Endnu et år er gået og endnu et er kommet. Hvem skulle have troet det for blot få uger siden? Jeg undskylder derfor af hele mit hjerte, at jeg har lagt i druk siden solhvervet og først lige er kommet til mig selv. Jeg må blot konkludere, at verden ikke er gået under og at man ikke kan stole på panfløjte spillene mænd.

Jeg takker også for den glæde og de likes, jeg har fået for mine indlæg det forgangne år. Derfor går min hilsen i år særligt til de danskere på Facebook og kontanthjælpsmodtagerne i World of Warcraft. Husk at pudse skærmen, så der ikke går ridser i lakken, for som et gammelt ordsprog siger: Du skal ikke lægge pornobilleder af eks’en på nettet, når du selv bor i en pornobutik.

I år er det 40 år siden, at vi er trådt ind i det europæiske bekendtskab. Derfor går mine tanker til de danskere, der handler i Tyskland. Det er jo vigtigt at vi er en del af verdenen og handler i udlandet, så vi kan få nye forsyninger til os herhjemme.

Mine hilsner går også til det grønlandske folk, der står for store udfordringer, når de skal finde plads til en million kinesere. Det er derfor mig en glæde, at kunne sige, at vi har oprustet arktisk kommando, der nok skal være behjælpelig med anvisning af parkeringspladser.

Vi danskere har altid set os selv som et flittigt og foretagsomt folk. Det samfund, som vi har i Danmark, er ikke kommet af sig selv. Stræbsomme arbejdere og håndværkere har gjort deres for, at Danmark er blevet, som det er i dag. Med Internationale på læberne, har de skabt et solidarisk og socialistisk paradis. Derfor er vi i dag rustet til de krisetider, som kapitalen har påført proletariatet. Vi står kampklar, når folkets hær vil rejse sig og med Helle som formand for proletariatets diktatur, vil give folket magten over produktionsmidlerne.

Godt nytår derude, vor Herre til hest…

Foreningen: “Vi sorte med slaver”

Nytårsaften er en særlig aften. Det er en aften, hvor overforbruget når nye kvalmende højder. Det er en aften, hvor sparemåneden efter julehysteriet indledes med at bruge de sidste klejner på cognac til den flamberede kængurusteak og champagne, de færreste kan li’ – men det er dyrt, så pisset må være godt. Årets sidste aften er en aften, hvor man ser tilbage. Tilbage på endnu et spildt år. Hvor var alle drømmene du drømte? Hvor forsvandt din oprørske kærlighed hen? Nu sidder han der med hentehår og beregner omlægning af fastforrentede lån. Dit store idol blev magtliderlig i en hashtåge i kollektivet og blev en kedelig grå udenrigsminister. Hende den søde lidt rebelske vandt valget og ud af skabet væltede stalinistiske skelletter. “Lad os nationalisere industrien. Det gik jo skide godt i Sovjet.” Så denne aften er der al mulig grund til at drikke sig i hegnet, og fortrænge virkelighedens ubærlighed.

Selvom vi hver især nok skal finde noget at glæde sig over i det forgange år – forbrugslån, der er betalt ud. Et brev på din datingprofil. Et lummert julefrokostknald på kopimaskinen, der sikrede dig lønforhøjelse. Så er det et år, der var præget af den økonomiske krise, der har ramt verdenssamfundet. Selvom vi bor i udkandtsverden og film får premiere i danske biografer flere måneder efter du downloadede den fra Pirate Bay, så kradser krisen også i Danmark. Først krævede grækerne vores fetaeksport, nu vil de sgu også ha vores penge.

Men nytårsaften er også en aften, hvor man skuer fremad. Hvad vil det nye år bringe? Har Apple mon noget tilbage i ærmet efter ham den sure stillede iSkoene? Hvad byder Facebook på af nye irriterende opdateringer, jeg alligevel ikke forstår. Og hvordan kan Google få flere penge ud af os, uden vi opdager det? Men det er også en aften, hvor ens liv passerer revy og man spørger sig selv: “skal jeg finde en nyere model, eller om det overhovedet kan nytte”?

Jeg sender mine nytårshilsner til alle de danske søfarer, der mistede deres job til billige fillipinere. Rengøringsassistenter, der må arbejde sort for at få råd til fedtafgiften – bare vent, nu kommer sukkerafgiften. Grønlænderne, der har solgt Grønland på eBay til kineserne. Soldaterne i muhammedanien, der nu kan vende hjem efter successfuldt at have splittet landet ad – men okay, de fandt da Holger og skød ham.

Nu vil jeg tænde den sidste smøg, inden den bliver forbudt. Mit sidste glas vin, inden den bliver forbudt. Mens jeg nyder en god fed ost, inden den bliver forbudt.

Skål og godt nytår!

Vorherre bevares!