Je suis Charlie

Jeg er Charlie. Et så voldsomt og direkte angreb på ytringsfriheden som i onsdags på satirebladet Charlie Hebdo, rammer os alle. Det er angsten. Hvad er konsekvensen af vores offentlige udtalelser? Er det med livet som indsats, at jeg udtaler mig offentligt? I et frit land bør man ikke frygte for sit liv ved at udtale sig offentligt. Kritik og latterliggørelse af andres synspunkter er en del af ytringsfriheden. Frihed under ansvar selvfølgelig, men man bør ikke frygte for sin og sin families sikkerhed.

Jeg vil dog også indskyde, at angrebet i onsdags ramte også en masse uskyldige muslimer. Muslimer, der lever et helt almindeligt liv med et afslappet forhold til sin religion. Fundamentalisterne rammer rigtig mange muslimer i deres hverdag. Både fordi at de i dagligdagen bliver tvunget til at leve et religiøst liv, de ikke ønsker. Bliver forfulgt og undertrykt i deres hjemlande. Og fordi at terrorhandlinger som denne stigmatiserer en hel gruppe mennesker.

Jeg vil her gøre mit bidrag ved at vise, at jeg ikke er bange og jeg vil ikke bøje mig for angst for at gøre grin med religion. Jeg opfordrer Jer til at dele vittigheder om religion i kommentarsporet eller meninger om, hvorfor man ikke bør gøre grin med religion. Jeg tror ikke satire kan vinde kampen mod fundamentalisme. Den eneste måde, hvorpå vi kan få bugt med islamisk fundamentalisme og den deraf følgende vestlige fundamentalisme, er ved at det store flertal af almindelige muslimer står sammen og siger fra overfor deres trosfæller. Fundamentalisterne er et lille mindretal.

Hvis du er uenig I mine holdninger, så del dem gerne her. Jeg vil også gerne høre dine meninger over en kop kaffe.

Robert Storm
Mæglergade 11
6740 Bramming

Labrathor

charlie-hebdo-mahomet_2_

thor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *