Argg…. man er åbentbart nået avlsalderen. Jeg syntes s** der er unge alle vegne – vel at mærke unger under 4 år… nej, jeg har ikke børn. Jeg er bare en gnaven gammel mand, der ikke altid er lige begejstret for børn. Se nu i mandags for eksempel. Jeg tog ud til et vennepar for at arbejde med virksomheden. Deres søn var hjemme. Helt fin, normalvis en dejlig dreng. Men drengen på de 3 var snotforkølet og var hjemme – og sygeligt pyldret. Buhu jeg har tabt en sok, buhu min helikopter kan ikke flyve – det har den godt nok ikke kunnet i et halvt år. Men okay, hans verden er overskuelig. Til mit arme hoveds skræk var han netop den dag også igang med at stimulere sin musiske inteligens. Hamrede på en xylofon. Men okay han pyldrede da ikke i mens. Lidt senere efter mere pyldren fandt han glæden i at tvære min sorte skjorte til med mel, mens glæden strålede ud af hans øjne. Heldigvis havde jeg taget min habitjakke af. Så nej, det kribler ikke efter at få børn. Nej, jeg gemmer krudtet til om et par år, når alle vennerne tror de har fået bare lidt fred. Så kommer jeg slabende med en sand hær af musisk intelligente børn!