Den testede version er stadig noget ustabil; men hold fast hvor er den lækker – det lyse look er erstattet af et mørkt. Det er macish uden at være en kopi. Det er bare flot. Udover looket er det hele den integrerede brugerflade, jeg er faldet for. Alting er integreret på kryds og tværs i endnu højere grad end før, og udseendet er endnu mere jævnt. Jeg kender både mac, Windows og Ubuntu – og når det ny Ubuntu udgives sidst i april vil jeg vove at påstå at det er det bedste operativ system på markedet: det er flot, det er letvægts og det fungerer optimalt. Og nu understøtter den også iphone og ipod touch. Der er stadig en række af Linux’ særheder man skal tage højde for; men de er (næsten) ikke anderledes end, hvis du valgte mac. Der skal være drivere til det udstyr du vil køre – ellers er det et helvede. Derudover hvis du skal bruge lukket/proprietært software skal du installere pakken ubuntu-restricted-extras.
Forøvrigt er pakke installationen stadig en af de væsentligste grunde til, at jeg elsker Ubuntu. Det er så nemt at installere alt den software der findes. Hvis Canonical så udvidede med betalt software i Ubuntu Softwarecenter, ville det være genialt.
For at putte malurt i bægeret er der stadig en række store programmer, der glimrer ved sit fraværd, og der mangler stadig ordentlige alternativer. Her tænker jeg især på InDesign – som jeg savner mest. Men også Office pakken er noget kedelig, omend funktionel.