Kategoriarkiv: Asatro

Wardruna

Wardruna er et norsk musikprojekt, der bygger på den nordiske spiritualitet og den ældre futharks runer. Ligesom runerne er musikken omgærdet af en stemning af dybde, mystik og fred. Projektet startede i 2003 med de norske black metaller Gaahl og Kvitrafn samt Lindy Fay Hella. I 2009 udgav de deres første album, der bl.a. lagde musik til 8 af runerne. Albummet hedder ‘Runaljod – gap var Ginnunga’. Der er planlagt mindst to album mere, som dækker resten af den ældre futhark. End til videre er de planlagt at hedde ‘Yggdrasil’ og ‘Ragnarok’. I juli 2011 har de lavet en musikvideo til ‘Løyndomsriss’ fra pladen ‘Runaljod’. Smuk, mystisk og stemningsfuldt.

Læs mere på deres smukke hjemmeside wardruna.com

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=54PpjO0bKWI[/youtube]

Saga of Biorn

Tænk, jeg anede ikke de havde en animationsskole i Viborg, og tilmed et sted der uddanner bachelorer af høj standard.

Denne video er et afgangsprojekt fra The Animation Workshop i Viborg. Den handler om en stakkels gammel viking, der så gerne vil dø i kamp, så han kan komme til Valhalla. Det er nemmere sagt end gjort. End til…

Den er simpelthen så sjov. Nyd den!

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=MV5w262XvCU[/youtube]

Nyt Urd ude nu

Efter megen blod, sved og tårer er Urd nr. 3 endelig kommet ud. Et nummer vi i redaktionen er rigtig stolte af. Faktisk syntes vi, at det er det bedste nummer til dato. Ikke mindst fordi indholdet er blevet bredere med filmanmeldelse, musikanmeldelse og en urteside.

Hvis du ikke ved, hvad Urd er, så er det et blad, jeg har startet omhandlende nordisk mytologi og asatroen i dag. Bladet laves af frivillige kræfter. Det er et lidt teoretisk blad, men i Urd nr. 3 er vi blevet bredere. Bladet koster 59,75.

Urd nr. 3

Urd3Så er en hektisk tid ved at være ovre for nu. Det drejer sig naturligvis om det asatro tidsskrift Urd nr. 3, som jeg nu har sendt til korrektur hos Casper Udemark. Dette nummer var ekstra hårdt at lave, men jeg syntes resultatet er blevet rigtig godt. I den mindre alvorlige ende: så har jeg leget med layoutet, og syntes selv det friskede op. Kombineret med noget kunst som vi endnu engang har med i bladet fra Colin Dale og Ida Larsen. Det er rart at føle at tredje blad er det bedste til nu – tænk hvis vi stadig har det sådan med blad nr. 25 🙂 bladet er begyndt at glide ind i en rutine eller tradition, en rutine jeg godt kan lide. Jeg kunne dog godt bruge flere forfattere og en enkelt afgrundsdyb artikel til hvert nummer. Sådan så der bliver både let/hyggeligt stof, oplysende stof og mindwarping stof. Men tak til de forfattere der har bidraget til at gøre det her blad godt.

Urd koster 59,75 inkl. porto.

Det var så den jul

Okay, okay nogle vil nok mene julen var Helligtrekonger, men for mig er julen ved at være ovre. Og sikke en travl, men dejlig jul. Jeg elsker bare den højtid. Og ja, julen er en solhvervsfest. Jeg fejrer at lyset vender tilbage – men jeg sjosker troligt med mine forældre rundt om juletræet med et skingert halleluja. For min familie er vigtigere end min tro. Og jeg har jo ordnet det med guderne, jeg skal ordne – det gjorde jeg til blótet den 18. december.

Men det var en dejlig jul. Der er intet som at se familien i julen. Der er en hel særlig glæde ved at se sin familie der i julen. Jeg er bare lidt trist over ikke at have set min søster, der netop har fået tvillinger. Det måtte vente til januar. Og i år var konen heldig, hun fik sin stjerne i toppen af træet 😉 den pæneste julestjerne, jeg kunne finde, var en til 25kr. Vi ønsker os dog Georg Jensens julestjerne. For mig er julestjernen nu solen!

Alt jeg fik i gave, kunne jeg bruge. Min søster var dog lidt træt af min gave. Hun havde fundet runekort og en pæn æske til dem; men kvinden der ejede webshoppen, ville ikke sende pakker uden for Norge. Hvor træls er det lige? Men jeg fik mig en pæn metal globus, jeg også ønskede mig.

Tak til alle, der gjorde min jul rigtig god! Og godt år og fred i det nye år!

Jul i den gamle boligforening

Så blev det alligevel jul i den gamle boligforening. Julegaveracet er allerede overstået, hjemmet er pyntet, grøden kogt og æbleskiven vendt. I morgen laver fruen julekonfekt med veninderne. Nu er der bare dømt julehygge resten af måneden. I helgen skal vi besøge svigerfamilien. Og den 18. skal vi til juleblot ved Ringkøbing. Jojo så der er skam gang i julehyggen.

Jeg elsker jul – ikke mindst nisser. Jeg er ikke for glad for engle – de små flyvkræ må godt dale ned i skjul andre steder; men hvis fruen står på det, skal hun nok få dem. I år har jeg også bøjet mig og fået stjerne i toppen af træet. De andre år har vi haft spir… men er stjernen nu Betlehemsstjernen eller solen der titter frem fra sit skjul?

Jeg forstår ikke had mod andre religioner. Det er da iorden, at man ikke vil have nisser i sit hjem, og jeg kan forstå at kirkerne frabeder sig nisser. Men i år har den nissehadene præst fra Løkken overgået sig selv i sit korstog mod nisser: hængt nisse – jeg kan ikke forstå alt den had. Fanatisme skræmmer mig – også asatro fanatisme. Der er da plads til hinanden. Kan man ikke lide nisser, fint. Jeg tror ikke på engle – fint. Men nu er julen altså både en kristen og hedensk højtid, og der er plads til alle… vi skal ikke føre korstog. Jeg syntes, der er for meget had i dagens samfund.

Men nu vil jeg til at gøre rent, julegæster imorgen. Det bliver i det hele taget en travl uge: Salma Lagerlöf historier på museet i morgen, torsdag koncert med middelalderbandet Ranild på Bramming Egnsmuseum, feriegæster til fredag, og tur nordpå til svigerfamilien – men alligevel en skøn årstid!

År og Fred – God jul til Jer alle!