Kategoriarkiv: Asatro

Asatro Android apps søges

Jeg har jo den her dejlige android smartphone fra Samsung – Galaxy SII. Rent tilfældigt kom jeg til at falde over en app der hedder Daily Asatru. Så nu har jeg sat mig for til næste Urd at sammensætte en anmeldelse af nogle af de asatrorelaterede apps, der findes derude. Så jeg vil gerne spørge Jer derude, om I kender og bruger nogle apps og hvad Jeres erfaring med dem er.

Glædelig jul!

I dag omkring kl. 6.30 (alt efter hvor du er i Danmark) er det vintersolhverv, som for mig er den største højtid. Midt i den mørkeste tid spirer håbet om lysere tider. Det er en glædens fest og en lysfest. Jeg elsker bare den danske jul, og hvor vil den nordiske vinter være trist og lang uden den.

Læs mere på Vintersolhverv.dk, hvor der også er gode nyttige links.

Så glædelig jul derude!

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=4rLW7yjIryo[/youtube]

Juleblót 2011

Ah, hvor er man træt på en dejlig energifyldt måde efter et godt blót. Jeg kan leve højt på det kick et blót giver i lang tid frem. Vi har sådan et dejligt fællesskab i Odins Ring. Simon prøvede at være gode for første gang, og det klarede han rigtig godt. Der var både under ritualet, fællesspisningen og festen en god blanding af fest, humor, alvor, højtidelighed og tillid. Så skønt. Vi havde også Birk med for første gang. Han er en rigtig skøn fyr fra Vejen. Han skal nok glide ind i gruppen. Jeg har ikke behov for mere end de fire blót vi holder. Ellers går der bare inflation i det, og de giver et mindre energikick.

Til vores blót i Odins Ring er vi ved at have opbygget mange gode traditioner. Festen indledes med en fredlysning (at man skal opføre sig ordentligt) når alle er ankommet. Selve blotet skal ikke nytænkes hver gang. Nye gode elementer er velkomne, og goden/gydjen skal sætte sit personlige fingeraftryk, men rammerne skal være trygge, genkendelige og nede på jorden. Der er altid fællesspisning, hvor at alle medbringer noget til bordet. Derudover tager vi gudestatuetterne med, som vi brugte til blotet, med til bords, som vi også dækker op til med mad. Så vi spiser med guderne. Senere på aften går vi ud med grød til nissen, og under det efterfølgende sumbl går hornet rundt flere gange. Det er bare skønt med et dejligt velfungerende blotlaug.

Urd – nu med logo

Urds nye logo
Urds nye logo af Ian Møller

Så er Urd nr. 4 sendt til korrektur. Det er skønt, at hvert nye blad er det bedste end til videre. Det her blad er jeg særlig stolt af, da jeg syntes, at jeg har fået løftet layoutet. Det er også dejligt, at der er så mange, der hjælper med at løfte bladet frivilligt. Vi har virkelig mange gode artikelforfattere, kunstnere og korrekturlæsere. Der gør bladet spændende, alsidig og af en god kvalitet. Endelig med Urd nr. 4 har Ian Møller været så elskværdig, at tegne et rigtig flot logo til os. Tusind tak! Du kan læse mere om Ian Møller på hans hjemmeside ian-m.dk.Urd nr. 3 er stadig til salg, mens Urd nr. 1 og 2 kan købes som pdf-downloads.

Forside Urd nr. 4
Forside Urd nr, 4

Fede asatro t-shirt

Graficeret er en ny dansk t-shirt butik på nettet. De sælger bl.a. nogle asatro t-shirt. Jeg er ret imponeret af motiverne på deres t-shirts. Flere af budskaberne og motiverne har rod i de t-shirt, man ofte ser i asatromiljøet. De er bare tegnet og layoutet i højere standard, end det man normalt ser. Et eksempel er den ofte sete to ravne, der spiser en fisk:

Graficeret

Det er talentfuldt tegnet. Der er virkelig lagt tid og kærlighed i motivet og kælet for detaljen. Prisen skal man heller ikke klage over – fra 90,- Hvis de også lever op til deres egne ord om, at t-shirtene er i god kvalitet, så kan jeg kun anbefale, at man slår et smut forbi.

(opdateret 2013: graficeret er nu lukket)