Kategoriarkiv: Menneskeheden

Hvad er en god jul?

Ægte julestemning!
Ægte julestemning!

God hedensk frugtbarhedsjulesumbl er et overflødighedshorn af mad og drikke. Når det er sagt er jeg stærk modstander af overforbruget og shoppingorgiet i julen. Ikke kun på grund af forurening, kommercialisering osv. men på grund af livskvalitet.

Uanset om du fejrer asatro jul, kristen jul, dansk kulturjul, muslimsk jul for børnenes skyld eller hvad der ellers findes af begrundelser, så ligger kvaliteten i julen ikke i endeløse timer i et storcenter eller i hysterisk mange gaver til børnerne – flere end de kan rumme. Jeg tror egentlig heller ikke det er det der er bedst for børnene.

God julestemning? Hygge i hjemmet med familien samlet. Højtlæsning om aftenen. Ild i pejsen – lad børnene hugge brændet. Vende æbleskiber. Klippejulepynt og pynte et utroligt grimt juletræ med børnenes klipperier. Fremstille børnenes julegave til farmor. Farmor der har strikket et par uldne strømper. Juletur ud på landet efter et juletræ med varm kakao bagefter. Giv nissen grød. Fortælle juleevangeliet – hvis du har sådanne tendenser. Juleblot, gudstjeneste eller andet højtideligt. Bygge snemænd.

Kvindelige musikere

Endnu en grund til at jeg elsker metal frem for pop er synet på kvinder. Kvinder skal ikke nødvendigvis være smukke. De skal være kraftfulde, karismatiske (have personlighed) og være dygtige musikere. Pop i dag har fået et absurd syn på kvinder, hvor de nærmest betragtes som genstande. Det vigtigste er at de er kønne så klarer computeren resten.

Synet på kvinder i metal er virkelig tilbage til det gamle hedenske kvindesyn. Kvinder skal have pondus – og gerne kvindelige pondus. Anerkendelsen af det stærke i kvaliteterne i de to køn uden at det ene er bedre eller mere betydningsfuldt end det andet.

https://www.youtube.com/watch?v=4XopsFtdaLw