Alle indlæg af Storm

Asatro blogger på Livtraser siden 2001

Godt nytår!

Ja, godt nytår til Jer alle derude! Jo tak, jeg kom godt ind i det. Selvom jeg altid bliver så trist og tænksomt. Jeg ved ikke hvorfor, men det gør jeg. Endnu et år er gået. Tiden flyver af sted, og jeg syntes kun det virker som i går at det sidst var nytårsaften. Og dog, når jeg opremser hvad der er sket i løbet af året, er der alligevel sket rigtig meget.

Nåh, men julen sluttede lidt tidligere i år for os. Dog kun to dage. Normalt pakker vi julepynt ned til helligtrekonger; men i år orkede vi ikke at se på  det mere. Så nu røg det ud i skuret det hele. Dejligt. Jeg er nok lidt gammeldags på det punkt; og dog, min mor mener julen først starter den 24. december… der starter vi dog den 1. december med at pynte op. Så for os er den 24. kulminationen på forberedelserne… men for mig er det også en god hedensk skik, at julen varer over en måned. Det oldnordiske ord jól skulle vist nok være et flertals ord.

Nytår giver altid en til at tænke over fremtiden, det næste år. Jeg vil ikke ligefrem sige, at jeg laver nytårsfortsætter; men jeg får da planlagt året. Der er det sædvanlige med motionen. Jeg vil igang med at løbe igen, jeg gider bare ikke når det er glat og koldt. Så gør det ondt langt ned i lungerne. Så vil jeg gøre mit studie færdig. Ikke i år, men genoptage det.  Nu vil jeg simpelthen en gang for alle aflevere det projekt. Det er nok den samme sang mange på universitetet synger. Jeg har planlagt et godt projekt sammen med det lokale museum. Så nu skulle det lykkes.

Så røg Ubuntu

Ja, så skete det. Jeg slettede Ubuntu fra vores mediecenter. Ikke fordi jeg ikke kan li Ubuntu; men når både konen og jeg ikke bruger Windows på vores arbejdscomputere er det belastende, alt det man skal være foruden fordi digital right management stort set kun virker på Windows. Vi kunne ikke bruge TDC Play, vi kunne ikke bruge Sputnik og NU-tv og vi kunne ikke leje film på CDON. Mediecenteret ligner dog sig selv, da vi stadig bruger det glimrende XBMC, som mediaportal. Vi kan nu også bruge browseren Kylo. som er beregnet til at vises på TV.

Det er bare irriterende, at der er så mange ting man må fravælge, hvis man ikke vil bruge Windows. Få dog øjnene op, der er nogle, der bruger andet!

Hr. Storms nytårstale 2010

Nytårsaften er en aften, hvor vi drikker os hønestive og springer de sidste fingre af os selv; men det er også en aften, hvor man har lejlighed til at stoppe og tænke “hvad har jeg lige gang i” inden den næste flaske champagne… personligt har jeg mit på det rene. Men okay man kan altid pynte på palæet. Så i år vil jeg skrue ned for charmen og på med bissen, for det kan fan.. ikke være rigtig det her. Det kan bare ikke blive ved. Jeg har bare ikke lige fundet ud af, hvad det er der ikke kan blive ved.

De ukristelige vælter ind over grænsen, og spiser kagerne på sygehuset, øh… jeg er selv ukristelig og tømt sygehusets rationer, men det er fan’me ikke i orden alligevel! De skal sgu ha nogle bare patter lige i fjæset, så kan de lære det, kan de! Går der med tørklæde over hovedet, og ser dumme ud, eller går med langt skæg. Og vi har en regering der efter ti år ved magten har lavet en genopretningsplan for det rod de selv har lavet. Nej, må vi be om noget socialisme! Vor kære moder Helle og den store leder Villy. De kan sgu få os til at arbejde os ud af den krise, der gør at vi kan bruge flere penge på julegaver! Og så sner det på Bornholm, hvad er det lige for en regering vi har?

Mine tanker går til de vestjyske fiskere, grønlænderne nede ved Brugsen og færingerne… og nåh ja, dem i Helman. Vi skal sgu bekæmpe de der opiumsbønder, før de sprænger os i luften! Mine tanker går også til sosu-assistenterne, der ikke længere kan shoppe i deres arbejdstid, og nu skal passe sure gamle. Hvis de ikke er tilfredse kan de sgu få nogle liggedage!

De sidste 20 år er gået rivende stærk! Vi har både fået Facebook, så vi kan følge vennernes spisevaner, og mobiltelefon, så vi aldrig har fred.

Nåh, ja, så er jeg passeret de 30, og er blevet en sur gammel mand, der bare venter på hjemmehjælperen.

Skål og godt nytår!

Guderne bevare Danmark

Tester Pinguy OS

Lige nu er Ubuntu smidt for porten, og jeg er ved at teste Pinguy OS. Hvis man kort skal forklare, hvad Pinguy OS er, så er det et Linux styresystem, der samler alle de mest fancy features, der findes til Linux. Det er super lækkert og ser super fedt ud. Lige nu er jeg meget begejstret. Det har dog to hager. For det første, hvorfor skal smart være lige med Apple kopi? Det ser smadder lækkert ud, men det ligner Apple OS X op af dage. Og så er det synd, at de ser stort på open Source begrebet, og bare smækker den til med lukket kode. Hvad er så pointen i at bruge Linux?

Selvom Pinguy OS er loadet med funktioner, syntes jeg ikke det er blevet langsommere end Ubuntu. Hvilket faktisk er ret godt gået. Når man sidder med den opdager man hele tiden nye features, små detaljer, der bare er lir, som f.eks. en strøm sparer, der fortæller dig hvor meget du har gjort for miljøet. Uden at du mærker forskel på hastigheden. Jeg kunne nok godt finde på, at anbefale Pinguy OS til nye brugere af Linux. Det er sjovt, smart og nemt. De regulære distroer kan godt blive lidt grå og triste. For når man samler alle de små værktøjer, der gør dit pc liv nemmere og sjovere, så kan Mac og Windows godt pakke sammen. Selvfølgelig har Linux stadig et problem med at mange af de store programmer som PhotoShop ikke kan køre på den uden videre.

http://pinguyos.com/