Jeg kigger dumt ned på vægten. Jeg har igen tabt to kg. Jeg beslutter mig for at nedjustere vægten på min datingprofil. En underlig følelse. Jeg har nu tabt 20kg på et år, men det underlige er bare, at jeg ikke arbejder hårdt for det. Det er bare så nemt, at jeg ikke tænker over det længere.

Sidste år til februar satte jeg mig for, at nu var min mave blevet for rund og æblekinderne var lige voldsomme nok. Udslaget gjorde nok, at jeg skulle have en ny vægt, hvis jeg fortsat skulle følge med i min volumeforøgelse. Jo jo, asatroende ville nok kalde mig mægtig eller erotisk buttet, men jeg satte mig nu for at skulle på skrump. Jeg satte mig min nogle principper. Ret uentusiastisk må jeg nok tilstå. Det var ikke første gang, at jeg havde tænkt på skrump, og intensionerne har sikkert været oprigtig. Det har bare aldrig rigtig lykkedes. Faktisk tror jeg, at min asatro stod i vejen. For mig er de grundlæggende ting for at overleve som levende væsner ernæring og forplantning. Da de er så grundlæggende, skal man kæle ekstra for dem, og gøre dem til en nydelse. Derudover er asatroen en livsnyder religion. Vi nyder fester og god mad, og sætter en religiøs ære i god mad, fester og fællesskab med venner. Vi er ikke en forbudsreligion. Tvært imod, man skal ikke fornægte sine lyster.

Livstilsændring

Da jeg en del gange har forsøgt mig med vægttab, så har jeg en god viden om, hvordan man skal gøre. Man skal lave en livsstilsændring i stedet for slankekur. Slankekure ender ofte i elevatorvægt. Man forbyder sig alt muligt i en periode, når fasten er ovre afsluttes den med et ordentligt ædegilde. Derefter fortsætter man sine madvaner uændret, og tager det hele på igen og mere til. Elevatorvægt er faktisk mere usund end at være fed. Jeg kender faktisk nogen, som har smadret deres stofskifte ved elevatorvægt i årevis.

Hvad Odin siger

Når jeg læser Hávamál, kan jeg se et gennemgående princip om den gyldne middelvej. Man skal ikke ud i ekstremerne. Ikke for meget, ikke for lidt. Man kan sagtens tillade sig et stykke kage i ny og næ. Man skal ikke overdrive og heller ikke fornægte sig det. Min livsstilsændring indledtes godt nok med en slankekur. Egentlig var det kun sukker jeg forbød mig selv i en måneds tid. Man kan blive sukkerafhængig, og det var jeg. I løbet af den måned kunne jeg tydelig mærke min abstinenser for sukker. Underligt nok var det med til at motivere mig til at fortsætte, da det gik op for mig at min søde tand i virkeligheden var sygelig. Da jeg var kommet over sukkerafhængigheden havde jeg ikke det behov for søde sager hele tiden. Faktisk var meget slik alt for sødt, så det næsten sveg på tungen.

Sukkerafhængighed

Efter sukkerafvænningen tog jeg mine usunde vaner til overvejelse. Måltiderne er meget nemme at gøre fedtfattig uden at jeg savner noget. Især nok fordi jeg er vegetar. Jeg er ikke vegetar af etiske grunde. Jeg kan bare ikke lide kød. Jeg gider ikke kogte kartofler – kartofler bliver så fantastisk meget bedre i ovnen, og sovs findes ikke i min virkelighed. Mine slik og kage vaner kom så til overvejelse. Hvad kunne undværes og hvad ville jeg savne i hverdagen. Det jeg ikke kunne undvære, ville jeg finde et alternativ til, så jeg kunne nøjes med at få det kun en sjælden gang. Jeg fandt ud af at chokolade og kager ville jeg have svært ved at undvære. Mens chips og slik kunne skæres væk. Det var bare en dårlig vane at køre ind. Jeg fandt frem til, at jeg kunne skære mit behov for kager og chokolade ned til en gang i ugen. Resten af ugen var det nok med kaffe. Når der skulle hygges ekstra, kunne jeg tit lave et frugt- og grøntsagsfad.  Frugt og grøntsager bliver faktisk væsentlig mere appetitlig, hvis man skærer dem i små stykker og arrangerer nogle forskellige på et fad. Nogle gange kan man lave en dip til grøntsagerne. Den kan laves fedtfattig på skyr. Jeg syntes ikke fromage frais er særlig godt alternativ til creme fraiche. Jeg har dog fundet ud af, at der er stor forskel på skyr i Danmark. Noget af det smager direkte ikke godt.

Tja, hvor blev de af?

I dag har jeg nået det punkt, at jeg stort set aldrig spiser chokolade – det er for fedt og sødt. Kager spiser jeg stadig, men stort set kun gærkager. De andre er for fede og søde. Vingummi og skum spiser jeg slet ikke.
Det er så det. Nu har jeg tabt 20kg uden at lide savn – selvom jeg ikke fatter det. Nu vil jeg så kaste mig over et nyt projekt: motion. Motion er et begreb, der ikke findes i min virkelighed; men nu vil jeg se, om jeg også kan overvinde den pukkel.

Jeg skal stadig have tabt 10kg; men jeg taber mig fortsat. Så min bekymring går næsten mere på, om jeg kan risikere at blive undervægtig!