“Der findes ingen moralske fænomener men bare en moralsk fortolkning af fænomenerne.” Nietzsche
Mennesket er et dyr. Det eneste dyr, der er født grusom. Det eneste gennemgående tema i menneskehedens historie er destruktion. Vi er den eneste virkelige parasit i denne verden. Vi yngler som rotter. Vi kan tilpasse os ekstreme klimaer og vi snylter på værten (jorden) Vores store intelligens er vores værste våben. Menneskehedens største fremskridt er svøbt i blod.
Jo mennesket kan tæmmes, ligesom et vildt dyr kan tæmmes. Menneskerettighederne er et forsøg på at ophæve den eneste menneskelige naturret: destruktion. Men som med et tæmmet dyr, er et tæmmet menneske kun tæmmet på overfladen. Dyret lurer bagved, og der skal ikke meget til før skallen krakelere og ondskaben titter frem – god, gammel kristen ondskab. Selv paven ville kunne torturere børn og voldtage kvinder.
Er religion årsag til krig? I så fald hvem er så årsag til religion? Menneskeheden er den eneste selvdestruktive art. Men vi er også den eneste art der reflekterer. Så vi er sygelig bevidst om vores egen ondskab, som vi forsøger at tøjle.