Asatroen rummer nogle muligheder for misbrug. Jeg omtaler noget som misbrug i denne sammenhæng når formålet med asatroen og den nordiske mytologi bliver at fremme politiske dagsordener gennem fanatisme, had eller racisme. Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt antimonoteismen er fanatisk og hadsk, der er veldokumenteret i forhold til de artikler jeg har linket til i et tidligere indlæg (https://livtraser.dk/at-kalde-sig-antimonoteist), ligeledes er de politiske bevæggrunde ret klare, nemlig at forbyde og på anden måde bekæmpe og diskriminere andre religioner og befolkningsgrupper. Men jeg skrev også, at selv om antimonoteismen opfordrer til diskrimination ad flere omgange, opfordres der ikke direkte til diskrimination på baggrund af race – altså den klassiske racismedefinition. Men nu står antimonoteismen som begreb ikke alene, der er visse termer der knytter sig til den, noget jeg har været inde på tidligere (https://livtraser.dk/etnopluralisme-og-det-identitaere).
Da asatroen både indeholder forfædre dyrkelse, og da der blandt mange er den opfattelse, at asatroen er en naturreligion, ligger ideer om folk og land naturligt i asatroen mange steder. Dette kan komme til udtryk på helt almindelige og velfunderede måder, men kan og bliver også misbrugt på det skammeligste. Dette misbrug ses i forbindelse med to begreber jeg har omtalt før: Det identitære og etnopluralismen.

Identitær: At tage udgangspunkt i sin egen kulturelle identitet og definere sig over for andre ad denne vej. Bruges ofte til selvforherligelse af egen kulturkreds samt til at ringeagte andre. I sammenhæng med asatroen misbruges dette til at udskille ægte nordisk kultur fra indvandret unordisk kultur og en ”værn om norden”-dagsorden. Ofte vil dette være rettet mod kristne og muslimer. Oftest muslimer.

Etnopluralist: En lille sprogblomst. Oprindeligt kunne man være etnocentrisk, altså at man ville fremhæve sin egen etniske gruppe på bekostning af andre etniske grupper eller folkeslag. Men det havde en ganske negativ klag, så det gik ikke så godt. Men så omdøbte man det til etnopluralist. Se det lød straks mere positivt: Pluralist! Så kunne man også kalde sig tolerant og antiracist. Sagen er bare at etnopluralisme dækker over at forskellige kulturer ikke skal sameksistere, men i stedet adskilles (pluralisme) og eksistere hver for sig. Dette vil naturligvis betyde, at etnisk nordiske folk skal bo i Norden, folk med anden etnicitet skal hjem til der de hører hjemme.

Føjer man lige lidt antimonoteistisk lynstorm til ovenstående to begreber i form af lidt fanatisk had til ”de andre”, bliver det hurtigt rigtigt fælt. Kombinationen mellem asatro, antimonoteisme og identitær etnopluralisme er med andre ord ikke nogen heldig blanding: had mod dem man opfatter som fremmede eller unordiske, om de så er etnisk fremmede eller religiøst unordiske, men det kan faktisk blive værre end det.

Et emne jeg ikke har berørt før er den såkaldte metagenetik. Meta-genetikken (metagenetics) er en tanke der udfoldes i den amerikanske organisation AFA, Asatru Folk Assembly, hvor man forsøger at holde de etniske og racemæssige ideer i kog, dog i en tilstræbt harmløs forklædning, hvor asatroen hævdes nedarvet gennem et særligt metagenetisk træk i det germanske blod. Således skal der arbejdes for at holde asatroen og folket rent. Det hævdes dog af AFA, at det skam intet med racisme har at gøre. Man skal bare holde sit folk og sin tro ren, og det har intet med racediskrimination at gøre? Virkeligt? Må jeg foreslå et nyt slogan:

AFA – not racist, but preferred by racists

Metagenetikken blev opfundet af AFA’s grundlægger Sephen McNallen. Metagenetikken er en religiøs, moralsk og videnskabelig falliterklæring. Og det er klart at med metagenetikken som en del af pakken, er vejen til fuldt udviklet racisme åben og bliver da også betrådt. AFA og deres metagenetik er skyld i at asatroen ry trækkes gennem sølet og lige ned i den racistiske mudderpøl.
Antimonoteismens fanatisme, den identitære intolerance, etnopluralismens forsøg på at så etniske skæl hvor de kan og metagenetikkens raceteorier og racisme er alle eksempler på hvordan asatroen og den nordiske mytologi kan misbruges på usmagelig vis.

Af gæsteblogger Thays’n – læs mere her.