle være at markedskræfterne er sat ud af spil, fordi det ikke kan svare sig at lægge fiber i de tyndt befolkede områder. Sjovt nok er det de tyndt befolkede områder, der er allerbedst dækket af fiber, mens København, Odense og Aarhus er aller dårligst dækket. Spørgsmålet er så, om det ikke løser sig helt af sig selv uden politikernes indblanding. Efterhånden som flere og flere får behov for stadig kraftigere forbindelser, hvor kobbernettet til sidst ikke kan følge med, monstro at fibernettet nok skal blive rullet ud, når behovet er der. I dag skal du have et ret stort behov, hvis du har brug for mere end hvad kobbernettet kan byde dig. Så hvis politikerne nu i stedet brugte pengene på at afskaffe bureaukratiet og sænke virksomhedernes udgifter, så der var bedre råd til investering i ny teknologi, så løser det hele sig nok alligevel.
Hvis du bor i et område uden fibermuligheder og du ønsker dig fiber. Så er mit råd at gå ind på den nærmeste fiberudbyders hjemmeside og skriv dig på listen over folk der ønsker sig fiber. Disse lister er fiberselskabernes vigtigste pejlemærke for, hvor det kan svare sig at stikke spaden ned ned næste gang.
Liberaliser Folkekirken
Lige nu kører der en debat om Folkekirkens forfatning. Nu er jeg ikke medlem af Folkekirken ej heller er jeg kristen, men derfor vil jeg alligevel bidrage til debatten. Simpelthen fordi det er enestående chance for at frigøre Folkekirken fra staten uden om en grundlovsændring.
Som baggrund er det ret væsentligt at se, hvad Grundloven egentlig siger om Folkekirken:
§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke, og understøttes som sådan af staten.
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke.
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Der rejser sig nogle interessante spørgsmål her. F.eks. §4 hvad er den evangelisk-lutherske kirke egentlig? Modsat den katolske kirke er den evangelisk-lutherske kirke delt i tusindvis af kirke alt fra Folkekirken til Jehovas Vidner kan hører under dette begreb. Det er vældig interessant, for det åbner op for nogle interessante tolkningsmuligheder. Reelt set fremhæver §4 kun den evangelisk-lutherske tro som det danske folks tro. Grundloven indstifter reelt set ikke en statskirke, men fremhæver den evangelisk-lutherske tro som det danske folks religion. Hvordan det skal gribes an skal defineres ved en lov, som der står under §66. Reelt set er der intet til hinder i Grundloven for, at man afskaffer statskirken og laver en skilsmisse med Folkekirken. Kongen behøver ikke at være medlem af Folkekirken, men han skal tilhøre den evangelisk-lutherske tro, men om han tilslutter sig et trossamfund er op til kongen selv.
Det er derfor jeg syntes debatten om kirkens forfatning er vældig spændende. Så her følger mit forslag til en ny Folkekirke og en skilsmisse mellem kirke og stat.
Menighederne gøres til 100% selvstændige foreninger, der er samlet i et løst fællesskab kaldet Folkekirken. Menighederne har egne vedtægter og kan nedlægge sig selv, lægge sig sammen med andre menigheder eller melde sig ud af Folkekirken. Folkekirken ledes af et Kirkeråd, hvor menighederne har repræsentanter i forhold til medlemmer af Folkekirken. Menighederne afgør selv, hvordan de vælger repræsentanterne. Kirkeministeren mister al magt over Folkekirken.
Kirker ældre end 150 år overgår til kommunernes ejendom, mens kirker yngre end 150 år overgår til de enkelte menigheders ejendom. Domkirkerne overgår til Folkekirkens ejendom. Kommunerne kan ikke sælge kirkerne.
Menighederne får i første omgang brugsretten over kirker under kommuner. Tilgengæld skal menighederne selv afholde alle udgifter til kirkens drift og vedligehold. Kan de ikke det, må de opsige brugsretten og kommunerne overtager drift og udlejning af kirkerne til det formål, som kommunerne selv vedtæger.
Alle kirkegårde gøres til kommunale gravpladser, men alle kan søge om at anlægge gravpladser eller begrave folk på sin grund – mod at det skrives i skødet.
Kirkeskatten afskaffes og erstattes af kontingent, som menighederne selv opkræver. Hvordan Folkekirken finansieres må Kirkerådet afgøre.
Al godkendelse og anerkendelse af trossamfund ophører. Al civilregistrering herunder bryllupper gøres på kommunekontoret.