Jeg kigger dumt ned på vægten. Jeg har igen tabt to kg. Jeg beslutter mig for at nedjustere vægten på min datingprofil. En underlig følelse. Jeg har nu tabt 20kg på et år, men det underlige er bare, at jeg ikke arbejder hårdt for det. Det er bare så nemt, at jeg ikke tænker over det længere.
Kategoriarkiv: Asatro
Så er Urd nr. 4 på trapperne
Mit lille hygge projekt – Tidsskriftet Urd – er nu sat i forsalg med nummer 4. Jeg er rigtig glad for det her nummer, men det var jo også med de andre. Så det er skønt at kunne sige, at hver nummer er bedre end det forrige.
Vi indledte arbejdet med Urd nr. 4 med en læserundersøgelse, og det rettede vi os ind efter. Bladet blev godt modtaget, men der var ting der kunne gøres bedre. Samtidig med Urd nr. 4 fik Urds hjemmeside en grundig opdatering.
I kan læse mere om alt det nye på Urd på hjemmesiden urds-kilde.dk, hvor man også kan bestille bladet.
Mere om Stav
Den svenske blog Hedniska Tankar er altid et besøg værd. Hans blog opdateres hyppigt med ofte godt uddybende indlæg om bl.a. stof relateret til asatro. Senest har han i relation til min kortfattede Stav artikel (kort fordi jeg ikke aner en bjælde om Stav), skrevet en god artikel om Stav. Jeg er i hvert fald blevet noget klogere. Men bliv selv mere oplyst om Stav på Hedniska Tankar
Stav
Stav bliver udlagt i pressen, som vikingernes chai chi. Jeg tvivler dog på dets autencitet, men jeg syntes, at ny og spændende brug af vores nordiske overlevering fortjener opmærksomhed. De gamle asatro nordboer havde næppe heller fine fornemmelser angående deres tro – og hvis noget fremmed, men spændende kunne passe ind. Så gjorde de nok det. En ganske udokumenteret holdning. Men jeg syntes selv, at det kan være rart at arbejde med overleveringen gennem kroppen i stedet for altid med hovedet i en bog. Se selv om Stav er noget for dig på Alfheim Stav – de holder i øvrigt et introkursus i pinsen.
Nordisk inspireret kunstudstilling
Mit lokale museum, som jeg er frivillig på, har fernisering på en spændende udstillig med Matti Ancher lørdag den 3. marts kl. 16.00. Matti Ancher henter meget af sin inspiration i den nordiske overlevering. Udstillingen kan ses på Bramming Egnsmuseum frem til den 8. april. Du kan læse mere om udstillingen på Bramming Egnsmuseum
KnirkeBirke.dk
Cirkeline er en ganske særlig kvinde i vores blotlaug Odins Ring. Hun er en pige med ben i næsen og fødderne solidt plantet i den jyske muld. Nu har hun syslet med en hjemmeside, som jeg syntes er et besøg værd – mere end en gang. Den handler om at være selvforsørgende (i mindre format), loppefund, opskrifter og meget meget mere. Gør dig selv den tjeneste og lige tage et smut forbi knirkebirke.dk