Kategoriarkiv: Mit liv

Juleblot

Er det for tidligt at glæde sig til juleblotet? Jeg elsker bare den nordiske jul og jeg elsker juleblotet. Den giver bare virkelig min jul den helt rigtige hedenske drejning, befriet fra alle kristne tendenser og bare fokuseret på alt, hvad jeg elsker julen for: varme, lysfesten, hyggen, den særlige hedenske højtidelighed og druk 😉

I år holder mit blotlaug Odins Ring juleblot den 21. december i Esbjerg.

Tak til Ribe!

Tak til alle Jer, der i løbet af Ribes Kulturnat standsede op og lyttede til mig på Café Sct. Peder. Det var en meget anderledes, udfordrende og faktisk sjov måde at holde foredrag på. Mit publikum var i bevægelse, nogle dumpede ind, nogle gik ud. Nogle standsede i samtalen over kaffen, da der var noget der lige fængede ved det jeg sagde. Personligt syntes jeg selv, at det gik rigtig godt og dem jeg snakkede med, havde jeg indtryk af var blevet lidt klogere på den nordiske kulturarv.

I dag er det min hurra-han-blev-født-dag!

I dag er det min fødselsdag. Hyldest af den dag for længe længe siden, at jeg kom ud i verden fra min mors skød. Den dag hvor alle der kender mig, er tvunget til at hylde min skabelse.

Jeg har ikke noget i mod at blive ældre. Men man kan godt blive lidt nostalgisk på denne dag. Så jeg sad lige og stenede over musik fra mine ynglingeår på DinTube. Jeg genfandt lige disse dejlige drenge, og vil lige dele dem med Jer.

Foredrag om asatro på Ribes Kulturnat

Søndag den 13. oktober holder jeg tre foredrag på Ribes Kulturnat. Arrangementet bliver holdt på Café Sct. Peder, hvor jeg snakker om vikingernes religion, moderne asatro og genfortæller nogle af myterne. Det sker i tre små foredrag med mulighed for at snakke med mig i mellem. Sct. Peder serverer en vikingemenu. Kom forbi hvis du vil høre om nordisk mytologi og asatro. Programmet er:

18.30-19.00 Odin og bønderne
19. 30-20.00 Skjaldenes sang
20.45-21.15 Balders død

Læs mere om kulturnatten i Ribe.

På skolebænken igen

Jeg undskylder, at min blog er lidt sløv med opdateringer for tiden. Jeg er begravet i studier igen. I ældgamle skrifter og studier af forsvundne af tungemål. Det er en skøn tid igen at være begravet i bøger og få åndelig føde. Men bare rolig jeg glemmer Jer ikke!

Oldstudier