Internettet og globaliseringen har trods alt ført noget godt med sig. Jeg var på nettet på jagt efter fair trade økologisk tøj. Her faldt jeg over Rent Tøj – et lille enmands onlinefirma, der havde specialiseret sig i fair trade økologisk tøj. På siden fandt jeg underbukser fra firmaet Try Arms. Try Arms har en skøn historie bag sig. Det store tøjfirma Triumph havde en stor fabrik i Bangkok, Thailand i gennem 20 år. Arbejderne begyndte på et tidspunkt at organisere sig og kræve ordentlige arbejdsforhold. Triumph kvitterede med at flytte fabrikken til det nordlige Thailand, hvor fagforeningerne ikke er. Arbejderne tilgengæld kvitterede med at åbne deres egen fabrik Try Arms. Det er da værd at støtte. Underbukserne koster 50,- ikke meget mere end de billige i supermarkedet, som med garanti er lavet under kummerlige forhold. RentToj.dk giver tilmed fem kroner ekstra direkte til fabrikken. Her viser internettet virkelig sin styrke. Det her kan lade sig gøre, fordi Rent Tøj kan købe det direkte hos fabrikken uden mellemmænd, takket være internettet og Rent Tøj finder sig niche kundegruppe på nettet. Fantastisk.
Jeg har netop modtaget boxershortsene fra Rent Tøj. Det er i en super kvalitet. Tænk at man kan købe billigt tøj med god samvittighed. Mit eneste lille bitte kritik er, at mærket med firmanavnet godt måtte være i højere kvalitet og syet bedre fast. Det er en ubetydelig petitesse, der kun er fordi, jeg gerne vil skilte lidt for projektet.
Min opfordring: Drop Brugsen lavpris tøj og køb dit tøj hos Rent Tøj!