Alle indlæg af Storm

Asatro blogger på Livtraser siden 2001

Opgør med Open Source

Der er ingen tvivl om, at jeg er vældig begejstret for Open Source. Den frie tanke er ufattelig smuk. Jeg har hyldet det mange gange, og netop nu skriver jeg dette indlæg i Firefox i Ubuntu.

Dette indlæg er et opgør med tanken. Tanken er smuk, jeg støtter den stadig fuldt ud; men må erkende, at den er frygtelig svær at realisere uden dem, den forsøger at gøre op med – de store koncerner. Selv min Ubuntu er sovset til i proprietært software, for ellers kom jeg ikke langt. Jeg vil ikke kunne bruge flash, dvd, mp3 kører mit internet osv. Det er nu en ting. Noget andet er kvaliteten af åben software. Det er undtagelsen der bekræfter reglen. Det er mest små programmerne, der kan hamle op med de proprietære: firefox, wordpress mv. Men OpenOffice kan kun lige klare skærerne, men er ikke særlig god i forhold til MS Office, InDesign er ukonkurreret – selv Publisher er bedre end Scribus. Hvad værre er styresystemet: KDE4 er ubrugeligt, magen til ustabilt lort! Det har jeg forsøgt flere gange, simpelthen fordi Gnome er så trist og gammeldags. Den moderne bruger vil have glimmer!

Men jeg holder fast, man er jo idealist! Imens jeg venter på revolutionen ligger Windows7 pænt på den anden halvdel af pcen, itilfælde af at jeg skal lave layout eller Linux pludselig svigter på et eller andet underligt punkt. Uh, det er hårdt at være idealist – men hvis man ikke kæmper, er kampen først tabt. Tænk hvor vi havde været idag, hvis OpenSource aldrig havde blevet tænkt.

Kongehuset

En ellers udmærket anmeldelse af kronprinseparrets nye bolig – renovering af Frederik VII palæet, indledes af den sædvanlige smøre om, at kongehuset er udemokratisk, tar vores penge osv osv. Ærlig talt ville det være anderledes med en præsident? Skulle præsidenten ikke også have repræsentative lokaler og fine boliger, ville præsidenten ikke også konstant være overvåget af befolkningen/medierne. Derudover er jeg træt af, at man kalder det udemokratisk – okay, de er ikke på valg hvert år, men til gengæld er grundloven ikke trukket ned over hovedet på folket. De har demokratisk vedtaget en grundlov udformet af et demokratisk valgt parlament. Det er dermed ikke være end en republik. Måske ligefrem bedre? Der er lige så meget romantik over republiktanken som over kongehuset.

http://ibyen.dk/kunst/anmeldelser/article908407.ece (red. artiklen er taget ned 2014)

Problemordet “Asatro”

Er jeg asatro? Jeg ved det ikke – ordet dækker ikke helt. Ordet Asatro er i min terminologi, ikke forstået som troen på aser, men at man er tro mod aserne. Asatroen er ikke en tro, men en viden. En viden om at der findes mere mellem himmel og jord, end vi kan se. Jeg er tro mod mine guder, som jeg er tro mod mine venner. Men min religion er meget mere end forholdet mellem aser og mennesker. Alene det, at der jo også er vanerne. Men hvad med den lavere mytologi, vætterne? Vætterne er for mig mindst ligeså vigtig som guderne.

Nogle gør helt op med ordet. Kalder sig for gammeltroende, hedninge, blotmænd – problemet er at de gamle nordboer ikke havde behovet for et navn til sin tro. Den var der jo bare, da kristendommen kom var der den ny tro og den gamle. Ordet hedning vil jeg helst ikke bruge, ikke kun fordi det er et nedsættende ord, men det dækker over alle ikke kristne (nogle mener monoteister), så det er for bred en betegnelse. Blotmænd er for snævert, godt nok bloter jeg, men min tro handler om hverdagen og måden at leve det på.

Da ordet asatro er slået igennem i den brede befolkning bruger jeg dette – vel vidende at jeg ønsker et bedre ord.

Top 10 Frie Programmer

Her kommer en top 10 over mine ynglings open source programmer

10. Flock – cool social browser
9.  Free Mind – Mindmap notater
8.  Amarok – Min favorit musikafspiller – selvom jeg bruger Gnome
7. K3B – det bedste brænderprogram til dato
6. Gimp – Tegneprogrammet
5. AWN – Dock, nogle hader den, andresom mig, syntes den gør udseendet mere blæret og brugervenligt
4. WordPress – program og program, men det er nu det bedste til blogging, og så er den integreret med Flock
3. AMsn – Den bedste messenger til Linux, den kan stort set det samme som Microsofts
2. Open Office – Godt kontorprogram, kan snildt afløse Office, selv om jeg stadig syntes det halter efter.
1. Ubuntu 🙂 – det fedeste operativ system (ja, jeg følger strømmen :))

Med disse skulle du være godt kørende til alm. brug.