For nylig sprang jeg på limpinden og købte en Windows 8 opgradering til Windows 7 for 269kr. Min kærlighed til Ubuntu er ikke blevet mindre af den grund. Windows 8 er en katastrofe, og de tager penge for det! Det er et lettelses suk at komme tilbage til Ubuntu, hvor tingene bare virker.
Et eller andet sted i Redmond sidder der et hel hold fjolser, der tænkte: “Lad os tage et godt velfungerende styresystem og fucke det op.” De kunne lige så godt sætte et skilt ud for døren “Apple gør en ende på mine lidelser!”. Pøblen står måbende og tænker “Vista igen???”. Nu har Microsoft jo aldrig været kendt for godt software. Når de endelig har lavet noget fornuftigt er det et copy-paste fra andre og bedre systemer. Men de har nu engang det mest udbredte desktop styresystem i deres magt – Og det har de åbenbart tænkt sig at skylde ud i toilettet.
Her følger en lang liste over grunde til at afinstallere Windows.
I bagklogskabens klare lys burde man have set det komme. Boxee inc. begyndte som et smukt og ædelt projekt. De ville frigive dine filer og give dig tilbage dine rettighed som forbruger i det 21. århundrede. Med Boxee ville de gøre det nemt at afspille alle tænkelige filformater på alle tænkelige enheder. De ville gøre det nemt at få adgang til online streaming. Med Boxee media center åbnede de for muligheden for spændende plugins. De var klassens frække dreng. Med et træk de tæppet væk. De lancerede Boxee Box og lignende. Boxee var lukket kode og de ville ikke give den fri. Alligevel var jeg naiv og købte mig en Boxee Box. Boxee Box virkede lovende ud fra deres salgstaler. Den var en hver “hackers” drøm. Men boksens mediacenter var en bleg skygge af tidlige tiders storhed. Hvorfor havde de lanceret den med en dårlig beta? Det blev dog bedre med den første større opdatering for et et lille års tid siden. Det skulle vise at blive den sidste. I oktober måneden gjorde de nummeret igen. Med et træk de tæppet væk under Boxee Box. De lancerede Boxee TV. Fra at gå fra at kæmpe for forbrugernes rettigheder kæmpede de nu i mod. Boxee Boxs købere beskrev de som “Early Birdies” og “at de ville ønske at boksen havde været mere åben, men de skulle tænke på rettighedshaverne”. Folk var rasende. Det var jo ikke hvad de havde sagt for under en uge siden. Tilmed var boksen software proprietær og de ville ikke frigive den. De lovede dog “maintenance” opdateringer.
A new hope
Jeg begyndte at søge efter mulighed for at installere XBMC på min boks, som begyndte at ligne en døende dinosaur. Min søgen førte mig til Boxee+Hacks. De har fundet en vej ind i boksen og tilpasser boksen til alt det den burde være. Hvis du ejer en Boxee Box, så und dig selv at installere det. Installationsvejledningen er desværre unødvendig kryptisk, for det er ikke ret svært alt i alt at gøre det. Hvis nogle efterspørger det, vil jeg gerne skrive en dansk brugervenlig forklaring på hvordan. Men det gav mig et nyt håb for boksen. Må kraften være med Jer!
Så er siden oppe igen. Min udbyder Cliché havde lukket den, fordi den var for tung til så mange besøgende. Deres server var beregnet til mindre sider. Ret vildt, at jeg nu har så mange besøgende at min udbyder kan mærke det. Cliché var dog helt fantastiske og vi fandt sammen ud af at gøre siden let nok til at de kunne trække den. Tommel op for god service for et discountprodukt.
Ved samme lejlighed har jeg fjernet 63 døde links. Flere har klaget over døde links. De er nu rettet, og jeg får en mail automatisk når nu links går død.
Tumblr er et genialt koncept. De har virkelig spottet folks behov og brug af sociale medier. Det er en kombination af Twitter, bloging og dele af Facebook. Tumblr er et microbloging site. Men opbygget ud fra blog-princippet. Man opretter en bruger, så opretter man en eller flere blogs. Mange går i stå i at oprette sin egen blog og skrive lange indlæg uden at få feedback. Tumblr gør det nemt at dele korte beskeder, videoklip, youtube, citater, billeder og gallerier med omverdenen på sin egen blog. Det er indlæg, der gør Facebook populær, men de indlæg er jo ikke så private, at man ikke kan dele dem med andre. Twitter gør det sammen, men noget mere tungt og tørt. Der er begrænsninger på beskedernes længde og man kan ikke dele billeder o.l. direkte kun et link til dem. Med Tumblr kan man også følge andre. Derudover får man meget hurtig respons på gode indlæg, da det er meget nemt at kommentere, reblogge på sin egen side eller bare trykke like. Derudover har man meget frie muligheder for at tilpasse sin blogs udseende til lige det man ønsker. Brugerfladen er super enkelt og let forståelig. Meget nemmere og lige til end Facebook. Giv selv Tumblr et forsøg. Det er faktisk rigtig sjovt! tumblr.com.
Nu er min Samsung Tab 10.1 opdateret til 4.0.4. Endelig, endelig! Sikke en julegave. Jeg havde helt opgivet, at de ville opdatere den. Men nu gjorde de det. Og det var ventetiden værd. Det er utrolig, hvad den opdatering har gjort. Min tablets skærm er blevet krystalklar. Den er blevet meget hurtigere at arbejde med samtidig med at der er kræset for øjenguf. Min Samsung Tab er nu også blevet meget mere end tablet end bare en forvokset mobiltelefon.
Bortset fra det, så er det simpelthen for dårligt, at det skal tage så lang tid, at få opdateringerne rullet ud. Jeg er meget begejstret for Android-styresystemet. Det er både godt og noget mere åben og frit, men man bliver simpelthen for frustreret over de elendige udrulninger af opdateringer. Jeg har lige fået min tab opdateret til 4.0.4 på et tidspunkt, hvor 4.2 har været ude i en måned og 4.1 har været ude siden juli. Kun 7% af Android enhederne bruger de nyeste versioner. Og jeg regner aldrig med at min tablet, bliver opdateret igen. Over 50% kører stadig Android 2.3.x som blev lanceret i 2010! Det er et kæmpe problem for Android, og jeg mener, at hvis de ikke får løst problemet, kan de miste taget på markedet.
Jeg har nu kørt med Windows 8 Consumer Preview – en meget tidlig udgave af den kommende Windows – et stykke tid. Der er selvfølgelig en masse kanter og problemer, når man kører med så tidlig en udgave, men idéen er genial. Jeg var først noget skeptisk over konceptet. Men jeg må sige, at det er modigt, at de ikke følger strømmen, men laver strømmen.
Okay, hvorfor er Windows 8 så så genialt. Tænk over hvordan du arbejder med din computer i dag? Du åbner og lukker en masse programmer og hjemmesider i et væk for at holde dig opdateret og samarbejde med andre. Internettet er blevet en naturlig og uundværlig del af dit arbejdsliv. I 1995 udkom Windows 95 den gjorde den tids arbejdsprocesser nemmere. Man skulle primært bruge nogle få programmer for at arbejde, og man skiftede ikke meget rundt mellem programmer under arbejdet. Skulle man skrive et brev, en rapport eller en opgave så åbnede man tekstbehandlingen. Skulle man lave regnskaber brugte man ofte regnearket. Det smarte ved Windows 95 var, at det var nemmere at dele informationen mellem programmerne. Internettet var stadig i sin tidligste barndom. Det var dyrt og besværligt at starte modemet og vente på at den havde larmet færdigt… hvem har overhovedet sat lydkort i et modem? Selvom at styresystemerne er blevet smartere og smartere, følger de stadig grundprincipperne i Windows 95. Det prøver Microsoft at gøre op med med Windows 8. De introducerer nu tiles – kvadrater – som man kender fra Windows Phone 7. Kvadrater er små interaktive skærmklodser man kan flytte rundt med. Det gør det nemt at få et hurtigt overblik over informationstrømmen – uden at skulle åbne og lukke hjemmesider og programmer. Samtidig forener Microsoft hermed arbejdsgangen på telefoner, tablets og bærbare – uden at det virker unaturligt. Jeg glæder mig til at den kommer på gaden. Det er en genistreg.
Men, og der er et men – hvorfor kan en stor koncern som Microsoft aldrig finde ud af at lave noget som både er funktionelt og cool at se på. Nej, jeg syntes ikke at hverken Windows Phone 7 eller Windows 8 er nomineret til en designpris. Det var det geniale ved Steve Jobs – han var ikke ingeniør, han var bruger. Han vidste hvad der var godt, men ikke om hvordan det virkede. Jeg tror det er det store problem med Microsoft. Det virker, men det er ikke brugervenligt og det er ikke kønt.
Hvad så med Linux? Jeg holdte meget af Linux, men de to store retninger Gnome og KDE har efter min mening fuldstændig smadret det gode ved Linux, og det bliver ikke meget bedre af at Canonical og Ubuntu er gået en tredje vej – som ikke er meget bedre. De har ødelagt stabiliteten, hastigheden, brugeroplevelsen mv. Det i kombination af at der ikke er ordentlige programmer til platformen. De store programmer som LibreOffice og Gimp – de er bare så langt bagefter. Det er virkelig som at køre i rutebil frem for TGV-tog… Det er så syndt. Den åbne tanke er så smuk; men den har ikke været forgæves. I dag har alle store multinationale koncerner en holdning til fri software og open source. De fleste bidrager mere og mere til det og Google leder jo udviklingen af et åbent operativ system. Selvom Android jo ikke er så åben, som man kunne ønske sig – så er tendensen mere og mere åbenhed, og brugerne er mere kritiske for hvad de siger ja til. Men ja, jeg er nok fanget i Windows.
En side om asatro
We use cookies on our website to give you the most relevant experience by remembering your preferences and repeat visits. By clicking “Accept All”, you consent to the use of ALL the cookies. However, you may visit "Cookie Settings" to provide a controlled consent.
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.