Lige siden den dag da jeg oprettede min Facebook profil har det irriteret mig, at man havde en stor vennekreds, man knap nok kendte. Det satte derfor store begrænsninger for, hvad jeg havde lyst til at dele der. Derfor så jeg med spænding på først Diaspora og siden Google+, der netop havde fanget problematikken. Det var derfor med spænding, at jeg oprettede mig de to steder. Slem var min skuffelse, det eneste positive ved de to steder var privatlivsindstillingerne. Når man er vandt til Facebook, er det godt nok noget begrænset, hvad de to steder kan tilbyde. Ja, jeg ved godt de er i betafasen. Men de har godt nok langt endnu.
Min glæde var derfor stor, da Facebook lavede de seneste opdateringer. Jeg plejer normalt at afsky Facebooks opdateringer, og da de annoncerede i medierne at store opdateringer på Facebook var på vej, bliver man straks nervøs. Men min frygt er gjort til skamme – opdateringerne er fantastiske! Man kan nu inddele sine kontakter i forskellige niveauer fra nære til abonnenter. Så reelt får man nu både Twitters-muligheder, Google+/Diaspora og Facebook i en. Man kan tilmed selv lave sine egne lister, som man kan vælge at dedikere sin status til. Det er også derfor, at jeg nu har et badge på min blog.
Endelig har Facebook også sat sig for at rode op i den store forvirring mellem Grupper og Sider. Endnu en hårdt tiltrængt opdatering. Det kommer til at koste blod, sved og tårer at få ryddet op i det rod; men det er modigt og fornuftigt af Facebook at få styr på det.
Pludselig er Facebook gået fra at være en nødvendighed til at være min bedste ven! Tusind tak Mark Zuckerberg! Og bye bye Google+ og Diaspora I har ikke en chance!
Ja Facebook er blevet meget bedre og kan ikke vente til Facebook timeline går live næste uge! 🙂
Ja den ser jeg også frem til. Jeg vidste ikke, at de havde sat dato; men fedt at det er lige rundt om hjørnet.