Nej, nej, Google Translate har ikke gjort din engelsklære arbejdsløs. Se dette grufulde eksempel på hvor galt det kan gå. Jeg har aldrig været begejstret for Google translate. For det meste er det så dårligt oversat at det er uforståeligt. Når jeg en sjælden gang bruger det, er det hvis jeg absolut skal i en tysk webshop eller lignende. Men til artikler, der fejler den fælt. Jeg har faktisk en mp3-afspiller liggende, der snakker “dansk” og derfor er ubrugelig, fordi en kineser har opdaget Google Translate. Og nu er en mp3-afspiller altså ikke lige en doktorafhandling. Når der findes restriktioner på rygning, burde det også findes på Google Translate. Straffen skulle være tvungen undervisning i det stakkels sprog der er grortt blevet voldtaget.
Kategoriarkiv: Humor
Snøft, snøft – fornølet :(
Hvor træls, så bliver man forkølet bedst, som man har aller travlest. Okay, alle ligger også bare syge nu – så hvorfor skulle jeg gå forbi? Heldigvis er konen vendt hjem fra Århus (eller hedder det Aarhus?), så hun kan pylrer om mig. Nej, jeg prøver ikke at være mande ynkelig, men det er s** træls.
Nåh, jeg får da surfet på nettet og set en masse Youtube. Elsker bare den svenske kok. Den her er en af mine ynglings:
Hr. Storms nytårstale 2010
Nytårsaften er en aften, hvor vi drikker os hønestive og springer de sidste fingre af os selv; men det er også en aften, hvor man har lejlighed til at stoppe og tænke “hvad har jeg lige gang i” inden den næste flaske champagne… personligt har jeg mit på det rene. Men okay man kan altid pynte på palæet. Så i år vil jeg skrue ned for charmen og på med bissen, for det kan fan.. ikke være rigtig det her. Det kan bare ikke blive ved. Jeg har bare ikke lige fundet ud af, hvad det er der ikke kan blive ved.
De ukristelige vælter ind over grænsen, og spiser kagerne på sygehuset, øh… jeg er selv ukristelig og tømt sygehusets rationer, men det er fan’me ikke i orden alligevel! De skal sgu ha nogle bare patter lige i fjæset, så kan de lære det, kan de! Går der med tørklæde over hovedet, og ser dumme ud, eller går med langt skæg. Og vi har en regering der efter ti år ved magten har lavet en genopretningsplan for det rod de selv har lavet. Nej, må vi be om noget socialisme! Vor kære moder Helle og den store leder Villy. De kan sgu få os til at arbejde os ud af den krise, der gør at vi kan bruge flere penge på julegaver! Og så sner det på Bornholm, hvad er det lige for en regering vi har?
Mine tanker går til de vestjyske fiskere, grønlænderne nede ved Brugsen og færingerne… og nåh ja, dem i Helman. Vi skal sgu bekæmpe de der opiumsbønder, før de sprænger os i luften! Mine tanker går også til sosu-assistenterne, der ikke længere kan shoppe i deres arbejdstid, og nu skal passe sure gamle. Hvis de ikke er tilfredse kan de sgu få nogle liggedage!
De sidste 20 år er gået rivende stærk! Vi har både fået Facebook, så vi kan følge vennernes spisevaner, og mobiltelefon, så vi aldrig har fred.
Nåh, ja, så er jeg passeret de 30, og er blevet en sur gammel mand, der bare venter på hjemmehjælperen.
Skål og godt nytår!
Guderne bevare Danmark
Godnat og sov godt
Det kedeligste tv-program ever! Tak guder for TV2!
Steam Trek
Hvis Star Trek var filmet for 100 år siden!
Tag den øh gimp ;)
Haha det er er sjovt. Du har sikkert set den her video, som én teaser til photoshop cs5 magiske evner
Desværre som den her tutorial viser, kan Gimp gratis det samme, og har kunnet det i lang tid. Faktisk er der spekulationer om om Adobe direkte har kopieret funktionen!
Se tricksene her: